< 2 Samuel 22 >

1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
And David spoke to Jehovah the words of this song in the day that Jehovah had delivered him out of the hand of all his enemies, and out of the hand of Saul.
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
And he said, Jehovah is my rock, and my fortress, and my deliverer;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
God is my rock, in him will I trust — My shield, and the horn of my salvation, My high tower, and my refuge, My saviour: thou wilt save me from violence.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
I will call upon Jehovah, who is to be praised; So shall I be saved from mine enemies.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
For the waves of death encompassed me, Torrents of Belial made me afraid.
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
The bands of Sheol surrounded me; The cords of death encountered me; (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
In my distress I called upon Jehovah, And I cried to my God; And he heard my voice out of his temple, And my cry [came] into his ears.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Then the earth shook, and quaked; The foundations of the heavens trembled And shook because he was wroth.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
There went up a smoke out of his nostrils, And fire out of his mouth devoured: Coals burned forth from it.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
And he bowed the heavens, and came down; And darkness was under his feet.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
And he rode upon a cherub, and did fly; And he was seen upon the wings of the wind.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
And he made darkness round about him a tent, Gatherings of waters, thick clouds of the skies.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
From the brightness before him Burned forth coals of fire.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Jehovah thundered from the heavens, And the Most High uttered his voice.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
And he sent arrows, and scattered [mine enemies]; Lightning, and discomfited them.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
And the beds of the sea were seen, The foundations of the world were uncovered At the rebuke of Jehovah, At the blast of the breath of his nostrils.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
He reached forth from above, he took me, He drew me out of great waters;
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
He delivered me from my strong enemy, From them that hated me; For they were mightier than I.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
They encountered me in the day of my calamity; But Jehovah was my stay.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
And he brought me forth into a large place; He delivered me, because he delighted in me.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Jehovah hath rewarded me according to my righteousness, According to the cleanness of my hands hath he recompensed me.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
For I have kept the ways of Jehovah, And have not wickedly departed from my God.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
For all his ordinances were before me, And his statutes, I did not depart from them,
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
And I was upright before him, And kept myself from mine iniquity.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
And Jehovah hath recompensed me according to my righteousness, According to my cleanness in his sight.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
With the gracious thou dost shew thyself gracious; With the upright man thou dost shew thyself upright;
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
With the pure thou dost shew thyself pure; And with the perverse thou dost shew thyself contrary.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
And the afflicted people thou dost save; And thine eyes are upon the haughty, [whom] thou bringest down.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
For thou art my lamp, Jehovah; And Jehovah enlighteneth my darkness.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
For by thee I have run through a troop; By my God have I leaped over a wall.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
As for God, his way is perfect; The word of Jehovah is tried: He is a shield to all that trust in him.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
For who is God, save Jehovah? And who is a rock, save our God?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
God is my strong fortress, And he maketh my way perfectly smooth.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
He maketh my feet like hinds' [feet], And setteth me upon my high places.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
He teacheth my hands to war, And mine arms bend a bow of brass.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
And thou didst give me the shield of thy salvation, And thy condescending gentleness hath made me great.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Thou enlargedst my steps under me; And mine ankles did not slip.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
I pursued mine enemies, and destroyed them, And I turned not again till they were consumed.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
And I have consumed them and have crushed them, and they rose not again; Yea, they fell under my feet.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
And thou girdedst me with strength to battle: Thou didst subdue under me those that rose up against me.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
And mine enemies didst thou make to turn their backs unto me, And those that hated me I destroyed.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
They looked, and there was none to save — Unto Jehovah, and he answered them not.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
And I did beat them small as the dust of the earth, I trod them as the mire of the streets; I stamped upon them.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
And thou hast delivered me from the strivings of my people, Thou hast kept me to be head of the nations: A people I knew not doth serve me:
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Strangers come cringing unto me: At the hearing of the ear, they obey me.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Strangers have faded away, And they come trembling forth from their close places.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Jehovah liveth; and blessed be my rock; And exalted be the God, the rock of my salvation,
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
The God who hath avenged me, And hath brought the peoples under me.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
He brought me forth from mine enemies: Yea, thou hast lifted me up above them that rose up against me; From the man of violence hast thou delivered me.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Therefore will I give thanks to thee, Jehovah, among the nations, And will sing psalms to thy name.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
[It is he] who giveth great deliverances to his king, And sheweth loving-kindness to his anointed, To David, and to his seed for evermore.

< 2 Samuel 22 >