< 2 Tessalonikerne 3 >
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og forherliges ligesom hos eder,
V ostalem, molite, bratje, za nas, da se širi beseda Gospodova in slaví, kakor tudi pri vas,
2 og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
In da se rešimo nespametnih in hudobnih ljudî; kajti vera ni vseh.
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
Zvest pa je Gospod, kateri vas bode utrdil in branil zlega,
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville gøre, hvad vi byde.
Zaupamo pa v Gospodu vam, da kar vam naročamo, tudi delate in bodete delali.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
Gospod pa naj vodi srca vaša v ljubezen Božjo, in v stanovitnost Kristusovo.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
Naročamo pa vam, bratje, v imenu Gospoda našega Jezusa Kristusa, da se ogibljete vsakega brata, kateri živi neredno in ne po sporočilu, katero je prejel od nas.
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
Kajti sami veste, kako je nas posnemati treba;
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
Ker nismo bili neredni med vami, in ne zastonj kruha jedli od koga, nego s trudom in težavo smo delali noč in dan, da bi ne nadlegovali koga izmed vas;
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
Ne da bi ne imeli oblasti, nego da se vam damo v zgled, da nas posnemate.
10 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!
Saj smo tudi, ko smo bili pri vas, to naročali vam, da če kdo noče delati, naj tudi ne jé.
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
Čujemo namreč, da nekateri med vami neredno živé, in ne delajo nič, nego pečajo se z nepotrebnim.
12 Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.
Takim pa naročamo in jih opominjamo po Gospodu našem Jezusu Kristusu, da naj v miru delajoč svoj kruh jedó.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
Vi pa, bratje, ne opešajte v dobrem dejanji.
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!
Če pa kdo ne sluša besede naše po listu, njega zaznamovajte, in ne pečajte se z njim, da ga bode sram;
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en Broder!
In ne imejte ga za sovražnika, nego svarite kakor brata.
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Måder! Herren være med eder alle!
On pa, Gospod mirú, daj vam mir vedno, vsakoršen. Gospod z vami vsemi!
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Således skriver jeg.
Pozdrav z mojo roko Pavlovo, kar je znamenje v vsakem listu; tako pišem.
18 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!
Milost Gospoda našega Jezusa Kristusa z vsemi vami! Amen. Tesaloničanom list drugi pisan iz Atén.