2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Tinaro’ i Davide am’ Iehovà ty onin-tsabo toy amy andro nandrombaha’ Iehovà aze am-pità’ o rafelahi’e iabio naho am-pità’ i Saoley;
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
le hoe re: Lamilamiko t’Iehovà; ty fitsolohako, naho ty mpandrombak’ ahy.
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
T’i Andrianañahare lamilamiko, Ie ty fipalirako, ty fikalan-defoko, ty tsìfam-pandrombahañe ahy, ty fitalakesañ-aboko, naho ty fiampirako; t’i Mpandrombak’ ahy, Ihe ro mamotsots’ ahy amo hotakotakeo.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Rengèñe, hoe ty koiko, t’Iehovà, fa hinaha’e amo rafelahikoo.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Nandipotse ahy o onjan-kavilasio, nañoridañe ahy ty fisorotombaha’ i Beliale.
Mivandibanditse amako o vahoran-tsikeokeokeo; miatreatre ahy o fandrim-pihomahañeo. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Ie niampoheke le nikanjy Iehovà, eka, kinanjiko t’i Andrianañahareko; le jinanji’e an-kivoho’e ao ty feoko, vaho nimoake amo ravembia’eo ty fitoreoko.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Nanginikinike naho niozoñozoñe ty tane toy niezeñezeñe o fahan-dikerañeo; nañondrañe ty amy haviñera’ey.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Nionjoñe boak’ am-piantsona’e ty hatoeñe; afo nahaforototo ty hirik’ am-palie’e ao; foroha mirekake ty boak’ ama’e.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Nampivokoke o likerañeo re vaho nizotso; ieñe nimoromoroñe ty ambane fandia’eo.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Nijoñe ambone kerobe eo re le nitiliñe, nitalakeseñe ambone’ o elan-tiokeo.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Nampiarikatohe’e ama’e ty ieñe manahake t’ie kibohotse, rano mainte naho rahoñe migobo’ i likerañey.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Ty fireandrea’ i fiatrefa’ey ty nahaviañañe vaen’ afo.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Nangotroke boak’ andikerañe ao t’Iehovà, tinolo’ i Andindimoneñey fiarañanañañe.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Nañiririña’e ana-pale, hampibaibay; helatse, hampitsobore iareo.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Niboak’ amy zao o goledon-driakeo, piniopioke o faha’ ty tane toio ami’ty fañendaha’ Iehovà, amy fikofò’ o fiantsoña’eoy.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Nahiti’e boak’ an-dikerañe ao ty fità’e, rinambe’e iraho, tinari’e boak’ añ’antara bey ao;
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Rinomba’e amo rafelahiko maozatseo, amo malaiñ’ahio, amy t’ie nifatratse te amako.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Niatreatre ahy iereo añ’andron-kankàñe; fe nirampiako t’Iehovà.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Nasese’e mb’an-toetse mangadagadamb’eo rinomba’e iraho amy te mahafale aze.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Tinambe’ Iehovà ty havañonako, ty falion-tañako ty nanolora’e ahy.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Toe nifaharako o lala’ Iehovào, vaho tsy nitsile an-kelok’ aman’ Añahareko.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Tañatrefako eo iaby o fepè’eo, le tsy nisitaheko o fañè’eo.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Nigahiñe añatrefa’e eo iraho, vaho nilie-batañe tsy handilatse.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Aa le tinambe’ Iehovà i havantañakoy, ty haliovako am-pihaino’eo.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
O mpitretrèo ro tretreze’o, vañon-dRehe amo vañoñeo.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Amo malio arofoo irehe ro ki’e, fe o mengokeo ro helofe’o.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Rombahe’o o mpisotrio; fe amo mpitrotroabokeo o fihaino’oo, hamotsaha’o.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Ihe ro failoko, ry Iehovà; hazavae’ Iehovà o faiekoo.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Ihe ty nañoridañako ty firimboñañe, i Andrianañaharekoy ty nanganihako kijoly.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
I Andrianañahare: vantañe i lala’ey; niventeseñe ty Tsara’ Iehovà; fikalan-defoñe re amy ze hene mitsolok’ ama’e.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Fa ia t’i Andrianañahare naho tsy Iehovà? vaho ia ty Lamilamy naho tsy i Andrianañaharentikañe?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
T’i Andrianañaharem-pipalirako fatratse; i mampavantañe i liakoiy;
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Ie manao o tombokoo ho tombom-panaloke, vaho mamotrak’ ahy an-kaboañe eo.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Ie mañòke o tañakoo hialy, hampibitsohan-tañako ty fale torisìke.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Fa natolo’o ahy ka ty fikalan-defom-pandrombahañe; vaho nampitoabotse ahy o fañisoha’oo.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Nampangadagadañe’o ty liako; tsy hititititike o ongokoo.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Fa hinorìdako o rafelahikoo, vaho narotsako; tsy nimpoly iraho ampara’ te finongoko.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Nagedrako iereo vaho trinabotraboko tsy hitroatse; nikorovok’ ambane tomboko eo.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Fa nampidiañe’o haozarañe amy hotakotakey iraho; fa nampiambanè’o amako o nitroatse amakoo.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Natolo’o ahy ka ty hàto’ o rafelahikoo, haitoako amako o malaiñ’ ahio.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Nipay iereo, fe tsy amam-pandrombake; amy Iehovà, f’ie tsy nanoiñe.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Aa le dinemodemoko ho pilipito’e iereo manahake ty debo’ ty tane toy, linialiako hoe fotak’ an-dalañe eo, toe linialiako ambane.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Ie rinomba’o am-pikitrohan-drati’ ondatikoo; nambena’o ho mpiaolo’ o kilakila’ ondatio; mitoroñe ahy ondaty tsy nahafohiñe ahio.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Mifimpìñe aoloko eo o anan-drenetaneo; ie vaho mahajanjiñe ahy, le mivohotse.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Mitsilofìñe o anan’ ambahinio, ie minevenevetse boak’ am-piampira’eo.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Veloñe t’Iehovà; andriañeñe i Lamilamikoy; onjoneñe t’i Andrianañahare, lamilamim-pandrombahako.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
I Andrianañahare ro mpamale-fate ho ahy, mamotsake ondatio ho ambaneko.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
I mamotsotse ahy amo rafelahikooy; eka onjone’o ambone’ o mitroatse amakoo; haha’o ami’ty ‘ndaty mitrotrofiake.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Aa le hañandriañe Azo iraho, ry Iehovà, amo kilakila’ ondatio, vaho ho bangoeko an-tsabo ty tahina’o.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
Hafatraram-pipaliram- pandrombahan-dRe amy mpanjaka’ey; ferenaiña’e i noriza’ey, i Davide naho i tiri’ey, nainai’e kitro añ’afe’e
