3 Johannes 1
1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
Upa renga han, Ko moroitak Gaius, ku lungkham tatakpu kôm,
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting må gå dig vel, og du må være karsk, ligesom det går din Sjæl vel.
Ka mal moroitak, ratha han na dam ti ki riet anghan, neinunngei murdi asadima a lônna taksa han na dam theina rangin ku chubai ngâi.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Khristien champuingei senkhat an juonga, taksônoma no omtit ngâi anghan, chongtaka iem no omtit tih min rila, ka râisân tatak ani.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
Ka nâingei chongtaka an om ti ki rieta ka râisân nêka râisânna lien uol reng dôn mu ung.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for femmede,
Ka mal moroitak, khuolmingei anni lâi khomin Khristien champuingei chunga taksônomtakin sin no tho ngâia.
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse således, som det er Gud værdigt.
Hi taka koiindangngei kôm khom nu lungkhamna chungroi an misîr zoi. An khuolchaina mozomtita Pathien a râisân theina rangin rangâihoitakin lei san ngei roh.
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget at Hedningerne.
Khrista sinthoa an khuolchaina han iemloingei renga sanna lâk loiin an nin thok sikin.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af sådanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Masikin eini Khristienngeiin, chongtaka sin an thona han ênchelsa theina rangin hi mingei hih ei san ngêt rang ani.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Koiindang kôma lekhamuthuon bongte chu ki mizieka; aniatachu, an ruoipu chang nuom ngâipu Diotrephes han chu ko chong ite lunghâng tho noni.
10 Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
Hanchu ku juong tika chu a sintho murdi lunghâng tho ka ta; kin chungroia neinun ichiruoingei a ti ngâi le milak a ril ngâi! Aniatachu maha khom ahunin la riet maka; ei Khristien champuingei an hong khomin mintung ngâi maka, mi mintung rang nuomngei khom a khap ngâi male koiindang renga rujûl pai ngei rang a pût ngâi!
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
Ka mal moroitak, asaloi jûi nônla, asa jûi roh. Tukhom asa sinpu ngei chu Pathien ta an nia; tukhom asaloi sinpu ngei chu Pathien la muloi an ni.
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Demetrius hah mitinin asa an ti ngâia; chongtak han amananâkin asa a ti ngâi. Male keini khomin kin thurchi kin bôk sa, male khoimo kin ti hih adik ti ni riet.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Chong tamtak nangni ril rang ko dôn, aniatachu maha pen le pentuiin no kôm miziek nuom mu ung.
14 Men jeg håber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Nang mu lai rang ka sabeia, hanchu intongin la chong rei. Rathângamin om roh. Na malngei nâmin chibai an hong muthuon. Ei malngei hah an misang zeta chibai mi mûk pe chit roh.
