Apostelenes gerninger 1
1 Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte både at gøre og lære,
Nga mongnook Thiophilas: Nga leedap phangkhoh adi Jisu phang mokata dowa ih rangmong ni maang toonsiit wandi tiimjih reeraangta nyia tiimjih nyootsootta
2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;
erah ah raangtang. Jisu rangmong ni maang toonsiit wanka di, heh ih danjeeta heliphante loong asuh Esa Chiiala chaan tiit ah renbaat rumta.
3 for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
Heh tiita dowa ih sa rookbaji lini ething toomjat rum hang ngeh ih hedop hedop heliphante loong suh noisokta. Heliphante loong ih uh tup ih rumta, eno Rangte hasong tiit ah roongwaan rumta.
4 Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, "hvorom," sagde han, "I have hørt af mig.
Neng loong ah eroom ih khoontong rum adi arah jengdang ah baat rumta: “Jerusalem ah nak thiinhaat an, erah nang ebah ngah ih baat rum taha ranglakkot ah bansoktheng, seng Wah ih kot etheng ngeh ih kakhatta rah ah.
5 Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligånd om ikke mange Dage."
Joon ih juutem ah ju nawa ih tem tahan, enoothong rekam lidoh sen loong ah Esa Chiiala nawa ih tem han.”
6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre! opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?"
Kaamwah loong ah Jisu damdi eroom ih chomui rumta doh, neng ih heh suh cheng rumta, “Teesu, hasong ah amadoh Ijirel suh ngaakkot nih uh?”
7 Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
Jisu ih baat rumta, “Saapoot nyia rangwu ah seng Wah luulu ih jat ah erah mabah ang ah sen ih jatjih tah angka, hechaan hephaan khui ni thiinha.
8 Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og I skulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende."
Enoothong sen taangnah Esa Chiiala raaha doh, sen loong ah chaan aphaan pan ang an, eno sen loong ah Jerusalem nah, Judia nah, Samaria nah nyia hakong rookwet nah nga haaki ang an.”
9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de så derpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
Erah baat rumta lilih, heh rang ni toonsiit wan arah phansok rumta, eno neng miksoksok di jiimu ih loop wanta.
10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
Toon soonwang kano neng mik ah rangko sokwan roh ih rumta, eno nyuh epu ah kap ano mih wanyi neng reeni dongchap haano
11 og de sagde: "I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til Himmelen."
baat rumta, “Galiliite oh, rangko tiimjih sokwan lan? Jisu, sen re nawa rang ni toonsiit wanta, erah likhiikkhiik ih rang nawa ngaak raaha rah japtup an.”
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
Erah lih adi heliphante loong ah Olip Kong dowa Jerusalem ni ngaakwang rumta, erah hah dowa meesiit chang angta.
13 Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
Erah hah adi thokrum ano neng tongta nok rangkhoh ko nokkhok adi duuwang rumta: Erah di langla, Pitar, Joon, Jeems nyia Andriu, Philip nyia Thomas, Bartholomi nyia Mathiu, Alphias sah Jeems, Deek akaan raangtaan laatte Simoon, nyia Jeems sah Judaas loong angta.
14 Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
Neng loong ah rangsoom raangtaan ih minuh loong nyia Jisu nuh Meeri erah damdi heh phoh nyia heh no loong damdi hepoot hepoot khoontong rumta.
15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde: (og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyve Personer):
Saajombaji lidi chaasit rooknyi mih rangsoomte loong khoontong rum adi, Pitar toonchap ano jengta.
16 "I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
Pitar ih liita, “Nga joonte loong, Esa Chiiala ih Dewid jeng thukta erah Rangteele ni raangha ah amiimi ih thok ha, Judaas ah Jisu jootkhak doh lamsiitte ang ah ngeh ih ah.
17 thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.
Judaas ah sengdung dowa wasiit heh mootkaatte taat danjeeta.” (
18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
Judaas ih marah lalangka lampo nawa biita ngun ih reta phek adi tiita, heh wok ah raapphok ano heh leh loong ah nuudat eta.
19 hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama, det er Blodager.
Jerusalem ni songtongte loong ah ih erah japchaat rum ano, neng jenglam ih erah phek asuh Akeldama ngeh ih men rumta, erah langla “Sih Phek ngeh ah”)
20 Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den," og: "Lad en anden få hans Tilsynsgerning."
“Rangsoom boong leedap ni raangha, ‘Heh nok ah ehu ih toom hoon ah; erah doh o uh naktoom tong ah.’ Amah uh raang eha, ‘Heh mootkaat ah o bah uh reeraang pakna toom ih ah.’
21 Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
“Erah thoidoh, seng damdoh o bah uh weeje etheng seng Teesu Jisu Kristo ngaaksaat tiit toombaatte ah. Enoothong erah mih ah langla sengdung dowa ang theng. Seng Teesu Jisu seng damdi saarookwet roongkhoom taha di roong mootkaatte dowa mih ang theng, Joon ih juutem Ruurang tumbaatta dowa ih Jisu rang ni toonsiit wanta di o thok roong khoomta erah mih ah ang theng.”
22 lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
Erah thoidi mih wanyi danje rumta: Josep, Barsabbas ngeh ih poon rumta ah (Justas ngeh ih uh li ih rumta), nyia Mathias ah.
24 Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
Eno rangsoom koh rumta, “Teesu, an ih warep tenthun ah jat ehu, erah wanyi tung dowa o ah danje hu erah seng suh jatthuk he
25 til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gå hen til sit eget Sted."
Judaas maako kaat theng angta kaat eta erah saklek ah an liphante raangtaan ih jatthuk he”
26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
Eno nengnyi men o danje theng ah erah tootoon rumta, eno Mathias ah danje rumta, asih wasiit kaamwah loong damdi roong angtheng ngeh ah.
