< 3 Johannes 1 >
1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
Den äldste, dem älskeliga Gajo, den jag älskar i sanningene.
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.
Min älskelige, jag önskar i all stycken att dig väl går, och du helbregda äst, såsom dine själ väl går.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Men jag var mycket glad, då bröderna kommo, och båro vittnesbörd om dine sanning, såsom du vandrar i sanningene.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
Jag hafver ingen större fröjd än den, att jag hörer min barn vandra i sanningene.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for femmede,
Min käreste, du gör troliga hvad som helst du gör emot bröderna, och de främmande;
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gud værdigt.
Som om din kärlek betygat hafva inför församlingen; och du hafver väl gjort, att du hafver dem affordrat värdeliga för Gudi.
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne.
Ty de äro utfarne för hans Namns skull, och hafva intet tagit af Hedningarna.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Så skole vi nu sådana undfå, på det vi sanningenes medhjelpare varda mågom.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Jag hafver skrifvit församlingene; men Diotrephes, som ibland dem vill afhållen vara, anammar oss intet.
10 Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
Derföre, när jag kommer, vill jag kungöra hans gerningar som han gör, och sqvallrar emot oss med ondom ordom, och låter sig icke dermed nöja; sjelf anammar han icke bröderna, och förmenar dem som det göra vilja, och drifver dem ut af församlingene.
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
Min käreste, efterfölj icke det ondt är, utan det godt är; den der väl gör, han är af Gudi, och den der illa gör, han ser icke Gud.
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Demetrius hafver vittnesbörd af hvar man, och af sjelfva sanningene; och vi vittnom ock, och I veten, att vårt vittnesbörd sant är.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Jag hade mycket till att skrifva; men jag ville icke med bläck och penna skrifva dig till.
14 Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Men jag hoppas snarliga få se dig, så vilje vi muntliga tala med hvarannan. Frid vare med dig. Vännerna helsa dig. Helsa du vännerna, hvar vid sitt namn.