2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
A thunkha cungkuem kut lamkah oe, Saul kut lamkah BOEIPA loh anih a huul hnin vaengah, David loh BOEIPA taengah hekah laa lung he a thui.
2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Te vaengah, “BOEIPA tah ka thaelpang neh ka rhalvong neh kai ham tah kai aka hlawt la om.
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Ka lungpang Pathen amah dongah ni ka ying, ka photling neh khangnah ki, ka imsang neh ka thuhaelnah, khangkung loh kai he kuthlahnah lamloh nan khang.
4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Thangthen ham tueng BOEIPA te ka khue dongah ka thunkha rhoek taeng lamloh ng'khang.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dueknah tuiphu loh kai n'li tih, aka muen soklong loh n'sak he.
Saelkhui kah rhui loh kai m'ven tih, dueknah hlaeh loh kai m'mah. (Sheol h7585)
7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
Ka kho a bing vaengah BOEIPA te ka khue tih ka Pathen taengah ka pang. Te vaengah ka pang ol te a bawkim lamloh a hna neh a yaak.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Te vaengah diklai te tuen la tuen tih hinghuen. Anih taengah a sai dongah vaan kah a yung te tlai tih tuen.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
A hnarhong lamkah hmaikhu thoeng tih, a ka lamkah hmai loh a laeh vaengah hmai-alh khaw tak.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Te phoeiah vaan a koiloep tih, a suntlak vaengah yinnah tah a kho hmuila pawk.
11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
Cherub dongah ngol bal tih a ding vaengah khohli phae sola phoe.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
A kaepvai khohmuep neh khomong khomai dongkah tui tun te dungtlungim la a khueh.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Amah hmaikah a aa loh a hmai-alh te a dom.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
BOEIPA te vaan lamloh a kawk vaengah Khohni loh a ol a huel.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Thaltang a kah tih amih te a taekyak phoeiah, amih te rhaek neh a khawkkhek la a khawkkhek.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
BOEIPA kah tluungnah neh a hiil dongkah a thintoek yilh loh lunglai kah yung hoep tih sokca tuipuei khaw tueng.
17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
A sang lamloh yueng uh tih tui dueng khui lamkah kai he n'tuuk tih n'doek.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Kai ham tah tlung uh dae ka thunkha hlangtlung neh ka lunguet taeng lamkah kai n'huul.
19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Ka rhainah hnin ah kai m'mah uh cakhaw BOEIPA tah kai ham tukcawt longkhawn la om.
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Kai khuiah a naep dongah kai he hoengpoeknah la kai n'khuen tih n'pumcum sak.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ka duengnah bangla BOEIPA loh kai n'thung tih, ka kut kah a cimcaihnah vanbangla kamah taengla ham mael coeng.
22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
BOEIPA kah longpuei te ka ngaithuen tih ka Pathen taeng lamloh ka poehlip van pawh.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Amah kah laitloeknah boeih te tah a laitloeknah bangla ka hmaiah ka khueh tih a khosing lamloh ka phael pawh.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
A hmaiah cuemthuek la ka om tih ka thaesainah lamkah khaw ka cue uh.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
A mikhmuh kah ka duengnah, ka cimcaihnah vanbangla BOEIPA loh ka taengah han thuung coeng.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Hingcim taengah uepom la na om tih, cuemthuek hlangrhalh taengah na cungkuem coeng.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Aka meet uh taengah na meet uh tih, voeldak te tah na hnueih.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Pilnam mangdaeng te na khang tih, na mikhmuh kah aka pomsang rhoek te na kunyun sak.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
BOEIPA namah tah ka hmaithoi la na om tih, ka hmaisuep khaw BOEIPA loh a tue coeng.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Namah nen tah caem khaw ka poeng tih, ka Pathen nen tah pangbueng khaw ka poe thai.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Pathen tah a longpuei khangmai tih, BOEIPA kah olthui a cimcaih dongah anih khuiah aka ying boeih ham tah photling la a om pah.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
BOEIPA phoeikah Pathen te unim? Mamih kah Pathen phoeiah tah unim lungpang bal?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Ka lunghim Pathen tah ka thadueng la om tih, amah kah longpuei te ka longpuei ham a khangmai la khueh.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
Ka kho sayuk kho bangla a khueh tih, ka hmuensang ah kai m'pai sak.
35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
Ka kut he caemtloek ham a cang tih ka ban loh rhohum lii khaw a phuk thai.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Namah kah daemnah photling te ka taengah nam paek tih, namah kah kodonah neh kai nan ping sak.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Ka kungdak kah ka kholaeh khaw na aeh dongah ka kho paloe pawh.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Ka thunkha rhoek te ka hloem tih, ka mitmoeng sak vaengah amih ka khah hlanah ka balkhong moenih.
39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
Amih te ka khah tih ka phop daengah ni thoo uh thai pawt tih ka kho tangah a bakop uh.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Caemtloek ham khaw kai he thadueng nan vah sak tih, kai aka tlai thil rhoek te kamah hmuila na koisu.
41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Te dongah ka thunkha rhoek te kai taengah a rhawn na duen sak tih, ka lunguet khaw ka biit.
42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
BOEIPA taengah khaw pang uh coeng dae khang voel pawt tih, amih te doo voel pawh.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
Te dongah amih te diklai laipi bangla ka neet tih, long kah tangnong bangla ka tip sak phoeiah ka nulh.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Ka pilnam kah tuituknah khui lamkah khaw kai nan hlawt. Namtom kah a lu la kai nan hloe dongah ming pawt pilnam loh kai taengah thotat.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Kholong ca rhoek loh kai taengah mai a tum uh tih, a hna neh a yaak hamla ka ol a hnatun uh.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Kholong ca rhoek loh tahah uh tih, a vongtung khui lamloh yingyet uh.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
BOEIPA kah hingnah dongah ka lungpang tah a yoethen pai tih, kai ham daemnah lungpang Pathen tah pomsang pai saeh.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Pathen loh kai hamla tawnlohnah a paek tih, pilnam te kai kungdak la a suntlak sak.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Ka thunkha rhoek taeng lamkah kai nan poh, kai aka tlai thil rhoek kah a sola kai nan pomsang bal. Hlang kah kuthlahnah lamkah kai nan huul.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Te dongah BOEIPA nang te namtom taengah kan uem vetih na ming te ka tingtoeng ni.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
A manghai kah khangnah imsang tah len pai. Te dongah ni sitlohnah he a koelh taengah khaw, David neh a tiingan taengah khaw kumhal duela a saii pah,” a ti.
