2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Bere a Awurade gyee Dawid fii nʼatamfo nyinaa ne Saulo nsam akyi no, ɔtoo saa dwom yi de yii Awurade ayɛ.
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Nsɛm a ɛwɔ dwom no mu ni: “Awurade yɛ me botan, mʼaban ne mʼagyenkwa;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
me Nyankopɔn yɛ me botan; ne mu na minya guankɔbea. Ɔyɛ me kyɛm, me nkwagye mu ahoɔden, mʼabandennen, mʼagyenkwa, nea ogye me fi basabasayɛ mu.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
“Misu frɛ Awurade; ɔno na ayeyi sɛ no, efisɛ ogye me fi mʼatamfo nsam.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Owu asorɔkye twaa me ho hyiae; ɔsɛe yiri faa me so.
Ɔda mu hama kyekyeree me; mihyiaa owu mfiri. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
“Na mʼamanehunu mu no, misu frɛɛ Awurade. Yiw, mefrɛɛ me Nyankopɔn pɛɛ mmoa. Ɔtee me nne fii ne kronkronbea. Me sufrɛ duu nʼasom.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Na asase wosowee na ehinhimii; ɔsoro fapem wosowee; wɔwosowee, nʼabufuw nti.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Wusiw fii ne hwene mu; ogyaframa fii nʼanom; na nnyansramma dɛw fii mu.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Ofii ɔsoro baa fam; na omununkum kabii duruu nʼanan ase.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Ɔte kerubim so tui; gyaagyaa ne ho wɔ mframa ntaban so.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Ɔde sum kataa ne ho hyiae, ɔde osu mununkum dii nʼanim kan.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Hann kɛse hyerɛn wɔ nʼanim, na anyinam pa fii mu.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Awurade bobɔɔ mu fi ɔsoro; Ɔsorosoroni no teɛɛ mu dennen.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Ɔtow nʼagyan maa nʼatamfo hwetee; anyinam twa ma wɔyɛɛ basaa.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Awurade kasae, na wiase nnyinaso no nyinaa daa hɔ. Wotumi huu ɛpo ase, na asase fapem ho daa hɔ.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
“Ofi ɔsoro baa fam besoo me mu; ɔtwee me fii asu a emu dɔ mu.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Ogyee me fii mʼatamfo a wɔyɛ den nsam, atamfo a wokyi me na wɔn ho yɛ den pa ara sen me.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Wɔbaa me so wɔ mʼamanehunu da, nanso Awurade pagyaw me.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Ɔde me baa baabi a bammɔ wɔ; ogyee me, efisɛ nʼani kum me ho.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
“Awurade atua me papayɛ so ka; me bem a midi no, wahyɛ me anan mu.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Efisɛ manantew Awurade akwan so; mentwee me ho mfii me Nyankopɔn ho nkɔyɛɛ bɔne.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Ne mmara nyinaa gu mʼanim; mentwee me ho mfii ne nhyehyɛe ho.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Me ho nni asɛm wɔ Onyankopɔn anim; matwe me ho afi bɔne ho.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Awurade tuaa me papayɛ so ka, efisɛ minni fɔ wɔ nʼanim.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
“Woda wo ho adi sɛ ɔnokwafo kyerɛ wɔn a wodi nokware, wɔn a wodi mu nso wo kyerɛ wɔn sɛ wodi mu.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Wuyi wo kronkronyɛ kyerɛ ɔkronkronni, nanso amumɔyɛfo de wukyi wɔn.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Wugye ahobrɛasefo, nanso wʼani kɔ ahantanfo so sɛ wobɛbrɛ wɔn ase.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Wo Awurade, woyɛ me kanea. Yiw, Awurade woma me sum dan hann.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Wʼahoɔden mu, metumi aka asraafokuw agu; me Nyankopɔn nti, mitumi foro ɔfasu.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
“Onyankopɔn de, nʼakwan yɛ pɛ; Awurade bɔhyɛ nyinaa ba mu. Ɔyɛ nkatabo ma wɔn a wɔhwehwɛ bammɔ wɔ ne mu.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Hena ne Onyankopɔn, gye sɛ Awurade? Hena ne ɔbotantim no, gye sɛ yɛn Nyankopɔn?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Onyankopɔn ne mʼaban a ɛyɛ den; wagye me, na wama me kwan so ayɛ pɛ.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Ɔma mʼanammɔn ho yɛ hare sɛ ɔforote de; Ɔma me gyina sorɔnsorɔmmea.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Osiesie me ma ɔko; na me basa tumi kuntun kɔbere mfrafrae tadua.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Woama me wo nkwagye kyɛm. Wo mmoa ama mayɛ ɔkɛse.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Woabɔ kwan tɛtrɛɛ ama mʼanan sɛnea me nkotodwe rengurow.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
“Metaa mʼatamfo sɛee wɔn; mannyina kosii sɛ wodii nkogu.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Meyam wɔn, mebɔɔ wɔn hwee fam, na wɔantumi ansɔre; wɔhwehwee ase wɔ mʼanan ase.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Wohyɛɛ me ahoɔden maa ɔko; woaka mʼatamfo ahyɛ mʼanan ase.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Womaa wɔdan wɔn ani guanee, na mesɛe wɔn a wɔtan me nyinaa.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Wosu pɛɛ mmoa, nanso obiara ammegye wɔn. Wosu frɛɛ Awurade, nanso wannye wɔn so.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Meyam wɔn ma wɔyɛɛ sɛ asase so mfutuma; mepraa wɔn guu suka mu sɛ wura.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
“Womaa me nkonimdi wɔ wɔn a wɔbɔ me kwaadu so. Woahwɛ sɛ mɛyɛ amanaman sodifo; na nnipa a minnim wɔn som me.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Ananafo brɛ wɔn ho ase ma me; wɔte me nka pɛ ara a, wɔde wɔn ho ma me.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Wɔn nyinaa bɔ huboa, na wɔde ahopopo fi wɔn nsraban mu ba.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
“Awurade te ase! Ayeyi nka me botan, ma wɔmma Onyankopɔn, me nkwagye botan so.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Ɔno ne Onyankopɔn a ɔtɔ wɔn a wɔhaw me so were; ɔka amanaman no hyɛ mʼase
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
na ogye me fi mʼatamfo nsam. Wode me si baabi a mʼatamfo nnu, wugye me fi atutuwpɛfo a wotia me nsam.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Awurade eyi nti, mɛkamfo wo wɔ amanaman mu, Ao Awurade. Mɛto ayeyi dwom ama wo din.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
“Wode nkonimdi akɛse ama wo hene; woda ɔdɔ a ɛnsa da adi kyerɛ nea woasra no ngo, wode kyerɛ Dawid, ne nʼasefo afebɔɔ.”
