2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
locutus est autem David Domino verba carminis huius in die qua liberavit eum Dominus de manu omnium inimicorum suorum et de manu Saul
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
et ait Dominus petra mea et robur meum et salvator meus
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Deus meus fortis meus sperabo in eum scutum meum et cornu salutis meae elevator meus et refugium meum salvator meus de iniquitate liberabis me
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
laudabilem invocabo Dominum et ab inimicis meis salvus ero
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
quia circumdederunt me contritiones mortis torrentes Belial terruerunt me
funes inferi circumdederunt me praevenerunt me laquei mortis (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
in tribulatione mea invocabo Dominum et ad Deum meum clamabo et exaudiet de templo suo vocem meam et clamor meus veniet ad aures eius
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
commota est et contremuit terra fundamenta montium concussa sunt et conquassata quoniam iratus est
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
ascendit fumus de naribus eius et ignis de ore eius voravit carbones incensi sunt ab eo
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
et inclinavit caelos et descendit et caligo sub pedibus eius
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
et ascendit super cherubin et volavit et lapsus est super pinnas venti
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
posuit tenebras in circuitu suo latibulum cribrans aquas de nubibus caelorum
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
prae fulgore in conspectu eius succensi sunt carbones ignis
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
tonabit de caelis Dominus et Excelsus dabit vocem suam
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
misit sagittas et dissipavit eos fulgur et consumpsit eos
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
et apparuerunt effusiones maris et revelata sunt fundamenta orbis ab increpatione Domini ab inspiratione spiritus furoris eius
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
misit de excelso et adsumpsit me extraxit me de aquis multis
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
liberavit me ab inimico meo potentissimo ab his qui oderant me quoniam robustiores me erant
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
praevenit me in die adflictionis meae et factus est Dominus firmamentum meum
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
et eduxit me in latitudinem liberavit me quia placuit ei
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam et secundum munditiam manuum mearum reddet mihi
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
quia custodivi vias Domini et non egi impie a Deo meo
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
omnia enim iudicia eius in conspectu meo et praecepta eius non amovi a me
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
et ero perfectus cum eo et custodiam me ab iniquitate mea
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
et restituet Dominus mihi secundum iustitiam meam et secundum munditiam manuum mearum in conspectu oculorum suorum
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
cum sancto sanctus eris et cum robusto perfectus
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
cum electo electus eris et cum perverso perverteris
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
et populum pauperem salvum facies oculisque tuis excelsos humiliabis
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
quia tu lucerna mea Domine et Domine inluminabis tenebras meas
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
in te enim curram accinctus in Deo meo transiliam murum
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Deus inmaculata via eius eloquium Domini igne examinatum scutum est omnium sperantium in se
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
quis est deus praeter Dominum et quis fortis praeter Deum nostrum
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Deus qui accingit me fortitudine et conplanavit perfectam viam meam
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
coaequans pedes meos cervis et super excelsa mea statuens me
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
docens manus meas ad proelium et conponens quasi arcum aereum brachia mea
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
dedisti mihi clypeum salutis tuae et mansuetudo mea multiplicavit me
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
dilatabis gressus meos subtus me et non deficient tali mei
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
persequar inimicos meos et conteram et non revertar donec consumam eos
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
consumam eos et confringam ut non consurgant cadent sub pedibus meis
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
accinxisti me fortitudine ad proelium incurvabis resistentes mihi sub me
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
inimicos meos dedisti mihi dorsum odientes me et disperdam eos
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
clamabunt et non erit qui salvet ad Dominum et non exaudiet eos
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
delebo eos ut pulverem terrae quasi lutum platearum comminuam eos atque conpingam
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
salvabis me a contradictionibus populi mei custodies in caput gentium populus quem ignoro serviet mihi
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
filii alieni resistent mihi auditu auris oboedient mihi
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
filii alieni defluxerunt et contrahentur in angustiis suis
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
vivit Dominus et benedictus Deus meus et exaltabitur Deus fortis salutis meae
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Deus qui das vindictas mihi et deicis populos sub me
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
qui educis me ab inimicis meis et a resistentibus mihi elevas me a viro iniquo liberabis me
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
propterea confitebor tibi Domine in gentibus et nomini tuo cantabo
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
magnificanti salutes regis sui et facienti misericordiam christo suo David et semini eius in sempiternum
