2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
Dawuda ya rera wannan waƙa ga Ubangiji, sa’ad da Ubangiji ya cece shi daga hannun dukan abokan gābansa, da kuma daga hannun Shawulu.
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Ya ce, “Ubangiji shi ne dutsena, kagarata da kuma mai cetona;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Allahna shi ne dutsena. A gare shi nake samun kāriya shi ne garkuwata da kuma ƙahon cetona. Shi ne mafakata, maɓuyata, da mai cetona. Daga mutane masu fitina, ka cece ni.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
“Na kira ga Ubangiji, wanda ya cancanci yabo, na kuwa tsira daga abokan gābana.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Raƙumar ruwan mutuwa sun kewaye ni; raƙumar ruwan hallaka suna cin ƙarfina.
Igiyoyin mutuwa sun nannaɗe ni; tarkuna kuma suka auka mini. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
“A cikin wahalata na yi kira ga Ubangiji; na yi kira ga Allahna. Daga cikin haikalinsa ya saurare muryata; kukata ta zo kunnensa.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Ƙasa ta yi rawa ta kuma girgiza, harsashan sararin sama sun jijjigu; suka yi makyarkyata saboda yana fushi.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Hayaƙi ya taso daga kafaffen hancinsa; harshen wuta mai cinyewa daga bakinsa, garwashi mai ƙuna daga bakinsa.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Ya buɗe sararin sama, ya sauko ƙasa, girgije mai duhu suna ƙarƙashin ƙafafunsa.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Ya hau kerubobi, ya tashi sama; ya yi firiya a fikafikan iska.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Ya mai da duhu abin rufuwarsa gizagizai masu kauri cike da ruwa suka kewaye shi.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Daga cikin hasken gabansa garwashi wuta mai ci ya yi walƙiya.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Ubangiji ya yi tsawa daga sararin sama; aka ji muryar Mafi Ɗaukaka.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Ya harbe kibiyoyi, ya wartsar da abokan gāba, da walƙiya kuma ya sa suka gudu.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
Aka bayyana kwarin teku, tushen duniya suka tonu. A tsawatawar Ubangiji, da numfashinsa mai ƙarfi daga hancinsa.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
“Daga sama ya miƙo hannu ya ɗauke ni, ya tsamo ni daga zurfafa ruwaye.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Ya kuɓutar da ni daga hannun abokin gāba mai iko, daga maƙiyina da suka fi ƙarfina.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Suka auka mini cikin ranar masifata, amma Ubangiji ya kiyaye ni.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Ya fito da ni, ya kai ni wuri mafi fāɗi; ya kuɓutar da ni gama yana jin daɗina.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
“Ubangiji ya sāka mini bisa ga adalcina; bisa ga tsabtar hannuwana ya sāka mini.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Gama na kiyaye hanyoyin Ubangiji; ban yi wani mugun abu da zai juyar da ni daga Allahna ba.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Dukan dokokinsa suna a gabana; ban ƙi ko ɗaya daga umarnansa ba.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Ba ni da laifi a gabansa na kiyaye kaina daga yin zunubi.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Ubangiji ya sāka mini bisa ga adalcina bisa ga tsarkina a gabansa.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
“Ga masu aminci, kakan nuna kanka mai aminci, ga marasa laifi, kakan nuna kanka marar laifi,
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
ga masu tsarki, kakan nuna musu tsarki. Amma ga masu karkataccen hali, kakan nuna kanka mai wayo.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Kakan ceci mai tawali’u, amma idanunka suna a kan masu girman kai don ka ƙasƙantar da su.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Ya Ubangiji kai ne fitilata; Ubangiji ya mai da duhuna haske.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Da taimakonka zan iya auka wa rundunar sojoji; tare da Allahna zan iya hawan katanga.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
“Ga Allah dai, hanyarsa cikakkiya ce; maganar Ubangiji babu kuskure. Shi garkuwa ce ga waɗanda suka nemi mafaka a gare shi.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Gama wane ne Allah, in ba Ubangiji ba? Wane ne dutse kuma in ba Allahnmu ba?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Allah ne ya ba ni ƙarfi, ya kuma mai da hanyata cikakkiya.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Ya sa ƙafafuna kamar ƙafafun barewa; ya sa na iya tsayawa a kan duwatsu.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Ya hori hannuwana don yaƙi, hannuwana za su iya tanƙware bakan tagulla.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ka ba ni garkuwar nasararka; ka sauko don ka sa in sami girma.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka fadada hanya a ƙarƙashina domin kada idon ƙafana yă juya.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
“Na fafari abokan gābana, na murƙushe su; ban kuwa juya ba sai da na hallaka su.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Na hallaka su ƙaƙaf, ba kuwa za su ƙara tashi ba, sun fāɗi a ƙarƙashin sawuna.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ka ba ni ƙarfi don yaƙi; ka sa maƙiyina suka rusuna a ƙafafuna.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Ka sa abokan gābana suka juya a guje, na kuwa hallaka maƙiyina.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Suka nemi taimako, amma babu wanda zai cece su, suka yi kira ga Ubangiji, amma ba a amsa musu ba.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Na murƙushe su, suka yi laushi kamar ƙura; na daka na kuma tattake su kamar caɓi a kan tituna.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
“Ka kuɓutar da ni daga harin mutanena; ka kiyaye ni kamar shugaban al’ummai. Mutanen da ban sansu ba za su kasance a ƙarƙashina,
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
baƙi kuma su na zuwa don su yi mini fadanci; da zarar sun ji ni, sukan yi mini biyayya.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Zukatansu ta karaya; suka fito da rawan jiki daga kagararsu.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
“Ubangiji yana a raye! Yabo ta tabbata ga Dutsena! Ɗaukaka ga Allah, Dutse, Mai Cetona!
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Shi ne Allahn da yake rama mini, wanda ya sa al’ummai a ƙarƙashina,
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
wanda ya kuɓutar da ni daga maƙiyina. Ka ɗaukaka ni bisa maƙiyina; ka kiyaye ni daga hannun mugayen mutane.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Saboda haka, zan yabe ka, ya Ubangiji cikin dukan al’ummai; Zan rera waƙoƙin yabo ga sunanka.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
“Ya ba wa sarkinsa kyakkyawan nasara; ya nuna madawwamiyar ƙauna ga shafaffensa, ga Dawuda da zuriyarsa har abada.”
