2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
ダビデ、ヱホバが己を諸の敵の手とサウルの手より救ひいだしたまへる日に此歌の言をヱホバに陳たり曰く
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
ヱホバはわが巌わが要害我を救ふ者
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
わが磐の神なりわれ彼に倚賴むヱホバはわが干わが救の角わが高櫓わが逃躱處わが救主なり爾我をすくひて暴き事を免れしめたまふ
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
我ほめまつるべきヱホバに呼はりてわが敵より救はる
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
死の波涛われを繞み邪曲なる者の河われをおそれしむ
冥府の繩われをとりまき死の機檻われにのぞめり (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
われ艱難のうちにヱホバをよびまたわが神に龥れりヱホバ其殿よりわが聲をききたまひわが喊呼其耳にいりぬ
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
爰に地震ひ撼き天の基動き震へりそは彼怒りたまへばなり
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
烟其鼻より出てのぽり火その口より出て燒きつくしおこれる炭かれより燃いづ
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
彼天を傾けて下りたまふ黑雲その足の下にあり
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
ケルブに乗て飛び風の翼の上にあらはれ
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
其周圍に黑暗をおき集まれる水密雲を幕としたまふ
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
そのまへの光より炭火燃いづ
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
ヱホバ天より雷をくだし最高者聲をいだし
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
又箭をはなちて彼等をちらし電をはなちて彼等をうちやぶりたまへり
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
ヱホバの叱咤とその鼻の氣吹の風によりて海の底あらはれいで地の基あらはになりぬ
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
ヱホバ上より手をたれて我をとり洪水の中より我を引あげ
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
またわが勁き敵および我をにくむ者より我をすくひたまへり彼等は我よりも強かりければなり
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
彼等はわが菑災の日にわれに臨めりされどヱホバわが支柱となり
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
我を廣き處にひきいだしわれを喜ぶがゆゑに我をすくひたまへり
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
ヱホバわが義にしたがひて我に報い吾手の清潔にしたがひて我に酬したまへり
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
其はわれヱホバの道をまもり惡をなしてわが神に離しことなければなり
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
その律例は皆わがまへにあり其法憲は我これを離れざるなり
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
われ神にむかひて完全かり又身を守りて惡を避たり
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
故にヱホバわが義にしたがひ其目のまへにわが潔白あるに循ひてわれに報いたまへり
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
矜恤者には爾矜恤ある者のごとくし完全人には爾完全者のごとくし
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
潔白者には爾潔白もののごとくし邪曲者には爾嚴刻者のごとくしたまふ
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
難る民は爾これを救たまふ然ど矜高者は爾の目見て之を卑したまふ
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
ヱホバ爾はわが燈火なりヱホバわが暗をてらしたまふ
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
われ爾によりて軍隊の中を驅とほりわが神に由て石垣を飛こゆ
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
神は其道まつたしヱホバの言は純粋なし彼は都て己に倚賴む者の干となりたまふ
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
夫ヱホバのほか誰か神たらん我儕の神のほか敦か磐たらん
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
神はわが強き堅衆にてわが道を全うし
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
わが足を麀の如くなし我をわが崇邱に立しめたまふ
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
神わが手に戰を敎へたまへばわが腕は銅の弓をも挽を得
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
爾我に爾の救の干を與へ爾の慈悲われを大ならしめたまふ
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
爾わが身の下の歩を恢廓しめたまへば我踝ふるへず
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
われわが敵を追て之をほろぼし之を絶すまではかへらず
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
われ彼等を絶し彼等を破碎ば彼等たちえずわが足の下にたふる
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
汝戰のために力をもて我に帶しめ又われに逆ふ者をわが下に拝跪しめたまふ
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
爾わが敵をして我に後を見せしめたまふ我を惡む者はわれ之をほろぼさん
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
彼等環視せど救ふ者なしヱホバを仰視ど彼等に應たまはず
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
地の塵の如くわれ彼等をうちくだき又衢間の泥のごとくわれ彼等をふみにぢる
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
爾われをわが民の爭闘より救ひ又われをまもりて異邦人等の首長となしたまふわが知ざる民我につかふ
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
異邦人等は我に媚び耳に聞と均しく我にしたがふ
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
異邦人等は衰へ其衛所より戰慄て出づ
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
ヱホバは活る者なりわが磐は讃べきかなわが救の磐の神はあがめまつるべし
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
此神われに仇を報いしめ國々の民をわが下にくだらしめたまひ
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
又わが敵の中よりわれを出し我にさからふ者の上に我をあげまた強暴人の許よりわれを救ひいだしたまふ
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
是故にヱホバよわれ異邦人等のうちに爾をほめ爾の名を稱へん
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
ヱホバその王の救をおほいにしその受膏者なるダビデと其裔に永久に恩を施したまふなり
