2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
David je Gospodu spregovoril besede te pesmi na dan, ko ga je Gospod osvobodil iz roke vseh njegovih sovražnikov in iz Savlove roke.
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Rekel je: » Gospod je moja skala in moja trdnjava in moj osvoboditelj;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Bog moje skale; vanj bom zaupal. On je moj ščit in rog rešitve moje duše, moj visoki stolp in moje zatočišče, moj rešitelj; ti me rešuješ pred nasiljem.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Ko so me obdali valovi smrti, so me preplašile poplave brezbožnih ljudi;
bridkosti pekla so me obkrožile, zanke smrti so me ovirale; (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
v svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega svetišča je slišal moj glas in moj jok je vstopil v njegova ušesa.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Potem se je zemlja stresla in vztrepetala, temelji neba so se premaknili in stresli, ker je bil ogorčen.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Iz njegovih nosnic se je dvignil dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Z njim so bili vžgani ogorki.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Upognil je tudi nebo in prišel dol in tema je bila pod njegovimi stopali.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Jahal je na kerubu in letel. Viden je bil na perutih vetra.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Vsenaokrog sebe je naredil paviljone teme, temne vode in goste oblake neba.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Od bleščave pred njim so bili vžgani ognjeni ogorki.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Gospod je zagrmel iz nebes in Najvišji je izustil svoj glas.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Odposlal je puščice in jih razkropil; bliskanje in jih porazil.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Prikazale so se morske struge, temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob Gospodovem karanju, ob puhu sape iz njegovih nosnic.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Poslal je od zgoraj, vzel me je, potegnil me je iz mnogih vodá,
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred tistimi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Ovirali so me na dan moje katastrofe, toda Gospod je bil moja opora.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Prav tako me je privedel na velik kraj. Osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost. Poplačal mi je glede na čistost mojih rok.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Kajti držal sem se Gospodovih poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj, in glede njegovih zakonov, se nisem ločil od njih.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Pred njim sem bil tudi iskren in se zadržal pred svojo krivičnostjo.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Zatorej mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost; glede na mojo čistost v njegovem pogledu.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega in s poštenim človekom se boš pokazal poštenega.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
S čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal neokusnega.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Stiskano ljudstvo boš rešil, toda tvoje oči so na ošabnih, da jih lahko privedeš dol.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Kajti ti si moja svetilka, oh Gospod in Gospod bo razsvetlil mojo temo.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo, s svojim Bogom sem preskočil zid.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Glede Boga, njegova pot je popolna; Gospodova beseda je preizkušena. On je ščit vsem tistim, ki zaupajo vanj.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? In kdo je skala, razen našega Boga?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Bog je moja sila in moč in mojo pot dela popolno.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Moje noge dela podobne nogam košut in me postavlja na moje visoke kraje.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Moje roke uči bojevanja, tako, da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja blagost me je naredila velikega.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Povečal si moje korake pod menoj, tako, da moja stopala niso zdrsnila.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Zasledoval sem svoje sovražnike in jih uničil in se nisem ponovno obrnil, dokler jih nisem použil.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Použil sem jih in jih ranil, da niso mogli vstati. Da, padli so pod mojimi stopali.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Kajti opasal si me z močjo za boj. Tiste, ki se vzdigujejo zoper mene, si podjarmil pod menoj.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Dal si mi tudi vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim tiste, ki me sovražijo.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Pogledali so, toda nikogar ni bilo, da reši; celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Potem sem jih zdrobil v zemeljski prah, pohodil sem jih kakor ulično blato in jih raztresel naokoli.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Osvobodil si me tudi pred prepiri mojega ljudstva, ohranil si me, da bi bil poglavar poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Tujci se mi bodo podredili; takoj ko slišijo, mi bodo poslušni.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih zaprtih krajev.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in povišan bodi Bog skale rešitve moje duše.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
To je Bog, ki me maščuje in ki ljudstvo prinaša podme
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
in ki me pelje naprej pred mojimi sovražniki. Prav tako si me dvignil na visoko, nad tiste, ki so vstali zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Zato se ti bom zahvaljeval, oh Gospod, med pogani in prepeval bom hvalnice tvojemu imenu.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
On je stolp rešitve duš za svojega kralja in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.«
