2 Tessalonikerne 3
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord må have Løb og forherliges ligesom hos eder,
Lyinu lya hanu, mu tu lapere, kuti lyizwi lya Mulimu li wole ku hwela niku ku tembwa, mu kwi kalile feela ni kweenu.
2 og at vi må fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
Mu lapele kuti kulukulula ku vuvi ni vatu vavi kakuti kena vatu vose veena i tumelo.
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
Kono mulimu, yese na mu koza ni kuku vavalela kuyo fosahele.
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I både gøre og ville gøre, hvad vi byde.
Twina i sepo kwa mulimu chako, kuti mu vose mu pange ni ku zwila ku panga zintu zini mi laela.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
A Ireeza a yendesa inkulo zenu kwi lato lya mulimu ne ku ku kolera Kelesite.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
Lyahanu tu mi laela, bana nswisu mwi zina lya mulimu Jeeso Kilisite, kuti mu siye mwana nswisu yo wi kala kere feela ne ku sa yendelela ne chizo chimu wana kwetu.
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
Kakuli inwe muvene mwizi kuti kumu shiyamele kutu ziyanisa. Kana tuva hali mukati kenu uvu ba sena mulao
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
Mi kena tuva lyi zilyo za muntu ni tusa nzi lihile. Kwanda, tu vaseveze masiku ni musihali misevezi mikukutu mu manyando, kuti sanzi tuvi ni muziyo kwenu muvonse.
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
Tuva ku panga inzi isiñi kuti katwina mulao. Kwanda, tuva pangi izi kuti tuve mutala kwenu, kuti tu mi ziyanise.
10 Også da vi vare hos eder, bød vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han heller ikke have Føden!
Hatu vena ni nanwe, tuva mi laeli, “heva umwi kasuni kuseveza, asazi alyi.”
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
Kakuti tu zuwile kuti vamwi va yenda feela mukati kenu. Kava sevezi kono bali chochomeza.
12 Sådanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og således spise deres eget Brød.
Lyinu vavo tuva laela niku va kooza cho kuwamba mwi zina lya Jeeso Kilisite, kuti va sebeze niva tontwele mi valye zilyo zavo.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
Kono unwe, vaana nswisu, sazi mu mani i nkulo muku panga vulotu.
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; hav intet Samkvem med ham, for at han må skamme sig!
Heva kwina yasa kuteki ciwambo mwelyi i ñolo, mu mu tokomele mi sanzi mu vi ni chilikani naye kuti a swave.
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men påminde ham som en Broder!
Sanzi mumu hindi kuti chira chenu, kono mumu kalimele uvu mwana nswisu.
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Måder! Herren være med eder alle!
Mulimu ireeza we kozo iye mwine a mihe i kozo i nako yose, mwi nzila zonse.
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Hånd, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Således skriver jeg.
Mulimu a ve ninwe mwese. U ku nje ku rumeresa kwangu, Paulusi, che yaza lyangu, nje chi supo cangu mwi ñolo lyimwe ne lyimwe. Bo buti muni mu ñolela.
18 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eder alle!
Chi shemo nca mulimu Jeeso Kilisite chi ve nanwe mu vose.
