2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Perwerdigar uni barliq düshmenliridin hem Saul padishahning qolidin qutquzghan küni, u Perwerdigargha bu küyni éytti: —
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
U mundaq dédi: — Perwerdigar méning xada téghim, méning qorghinim, méning nijatkarimdur!
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Xuda méning qoram téshimdur, men Uninggha tayinimen — U méning qalqinim, méning qutquzghuchi münggüzüm, Méning égiz munarim we bashpanahim, méning qutquzghuchimdur; Sen méni zorawanlardin qutquzisen!
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Medhiyilerge layiq Perwerdigargha men nida qilimen, Shundaq qilip, men düshmenlirimdin qutquzulimen;
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Chünki ölümning asaretliri méni qorshiwaldi, Ixlassizlarning yamrap kétishi méni qorqitiwetti;
Tehtisaraning taniliri méni chirmiwaldi, Ölüm sirtmaqliri aldimgha keldi. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Qiynalghinimda men Perwerdigargha nida qildim, Xudayimgha peryad kötürdüm; U ibadetxanisidin awazimni anglidi, Méning peryadim Uning quliqigha kirdi.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Andin yer-zémin tewrep silkinip ketti, Asmanlarning ulliri dehshetlik tewrendi, silkinip ketti; Chünki U ghezeplendi.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Uning dimighidin is örlep turatti, Aghzidin chiqqan ot hemmisini yutuwetti; Uningdin kömür choghliri chiqti;
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
U asmanlarni éngishtürüp égip chüshti, Puti astida tum qarangghuluq idi.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
U bir kérub üstide perwaz qildi, U shamalning qanatlirida köründi.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
U qarangghuluqni, shundaqla yighilghan sularni, Asmanlarning qoyuq bulutlirini, Öz etrapida chédiri qildi.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Uning aldida turghan yoruqluqtin, Otluq choghlar chiqip ötti;
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Perwerdigar asmanda güldürlidi; Hemmidin aliy Bolghuchi awazini yangratti;
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Berheq, U oqlirini étip, [düshmenlirimni] tarqitiwetti; Chaqmaqlarni chaqturup, ularni qiyqas-süren’ge saldi;
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Shuning bilen déngizning tekti körünüp qaldi, Alemning ulliri ashkarilandi, Perwerdigarning tenbihi bilen, Dimighining nepisining zerbisi bilen.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
U yuqiridin qolini uzitip, méni tutti; Méni ulugh sulardin tartip aldi.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
U méni küchlük düshminimdin, Manga öchmenlerdin qutquzdi; Chünki ular mendin küchlük idi.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Külpetke uchrighan künümde, ular manga qarshi hujumgha ötti; Biraq Perwerdigar méning tayanchim idi.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
U méni kengri-azade bir jaygha élip chiqardi; U méni qutquzdi, chünki U mendin xursen boldi.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap manga iltipat körsetti; Qolumning halalliqini U manga qayturdi;
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Chünki Perwerdigarning yollirini tutup keldim; Rezillik qilip Xudayimdin ayrilip ketmidim;
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Chünki uning barliq hökümliri aldimdidur; Men Uning belgilimiliridin chetnep ketmidim;
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Men Uning bilen ghubarsiz yürdum, Özümni gunahtin néri qildim.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
We Perwerdigar heqqaniyliqimgha qarap, Köz aldida bolghan halalliqim boyiche qilghanlirimni qayturdi.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Wapadar-méhribanlargha Özüngni wapadar-méhriban körsitisen; Ghubarsizlargha Özüngni ghubarsiz körsitisen;
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Sap dilliqlargha Özüngni sap dilliq körsitisen; Tetürlerge Özüngni tetür körsitisen;
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Chünki Sen ajiz mömin xelqni qutquzisen; Biraq közliringni tekebbur üstige tikip, Ularni shermende qilisen;
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Chünki Sen Perwerdigar méning chiraghimdursen; Perwerdigar méni basqan qarangghuluqni nurlanduridu;
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Chünki Sen arqiliq düshmen qoshuni arisidin yügürüp öttüm; Sen Xudayim arqiliq men sépildin atlap öttüm.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Tengrim — Uning yoli mukemmeldur; Perwerdigarning sözi sinap ispatlan’ghandur; U Özige tayan’ghanlarning hemmisige qalqandur.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Chünki Perwerdigardin bashqa yene kim ilahtur? Bizning Xudayimizdin bashqa kim qoram tashtur?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Tengri méning mustehkem qorghinimdur; U yolumni mukemmel, tüp-tüz qilidu;
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
U méning putlirimni kéyikningkidek qilidu; U méni yuqiri jaylirimgha turghuzidu;
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Qollirimni urush qilishqa ögitidu, Shunglashqa bileklirim mis kamanni kéreleydu;
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Sen manga nijatingdiki qalqanni berding, Séning mulayim kemterliking méni ulugh qildi.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Sen qedemlirim astidiki jayni keng qilding, Méning putlirim téyilip ketmidi.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Men düshmenlirimni qoghlap yoqattim, Ular halak bolmighuche héch yanmidim.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Qayta turalmighudek qilip, Ularni halak qilip yanjidim, Ular putlirim astida yiqildi.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Sen jeng qilishqa küch bilen bélimni baghliding; Sen manga hujum qilghanlarni putum astida égildürdüng;
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Düshmenlirimni manga arqini qilip qachquzdung, Shuning bilen men manga öchmenlerni yoqattim.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Ular telmürdi, biraq qutquzidighan héchkim yoq idi; Hetta Perwerdigargha qariwidi, Umu ulargha jawab bermidi.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Men ularni soqup yerdiki topidek qiliwettim; Kochidiki patqaqtek men ularni cheyliwettim; Ularning üstidin pétiqdiwettim.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Sen méni xelqimning nizaliridin qutquzghansen; Sen méni ellerning béshi bolushqa saqliding; Manga yat bolghan bir xelq xizmitimde bolmaqta.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Yat eldikiler manga zeipliship teslim bolidu; Anglishi bilenla ular manga itaet qilidu;
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Yat eldikiler chüshkünliship kétidu; Ular öz istihkamliridin titrigen halda chiqip kélidu;
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Perwerdigar hayattur! Méning Qoram Téshim mubareklensun; Nijatim bolghan qoram tash Xuda aliydur, dep medhiyilensun!
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
U, yeni men üchün toluq qisas alghuchi Tengri, Xelqlerni manga boysundurghuchidur;
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
U méni düshmenlirim arisidin chiqarghan; Berheq, Sen méni manga hujum qilghanlardin yuqiri kötürdüng; Zorawan ademdin Sen méni qutuldurdung.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Mushu seweblik men eller arisida sanga teshekkür éytimen, i Perwerdigar; Namingni ulughlap küylerni éytimen;
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
U bolsa Özi tikligen padishahqa zor qutquzushlarni béghishlaydu; Özi mesih qilghinigha, Yeni Dawutqa hem uning neslige menggüge özgermes muhebbetni körsitidu.
