2 Tessalonikerne 2
1 Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
Ta ishato Goda Yesuss Kiristtoossa yuussa gishshane nu izaakko baana buussa gish nu intena qoopisos.
2 at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden.
Ayanay qonccisides woykko qaala gees giidi woykko nuupe intes kiitetida kiita mala Goda yuusa gallas gakkides giidi inte qofan yarkkiyarkkofitene dagammopite.
3 Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,
Oonikka ay hanonkka intena baleththofo. Daro asay amano kadanappe sinththe dhayanas besiza issi makka7ay as qonchontta dishin he gaallasay gakkena.
4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Izikka Xoossu geeteti gooyinetiza eeqa xoossata wurssofe bollara bena dhooqu dhooqu histtizadene Xoossara eqetizade. Izikka xoossa keeththan uttidi bena “tani xoossa” giidi awajje awajjisana.
5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
Ta intenara diza wode hayta ha yoota intes ta yootidayssi intes qofetizesha?
6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares i sin Tid.
Izi ba woden qonccana gakkanaas ha7i iza qonccontta mala aazi diggizakkone inte ereta.
7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først må komme af Vejen
Makkalancha xuura haray attoshin ha7ikka ootho bolla dees. gido attin hayssi hananay izi hai oothontta mala iza diggizadey iza ogepe kichchana gakkanaas xaalla.
8 og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Åbenbarelse,
Hessafekka kaallidi Goda Yesussay ba duuna peenonine ba boncho yuussan dhayssana; makkalanchay qonccana.
9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
He makkalancha yuusi xalae oothon hessikka asi balethiza malatatanine malalisiza miishshatan hanana.
10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive frelste.
Hessathokka ekkidi attontta mala tuma ixxidi dhayza asata balethanas dumma dumma iita oothoy yaana.
11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro Løgnen,
Hessa geedon istti wordo yoo ammanana mala Xoossi istta bolla balla ootho kiittana.
12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
Hessi hananay tuma ammanontta ixxidine wordo yoon ufa7etizayti wuri pirdistanasiko.
13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,
Godan dosetida ta ishato nu gidiko wursso wode inte gish Xoossu galatanas nuus beeses. Gasooykka Xoossi intena koyrope oykkidi inte xiillo ayanan dummatidaytane tumu ammanidi inte attana mala intena doordes.
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
Nu Goda Yesuss kiristtooss boncho gishetizayta inte gidana mala nu yootida mishshirachcho qaala baggara intena xeeyigides.
15 Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
Hessa gish ta ishato inte minni eqqite, nu nu duunan gidin woykko kiittan woykko nu intes aathi yeddida timirtteza looethi oykkite.
16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, (aiōnios g166)
Izi nu Goda Yesuss Kiristtoossay qasse nuna siiqqidayne ba kiyateththan medhdhina minththethone loo7o ufayss izi nuus immida Xoossa nu Aaway (aiōnios g166)
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
Izi inte wozina loo7o oothonine qaalan minsso.
