< 3 Johannes 1 >

1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
Ko e motuʻa ki he ʻofeina ko Keio, ʻaia ʻoku ou ʻofa moʻoni ki ai;
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.
‌ʻE ʻofeina, ko e fungani ʻi he meʻa ʻoku ou kolea, ke ke monūʻia, mo moʻui mālōlō, ʻo hangē pe ko e monūʻia ʻo ho laumālie.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
He ne u fiefia lahi, ʻi he haʻu ʻae kāinga, ʻo fakamoʻoni ki he moʻoni ʻoku ʻiate koe, ʻo hangē ko hoʻo ʻeveʻeva ʻi he moʻoni.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
‌ʻOku ʻikai haʻaku fiefia ʻe lahi hake, ka ko ʻeku fanongo ʻoku ʻaʻeva ʻeku fānau ʻi he moʻoni.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for femmede,
‌ʻE ʻofeina, ʻoku ke fai angatotonu pe ʻaia ʻoku ke fai ki he ngaahi kāinga, mo e kakai muli;
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gud værdigt.
Pea kuo nau fakamoʻoni ʻi he ʻao ʻoe siasi ki hoʻo ʻofa: pea kapau te ke moimoiʻi ʻakinautolu ʻi heʻenau fononga ʻo taau mo e ʻOtua, ko hoʻo fai lelei ia:
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne.
He naʻe ʻalu atu ʻakinautolu koeʻuhi ko hono huafa, ʻo ʻikai maʻu ha meʻa mei he kakai Senitaile.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Ko ia ʻoku totonu ai ʻetau talia ʻae kakai pehē, ke tau hoko ko e kau tokoni ki he moʻoni.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Ne u tohi ki he siasi: ka ko Taiotifi ʻoku manako ke lahi hake ʻiate kinautolu, ʻoku ʻikai te ne tali ʻakinautolu.
10 Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
Ko ia, kapau te u ʻalu atu, te u manatu ki heʻene ngaahi ngāue ʻoku ne fai, ʻa ʻene palau kiate kitautolu ʻi he ngaahi lea kovi: pea ʻi heʻene taʻefiu ai, ʻoku ʻikai te ne tali ʻe ia ʻae kāinga, pea ʻoku ne taʻofi kiate kinautolu naʻe loto ki ai, ʻo ne kapusi [ʻakinautolu ]mei he siasi.
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
‌ʻE ʻofeina, ʻoua naʻa angimui ki ha kovi, ka ko ia pe ʻoku lelei. Ko ia ʻoku ne fai lelei, ʻoku ʻoe ʻOtua ia: ka ko ia ʻoku ne fai kovi, kuo ʻikai mamata ia ki he ʻOtua,
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
‌ʻOku ongoongolelei ʻa Temetelio ʻi he kakai kotoa pē, pea ʻi he moʻoni foki: ʻio, pea ʻoku mau fakamoʻoni foki; pea ʻoku mou ʻilo ʻoku moʻoni ʻemau fakamoʻoni.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Kuo lahi ʻae meʻa ke u tohi atu ai, ka ʻoku ʻikai teu loto ke tohi kiate koe ʻaki ʻae vaitohi mo e peni:
14 Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Ka ʻoku ou ʻamanaki ʻe vave ʻeku mamata kiate koe, pea te ta alea ʻo femamataʻaki. Ke ʻiate koe ʻae fiemālie. ʻOku ʻofa atu ʻae kāinga kiate koe. Tala ʻae ʻofa ki he kāinga, ʻo huaʻaki [honau ] hingoa.

< 3 Johannes 1 >