2 Samuel 3
1 Krigen imellem Sauls og Davids Huse trak i Langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls Hus svagere og svagere.
Saul imthung takoh hoi David imthung takoh saning kasawkah misa angtukhaih to oh. David imthung takoh loe thacak o aep aep; toe Saul imthung takoh loe thazok o aep aep.
2 I Hebron fødtes der David Sønner; hans førstefødte var Amnon, Søn af Ahinoam fra Jizre'el,
David loe Hebron ah oh naah caa nongpanawk to sak; Jezreel ih kami Ahinoam mah a calu nongpa Ammon to sak pae;
3 den næstældste Kil'ab, Søn af Abigajil, Harmeliten Nabals Hustru, den tredje Absalon, en Søn af Kong Talmaj af Gesjurs Datter Ma'aka,
ca nongpa hnetto haih Khileab loe, Karmel ih Nabal zu Abigail mah sak pae; thumto haih capa Absalom loe, Geshur siangpahrang Talmai canu, Maakah mah sak pae;
4 den fjerde Adonija, en Søn af Haggit, den femte Sjefatja, en Søn af Abital,
palito haih capa Adonijah loe, Haggith mah sak pae; pangato haih capa Shephatiah loe, Abital mah sak pae;
5 og den sjette Jitream, Søn af Davids Hustru Egla. Disse fødtes David i Hebron.
tarukto haih capa Ithream loe, David zu Eglah mah sak pae; hae kaminawk loe Hebron vangpui ah oh o naah a sak.
6 Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus kraftig Støtte.
Saul imthung takoh hoi David imthung takoh misa angthawk naah, Abner mah Saul imthung takoh to kacakah angdoet haih.
7 Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min Faders Medhustru?"
Saul mah Aih canu Rizpah to zula ah suek; Ish-Boseth mah Abner khaeah, Tipongah kampa ih zula khaeah na iih loe? tiah a naa.
8 Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: "Er jeg nu blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang på Gang vist Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Brødre og Venner og ikke ladet dig falde i Davids Hånd, og så går du nu i Rette med mig for en Kvindes Skyld!
Ish-Boseth mah to tiah naa pongah Abner loe paroeai palungphui moe, nampa Saul ih imthung takoh, a caanawk hoi anih ih ampuinawk nuiah oepthok ah ka oh, nang hae David ban ah ka paek ai; kai loe Judah kaminawk pakaa kami ah na ai maw ka oh; toe vaihi loe kai hae ui lu baktiah maw nang poek moe, hae nongpata hoiah zaehaih sah kami ah nang net?
9 Gud ramme Abner både med det ene og det andet: Hvad HERREN tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt på ham;
Angraeng mah David khaeah suek ih lokkamhaih baktih toengah, David hanah tok ka sah pae ai moe,
10 jeg skal sørge for, at Sauls Hus mister Kongedømmet og Davids Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!"
Saul ih imthung hoiah siangpahrang ukhaih prae to lak ving moe, Israel hoi Judah prae khoek to, Dan hoi Beersheba khoek to, David ih angraeng tangkhang to padoet hanah ka bomh ai nahaeloe, Sithaw mah Abner khaeah kanung aep ah toksah na soe, tiah a naa.
11 Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.
Ish-Boseth mah Abner to zit pongah, lok pakha to doeh pathim pae ai.
12 Så sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: "Slut Pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over på din Side!"
To naah Abner mah angmah zuengah laicaehnawk to David khaeah patoeh moe, Hae loe mi ih prae aa? Kai hoi angdaehhaih sah ah; khenah, Israel kaminawk nang khaeah angzoh o thai boih hanah, kang bom han, tiah a naa.
13 Han svarede: "Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting kræver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit Åsyn, med mindre du har Sauls Datter Mikal med, når du kommer!"
David mah, Hoih, nang hoi angdaehhaih ka sak han; toe kang khaeah hnik han ih hmuen maeto ka tawnh; kai tongh han nang zoh naah, Saul ih canu Mikal to angzo haih ai ah loe kai hnuk hanah angzo hmah, tiah a naa.
14 David sendte derpå Bud til Isjbosjet, Sauls Søn, og lod sige:"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 Filisterforhuder!"
To pacoengah David mah Saul capa Ish-Boseth khaeah laicaeh to patoeh moe, Philistin kami cumvaitonawk ih ahin hoiah kaimah hanah zu ah ka hamh ih, Mikal to na paek ah, tiah a naa.
15 Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand Paltiel, Lajisj's Søn.
To pongah Ish-Boseth mah kami patoeh moe, Mikal to a sava Laish capa Phatiel khae hoiah a lak pae.
16 Hendes Mand fulgte hende grædende lige til Bahurim; her sagde Abner til ham: "Gå nu hjem!" Så vendte han hjem.
A sava loe Bahurim vangpui karoek to a zu hnukah bang moe, qah khing. To naah Abner mah, Im ah amlaem lai ah, tiah a naa. To pongah anih loe im ah amlaem let.
17 Men Abner havde forhandlet med Israels Ældste og sagt: "Allerede tidligere ønskede I David til Konge;
Abner loe Israel kacoehtanawk hoiah lokramhaih sak moe, nihcae khaeah, David to nangmacae ih siangpahrang ah suek hanah canghni hoiah na koeh o boeh;
18 så gør nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min Tjener Davids Hånd vil jeg frelse mit Folk Israel fra Filisternes og alle dets fjenders Hånd!"
vaihi sah o lai ah; Angraeng mah David khaeah, Ka tamna David rang hoiah kaimah ih kami Israelnawk to Philistin kaminawk ban hoi angmacae misanawk ih ban thung hoiah ka pahlong han, tiah lok a suek boeh, tiah a naa.
19 Abner talte også til Benjamin derom. Endelig gik Abner også til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins Hus havde vedtaget.
Abner loe Benjamin kaminawk khaeah doeh lokthuih pae; to pacoengah Israel kaminawk mah sak koeh o ih hmuennawk hoi Benjamin imthung takoh boih mah sak koeh o ih hmuennawk to thuih pae hanah, David khaeah caeh.
20 Da Abner, fulgt af tyve Mænd, kom til David i Hebron, gjorde David Gæstebud for Abner og Mændene, som var med ham.
Abner loe angmah ih kami pumphaeto hoiah Hebron vangpui ah David khaeah caeh moe, David mah anih hoi angmah ih kaminawk hanah buhraenghaih to sak pae.
21 Derpå sagde Abner til David: "Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu står til!" Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.
To naah Abner mah David khaeah, Israel kaminawk nang hoiah angkom o thaih moe, nihcae to na koeh baktiah na uk thai hanah, ka caeh moe, ka angraeng siangpahrang nang hanah, Israel kaminawk boih ahmuen maeto ah ka pakhueng han, tiah a naa. To pongah David mah Abner to patoeh, anih loe lunghoihta ah caeh.
22 Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og medførte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i Fred.
To naah David ih kaminawk hoi Joab loe misa patomhaih ahmuen hoiah ang phak o; misa ban thung hoiah a lomh o ih paroeai hmuennawk to a sin o; toe Abner loe David khaeah Hebron vangpui ah om ai boeh; anih loe David mah longhoihta hoiah patoeh boeh pongah, Hebron vangpui hoiah tacawt boeh.
23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hær, fik han at vide at Abner, Ners Søn, havde været hos Kongen, og at denne havde ladet ham rejse, så han var draget bort i Fred.
Joab hoi anih ih misatuh kaminawk boih phak o naah, Ner capa Abner loe siangpahrang khaeah angzoh moe, siangpahrang mah patoeh pongah, anih loe longhoihta hoiah caeh boeh, tiah thuih pae o.
24 Da gik Joab til Kongen og sagde: "Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, så han frit kunde drage bort?
To pongah Joab loe siangpahrang khaeah caeh moe, Tih hmuen maw na sak? Khenah, Abner nang khaeah angzoh boeh to mah, tih hanah nam laemsak ving loe? Anih loe poekmonghaih hoiah ni caeh boeh.
25 Indser du ikke, at Abner, Ners Søn, kun kom for at bedrage dig. udspejde din Færd og få at vide, hvad du har for!"
Ner capa Abner loe nang aling han ih ni angzoh, na kunhaih hoi na tacawthaih to khet moe, na sak ih hmuennawk boih khet han ih ni angzoh, tiah na panoek boeh, tiah a naa.
26 Så gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.
Joab loe David khae hoi tacawt moe, Abner hnukah laicaehnawk to patoeh; anih to Sirah tuipuek ohhaih ahmuen hoiah amlaem o haih let. Toe To tiah sak ih hmuen to David mah panoek ai.
27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i Porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et Stik i Underlivet for at hævne sin Broder Asa'els Blod.
Abner Hebron ah amlaem naah, ahmuen kalah ah lokthuih han ih baktih toengah, Joab mah anih to sipae khongkha taengah caeh haih; to ah phak naah amnawk Asahel ih athii tho lu lak hanah, Joab mah panak ah thunh, to tiah Abner to duek.
28 Da det siden kom David for Øre, sagde han: "Jeg og mit Rige er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Søns, Blod!
To pacoengah to hmuen kawng to David mah thaih naah, Ner capa Abner ih athii pongah kaimah hoi ka ukhaih prae loe Angraeng hmaa ah dungzan khoek to zaehaih om mak ai;
29 Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fædrenehus; og Joabs Hus være aldrig frit for Folk, som lider af Flåd eller Spedalsk hed, går med Krykke eller falder for Sværdet eller mangler Brød!"
anih ih athii loe Joab lu nui hoi anih ampanawk ih imthung takoh boih nuiah krah nasoe; Joab ih imthung takoh loe ahlut nathaih tawn kami, to tih ai boeh loe ngansae man kami, to tih ai boeh loe cunghet hoi kacaeh kangkuu kami, to tih ai boeh loe sumsen hoiah dueh kami, to tih ai boeh loe zok amthlam tui anghaeh hoiah dueh kami ah om nasoe, tiah a naa.
30 Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slået Abner ihjel, fordi han havde fældet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.
Gibeon misa angtukhaih ahmuen ah amnawk Asahel to hum pae pongah, Joab hoi Abishai mah Abner to hum hoi.
31 Derpå sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham: "Sønderriv eders Klæder, tag Sæk om eder og hold Klage over Abner!" Og Kong David gik selv bag efter Båren.
To naah David mah Joab hoi a taengah kaom kaminawk boih khaeah, Kahni asik oh loe, kazii angzaeng o pacoengah, Abner to palungsae o haih ah, tiah a naa. David siangpahrang angmah doeh qokkung ah caeh.
32 Og da man jordede Abner i Hebron, græd Kongen højt ved Abners Grav, og alt Folket græd med,
Abner loe Hebron vangpui ah aphum o; siangpahrang loe Abner ih taprong ah tha hoiah qah; kaminawk boih doeh qah o.
33 Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en Dåres Død?
Siangpahrang mah Abner hanah, Abner loe kamthu kami baktiah maw duek?
34 Dine Hænder var ikke bundne, dine Fødder ikke lagt i Lænker, du faldt, som man falder for Misdædere! Da græd hele Folket end mere over ham,
Na ban to taoeng o ai, na khok doeh thlong thuk o ai to mah, kawbangmaw kahoih ai kaminawk ban ah dueh kami baktiah, na duek halat? tiah a qah haih. To naah kaminawk boih mah anih to qah o haih let.
35 og da hele Folket kom for at få David til af spise, medens det endnu var Dag, svor David: "Gud ramme mig både med det ene og det andet, om jeg smager Brød eller noget andet, før Sol går ned!"
Kaminawk loe David khaeah angzoh o moe, khoving ai naah buhcaak hanah pathloep o; toe David mah, Niduem ai karoek to takaw maw, to tih ai boeh loe hmuen maeto maw, ka pataeng nahaeloe, kanung parai ah, Sithaw mah ka nuiah toksah nasoe, tiah lokkamhaih ka sak, tiah a naa.
36 Hele Folket lagde Mærke dertil, og det gjorde et godt Indtryk på dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk på alt Folket;
Kaminawk boih mah to lok to thaih o naah, anghoe o; kaminawk loe siangpahrang mah sak ih hmuennawk boih nuiah doeh anghoe o.
37 og hele Folket og hele Israel skønnede den Dag, at Kongen ikke var Ophavsmand til Drabet på Abner, Ners Søn.
To pongah to na niah siangpahrang mah, Ner capa Abner to hum ai, tiah kaminawk boih hoi Israel kaminawk boih mah panoek o.
38 Og Kongen sagde til sine Folk: "Ved I ikke, af der i Dag er faldet en Øverste og Stormand i Israel?
To naah siangpahrang mah angmah ih kaminawk khaeah, Vaihniah Israel prae ah, siangpahrang capa hoi lensawk kami maeto duek boeh, tiah na panoek o ai maw?
39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til Konge, og disse Mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. HERREN gengælde Udådsmanden hans Skændsels- dåd!"
Vaihniah kai loe situi bawh ih siangpahrang ah ka oh, toe ka thazok; hae ih Zeruiah caanawk loe kai pongah thacak hoi kue; hmuen kasae sah kami loe a sak ih kasae hmuen baktih toengah Angraeng mah pathok nasoe, tiah a naa.
