2 Tessalonikerne 2

1 Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,

Aa le mihalaly ama’ areo zahay ry longo, ty amy fiavi’ i Talèntika Iesoà Norizañeiy naho i fitontonan-tika ama’ey,

2 at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden.

t’ie tsy hitroetroe am-betsevetse, tsy ho tsiborehetohe’ ty fañahy, ndra ty lañonañe, ndra ty taratasy atao nihirik’ ama’ay manao te nitondroke ty andro’ i Talè.

3 Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,

Mitaoa tsy ho fañahie’ ndra iaia amy zay, fa tsy ie naho tsy avy hey i fihànkañey vaho abentatse indaty tsy aman-Kakey, i anam-pandrotsahañey,

4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

ie hanjehatse naho hiebotse ambone’ ze atao ‘ndrañahare ndra fitalahoañe, hitoboke añ’ anjomban’ Añahare ao hieva ho Andrianañahare.

5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

Tsy tiahi’ areo hao te nitaliliako te mbe tama’ areo?

6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid.

le fohi’ areo o misebañe aze henaneo, hampiboake aze an-tsa’e.

7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen

Fa mifanehake añetake ao henaneo i fisitahañe amy Hàkey; fe mbe mitoloñe avao i mpanebañey ampara’ t’ie nasintake añe.

8 og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,

Haboak’ amy zay i tsi-an-Kakey naho ho rebahe’ i Talè ami’ty fikofoham-palie’e vaho harotsa’e ami’ty fireandrea’ i fitotsaha’ey.

9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere

Eka, ie pok’ eo i tsy mañambeñe Hàkey, le hatolo’ i mpañìnjey aze ty haozarañe hitoloñe raha tsi-tantane maro reke-biloñe naho sahàtse,

10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.

naho ze hene famañahia’ ty hatsivokarañe amo hirotsakeo, ie tsy nandrambe ty fikokoañe ty hatò hahazoa’ iareo rombake.

11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen,

Izay ty amañahian’ Añahare iereo, hiantoke ty vande,

12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

le fonga ho zakaeñe o tsy miantoke ty hato te mone mifale an-katsivokarañeo.

13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,

F’ie tsy mete tsy mañandriañe an’ Andrianañahare ty ama’ areo nainai’e, ry longo isohe’ i Talè, amy t’ie nijoboñen’ Añahare tam-pifotora’e añe ho rombaheñe ami’ty fampiavaha’ i Arofoy vaho ty fatokisañe ty hatò.

14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

Izay ty nikanjia’e anahareo amy talili-soa’ay, handrambe ty enge’ i Talèn-tika Iesoà Norizañey.

15 Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.

Aa le mijohaña ry longo, mifahara amo fañòhañe nañoha’aio, ke an-tsara he an-taratasy.

16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, (aiōnios g166)

Le i Talèntika Iesoà Norizañey naho i Andrianañahare Raen-tika mpikoko antika naho nanolotse antika fañohoañe tsy modo naho fitamàn-tsoa amy fañisoha’ey abey (aiōnios g166)

17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

ro hañosike ty arofo’ areo vaho hampijadoñe anahareo amy ze hene tsara naho fitoloñan-tsoa.