2 Tessalonikerne 2

1 Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,

Hagi nerefugata Ranti Jisas Kraisi'ma esigeta, Agranema tagrama ome atru hanuna zamofonkura, menina anage huta tagra tamantahinegone.

2 at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden.

Mago'a vahe'mo'za tamasamiza Ramofo kna hago fore hu'ne hu'za tamasamisazo, mago vahe'mo huno Ruotge Avamumo e'inahu kasnampa kea nasamie huge, mago ke huama nehuno hanio, mago vahe'mo huno, e'inahukna avona hamprita keteta huama hunema hanageta, e'inahu kema antahisutma, antri nehutma ame hutma antahintahi tamifina antahigna osiho.

3 Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,

Atrenkeno mago kampintira vahe'mo'za reramatga osiho. Na'ankure ana kna fore osu'nenigeno, kote'zana rama'a vahe'mo'za Anumzamofona zamefi humitesageno, kasegema rutagre ne'mo'a efore nehina, ana ne'mofona azeri haviza hugahie.

4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

Ana ne'mo'a agra'a maka'zama anumzane hu'za mono hunentaza'zane, mago'a mono hunentaza zantamina ha'renezmanteno, Nagra ra mani'noe huno Anumzamofo ra mono nompi trate nemanino, agra'a azeri ama huno Anumza mani'noe huno hugahie.

5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

Tamagra ontahi'nazo, koma tamagranema mani'nena e'inahu vahera fore hugahie hu'na tamasaminoana?

6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid.

Hagi menina nazamo kana rehiza hunte'ne, tamagra antahi'naze, e'ina hu'neankino agra'a kna fatgore ana ne'mo'a eama hugahie.

7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen

Na'ankure kasegema rutagre hanavemo'a oku'a erizana ko e'neriankino, ana kama rehiza hu'nemofona azeri kami atretenkeno, kasegema rutagre ne'mo'a eama hugahie.

8 og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,

Anantera kasegema rutagre ne'mo'a eama hanigeno, Jisas'a agipinti zahonu huharafu huno ahenefrino, Agrama esia hihamu masa'amo, ana nera ahefri vagaregahie.

9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere

Anama hania ne'mo'a, Sata hanavereti hanavenentakezane, kaguvazane, havige avame'za erifore nehanigeno,

10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.

Anumzamo'a zamagu'ma vazisigu'ma tamage kema zami'neana, zamagra zamentintia osu atre'nazagu, Agra mika havige avu'ava zante'ma fananema hu kante'ma nevaza vahera rezamatga hugahie.

11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen,

Na'ankure e'ina agafare Anumzamo'a antahintahizamia zamazeri savari hinke'za, havige zante zmentintia nehu'za,

12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

tamage kerera zamentinti nosu'za, havi avu'avazama hu'zanku muse nehazankino, ana miko'mokizimia refko huzamanteno knazana zamigahie.

13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,

Hianagi tamagriku huta maka kna tagra Anumzamofona susu huntegahune. Ramo'ma avesi'neramantea nenafugata ese agafare Anumzamo'a tamagu'vazinaku huhampri' ramante'neankino, Avamuteti'ene tamage kerema tamentintima nehazageno, tamazeri ruotge hu'ne.

14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

Tagrama Knare Musenkema huama hunazampi, Anumzamo'a tamavare kana retro higetma, Ranti Jisas Kraisi hihamu masazama'a e'nerize.

15 Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.

Ana hu'negu nenafugata avoma kreneramita, rempima hurami'nona kerera azeri hanavetita oti hanavetiho.

16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, (aiōnios g166)

Menina Ranti Jisas Kraisine, Anumza Nafatimo, avesinerante'mo asunku mani vava mani'zane, knare amuhazane asunkuzama'areti neramino, (aiōnios g166)

17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

tamazeri so'e nehuno, kema hanazano, maka knare eri'zama erisazana, tamagu'a tamazeri hanavetigahie.