2 Samuel 19

1 Joab fik nu Efterretning om, at Kongen græd og sørgede over Absalon,

Joab koma chun, “Lengpa David chun Absalom pul adou lel in akap kap jeng tai,” tithu agalhung tan ahi.

2 og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det hørte, at Kongen sørgede dybt over sin Søn.

Hijeh chun hiche nikhoa gal kijo chu mipi abonchauva din pul douna a sohdoh jo tan ahi; ijeh-inem itileh hiche nikho hin mipin abonchan ajauvin, “Lengpan achapa thi pul adou lel lheh jenge,” akititai.

3 Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stjæler sig bort af Skam, når man har taget Flugten i Kampen.

Sepaite jong chu hiche nikho hin guhthim chan khopi sunga ahung kijot lut’uvin, gal alel niuva jachat thoh'a hung vah lut bangin ahung lut tauve.

4 Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede højt: "Min Søn Absalon, min Søn, Absalon, min Søn!"

Hichun lengpan amai akhut in akikhun, othongje jun lengpa akap jah jengin, “Vo Absalom, kachapa!” atin asam sam jeng’e.

5 Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du beskæmmer i Dag alle dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine Sønners og Døtres, Hustruers og Medhustruers Liv,

Hichun Joab jong lengpa insunga ahung lut’in hitin aseitei, “Tuni hin nangman na sepaite jouse hinkho ahin, nangma hinkho ahin, nachate numei le pasal jouse hinkho jong chule najite leh nathaikem ho hinkho huhhing'a pang jouse mai najum sah tai ati.

6 siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker dig; thi i dag viser du, at Øverster og Folk er intet for dig. Ja, nu forstår jeg, at du vilde have været tilfreds, hvis Absalon i Dag var i Live og alle vi andre døde.

Ipijeh-inem itileh nangman nahot bolte nalungset jon, nalungset te joh nahot boljo tai. Ajeh chu tunin nangman kichen tah in naseidoh tan, gal lamkaiho leh sepaite hi nang dinga imacha louva pang danin nabol tan ahi. Ijeh-inem itileh tuni hin Absalom chu kihing hoi hen lang keiho hi kabonchauvin thigam jengu leng nangma nalung lhaijo ding ahi.

7 Stå nu op og gå ud og tal godt for dine Folk; thi jeg sværger ved HERREN, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste Mand hos dig Natten over, og dette vil volde dig større Ulykke end alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!"

Hijeh chun tun kipatdoh in lang pot doh pai pai jengin lang nasohte koma thu ngeitah tah in hung sei loiyin; ijeh-inem itileh Pakai mina kihahsel kahi, nangma nahung potdoh louva ahileh tujan jenga jong hi mihem khat’a khat chan jong nagepi louhel ding ahitai; chuti hen lang hileh, nachapa gollhangpa a kona nachunga hung lhung thilse hijat sanga jong hiche thilsoh ding hi khohjo ding ahi,” ati.

8 Så stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide, at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,

Chuphat’in lengpa jong akipat doh jengin kelkot phunga atouna a chun atoutai. Hichun mipi abonchauva jah dingin aseipeh tai, “Vetan, lengpa khu kelkot phungbula atou tai,” atiuva ahileh; chuphat’in mipi ho chu abomnchauvin lengpa angsunga ahung kitol lutsoh tauve, Israel chate Absalom nungjui ho vang chu ama ama inlam cheh a ajam lut soh tauve.

9 begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at gå i Rette med hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders Hånd; det var ham, som reddede os af Filisternes Hånd; og nu har han måttet rømme Landet for Absalon.

Israel phung chujat lah a chun mipi abonchan aboilah lah jenguvin, hitin aseiyuve, “Lengpa David chun imelmateu khut’a kona jong inahuhhingu uva chule Philistines te khut akon a jong eina sochat sah u ahin, hinlah Absalom agin jeh a gamsunga kona jamdoh ahitai atiuve.

10 Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i Kampen. Hvorfor tøver l da med at føre Kongen tilbage?"

Chule tua ichunguva leng chang dinga thao inupau Absalom la galmu nin athitan. Chuti ahileh ibola David chu ileng diuva elekoukit dadiu ham? akitiuve.

11 Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for Øre, sendte han Bud til Præsterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas Ældste og sig: Hvorfor vil I være de sidste til at føre Kongen tilbage til hans Hus?

Hichun David lengpan jong thempu te ni Zadok le Abiathar koma thu athot’in hitin aseiye, “Judah mi upate koma seipeh lhon in lang, ‘Lengpa koma Israel dang jouse thu hung lhungsoh ta, ipi dinga nang ho hi lengpa in'a puilut kit ding thuseiya anukhahpen a pang naiuvem?

12 I er jo mine Brødre, I er mit Kød og Blod. Hvorfor vil I være de sidste til at føre Kongen tilbage?

Nangho hi keima inkote mong mong, kaphe le kathisan nahiuve; ahileh ipi dinga nang ho lengpa puiding thusei nukhah a napan diu ham?’ ati tilhon'in.

13 Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit Kød og Blod? Gud ramme mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal være min Hærfører i Joabs Sted!"

Chujong leh Amasa kitipa koma jong nasei peh lhon ding, ‘Nang hi keima thisan le phe mong nahi lou ham? Tua lhah nang hi Joab panmun khela sepaite lamkaiya napan lou poupouva ahileh Pathenin abolnom nomin eibol hen, akhoh cheh jon jong eibol hen, kapan sah ding nahi,’ tin a seiye, nati lhon ding ahi,” ati.

14 Så vendte alle Judas Mænds Hjerter sig til ham, alle som een, og de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!"

Hichun Amasa chun Judah mite chu mihem khat sheh abahsah jengin alungu kitoh del’in, athu nun’in, hijeh chun amahon thu ahin thot paiyun, lengpa henga chun, “Nang le nasepaite nabonchauvin hung kile kit jeng uvin,” atiuvin ahi.

15 Og da Kongen på Hjemvejen kom til Jordan, var Judæerne kommet til Gilgal for at gå Kongen i Møde og føre ham over Jordan.

Hijeh chun lengpa jong Jerusalem ahung kile kit tan ahi. chule Jordan vadung ahung lhung tan ahile Judah jong chu lengpa lamtoa Jordan vadunga apui galkai din ahungun Gilgal ahung lhung taove.

16 Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras Søn, fra Bahurim sig sammen med Judas Mænd ned for at gå Kong David i Møde,

Gera chapa Shimei kitipa Benjamin phunga mipajong chu Bahurim khoa pat’in David lengpa lamto din kino tah in Judah mite chutoh ahung kilhon suh tai.

17 fulgt af tusind Mænd fra Benjamin. Også Ziba, som var Tjener i Sauls Hus, var med sine femten Sønner og tyve Trælle ilet til Jordan forud for Kongen,

Chule midang Benjamin phunga kon misangkhat, Saul insunga dia sepai jalamkai Ziba jaonan, chule Ziba chapate somlenga le asoh somni toh ahung thaovin Jordan vadung a lengpa kimupi din ahung lhailhao vin ahi.

18 og de var sat over Vadestedet for at sætte Kongens Hus over og være ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at gå over Floden kastede Simei, Geras Søn, sig ned for ham

Hitichun lengpa leh a ingsungmite chutoh Jordan vadung ahung galkai un, kithopi nathei chan in ejakai in amachu akitho piu vin ahi. Shimei dinga David khutona lengpan Jordan vadung ahin galkai ding toh lhonin, Shimei chu ama angsungah abohkhup in ahi.

19 og sagde: "Min Herre tilregne mig ikke min Brøde og tænke ikke mere på, hvad din Træl forbrød, den Dag min Herre Kongen drog bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derpå;

Shimei chu ataovin, “kapakai lengpa, lungset tah in neingaidam in,” nangman Jerusalem nadalhah a nalhachan thil phalou tah tah kabol hochu heimil inlang nalungsungah jong umsah datan ati.

20 thi din Træl ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den første af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at gå min Herre Kongen i Møde!"

keiman kahei echan a chonse kahi hitam. Hijeh achu tunia hilai mun hung kahi, Israel te jouse lah a dinga kapakai lengpa lamto masapen a.

21 Da tog Abisjaj, Zerujas Søn, Ordet og sagde: "Skal Simei ikke lide Døden til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?"

Chuin Zeruiah chapa Abishai in asei in, Shimei hi thading ahi, ajeh chu aman leng thao kinupa hi agaosap ahi.

22 Men David svarede: "Hvad er der mig og eder imellem, I Zerujasønner, at I vil være mine Modstandere i Dag? Skulde nogen i Israel lide Døden i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge over Israel?"

Hichun David in ahinsei in, Zeruiah chapa kon nang nadoh beh ham ati. Epi dinga tonia nangma keima melma a pang gu nahim? Tonihi achaini ahipoi, ajeh chu tonia hi keima Avella Israel te leng kahikit ahitai ati.

23 Derpå sagde Kongen til Simei: "Du skal ikke dø!" Og Kongen tilsvor ham det.

Hichun Shimei lamma akihei in, David akihahsellin, nahinkho hi kahing hoi ding ahi ati.

24 Også Mefibosjet, Sauls Sønnesøn, var draget ned for at gå Kongen i Møde. Han havde ikke plejet sine Fødder eller sit Skæg eller tvættet sine Klæder, fra den Dag Kongen gik bort, til den Dag han kom uskadt tilbage.

Chuin Saul tupa Mephibosheth chu Jerusalem ahunsuh in lengpa ahung kimupin ahi. lengpan Jerusalem adalhah nikho apet chun akeng, akhamul chule avon sop ding emacha akhoh sah tapon ahi.

25 Da han nu kom fra Jerusalem for at gå Kongen i Møde, sagde Kongen til ham: "Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?"

Chuin lengpan adonbut in, Mephibosheth epi dinga keima toh nahung khom lou ham? ati.

26 Han svarede: "Herre Konge, min Træl bedrog mig; thi din Træl bød ham sadle mit Æsel, for at jeg kunde sidde op og følge Kongen; din Træl er jo lam;

Hichun Mephibosheth in adonbut in, kapakai kalengpa kasohpa Ziba in eijou lhep in ahi. keiman kaseipih in, ka sangan chu gongtoh in khuti leh lengpa toh kachi khom thei ding ahi kati ajeh chu nangman neihet banga keima hi elbai kahi.

27 men i Stedet bagtalte han din Træl hos min Herre Kongen. Dog, min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. Gør, hvad du finder for godt!

keima kahungnom lou dan in Ziba in asei in eijoulhep e. ahin keiman kahe nai kapakai kalengpa hi Pathen vantil tabang nahin, hijeh chun nangman nagel a aphai nati ti chun bol tan ati.

28 Thi skønt hele mit Fædrenehus kun havde Døden at vente af min Herre Kongen, gav du din Træl Plads imellem dine Bordfæller; hvad Ret har jeg da endnu til at kræve noget eller anråbe Kongen?"

Chule keima le kainsung mite jouse hi athi dinga lom kahi bou ve ka pakai, hinlah hichu hilou vin nangman neijabol in nadokhangah an neineh khompi e! hiche kalvar a chu epi kathum nahlai ding ham?

29 Da sagde Kongen til ham: "Hvorfor bliver du ved med at tale? Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!"

Nangman aphatai nati, chuin David in adonbut in, nangma le Ziba hi nagam sung chu kitoh chat a nakihop lhon ding in kagel lhatai.

30 Mefibosjet svarede Kongen: "Han må gerne få det hele, nu min Herre Kongen er kommet uskadt hjem!"

Chuin Mephibosheth in aseiyin, amachan ding jouse chu petan ati. Nangma damsella nahung kile kit hi keidin aphaset tai kapakai le kalengpa ati.

31 Også Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med Kongen for at ledsage ham til Jordan.

Gilead mi Barzillai chu Rogelim akon ahungsuh in Jordan vadungah lengpa chu ahung kimupin ahi.

32 Barzillaj var en Olding på firsindstyve År; det var ham, som havde sørget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim, thi han var en meget velstående Mand.

Amahi akum ahan tan midam thei tah kum somget ahi tan ahi. chule amahi ahi lengpa Mahanaim aumlai a nehding pipa chu.

33 Kongen sagde nu til Barzillaj: "Følg med mig, jeg vil sørge for, at du i din Alderdom får dit Underhold hos mig i Jerusalem!"

Chuin lengpan Barzillai kommah asei in hung inlang keitoh Jerusalem ah hung cheng tan. keiman hilaimun ah chu nangma kavetsui ding nahi ati.

34 Men Barzillaj svarede Kongen: "Hvor lang Tid har jeg endnu tilbage, at jeg skulde følge med Kongen op til Jerusalem?

Hichun Barzillai in ahin donbut in, ahipoi keima Jerusalem chan hung ding in kateh var tai ati.

35 Jeg er nu firsindstyve År gammel; mon jeg kan skelne mellem godt og ondt, eller mon din Træl har nogen Smag for, hvad jeg spiser eller drikker, mon jeg endnu har Øre for Sangeres og Sangerinders Røst? Hvorfor skulde din Træl da i Fremtiden falde min Herre Kongen til Byrde?

Tun keima kum somget kahitan, chule keiman emacha kanupsah pithei aumtapoi. Ju le an jeng jong atui tapon, chule lasa them ho lasah jong kangai nom tapoi. Keimahi kapakai lengpa dia alungkham nabep kahi ding ahitai.

36 Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Træl ledsage Kongen; hvorfor vil Kongen give mig så meget til Gengæld?

lengpa toh Jordan lui galkai ding bou chu kangaichat thupi pen ahijoi.

37 Lad din Træl vende tilbage, at jeg kan dø i min egen By ved mine Forældres Grav! Men her er din Træl Kimham; lad ham følge med min Herre Kongen, og gør med ham, hvad dig tykkes bedst!"

Chuteng le keima athidia kanu le kapa kivuina gamsunga kakinung le ding ahi. ahin hichehi nasohpa Kimham kachapa ahi. amahi kapakai kalengpa toh kilhon henlang chule nangman napeh nom chan chu aman kisan hen, ati.

38 Da sagde Kongen: "Kimham skal følge med mig, og jeg vil gøre med ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!"

Chuin lengpa jong anom tan aphai, Kimham toh kachikhom ding chule aman adei nalam chan a kakithopi ding chule adei angai chan kabolpih ding ahi ati.

39 Derpå gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev stående; og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter Barzillaj vendte tilbage til sit Hjem.

Hiti chun mipi jouse chun lengpa toh Jordan chu agalkai tao vin ahi. chuin David in Barzillai chu phatthei aboh a achop jou vin, Barzillai chu a inlam akile kit tan ahi.

40 Så drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels Folk.

Chuin lengpan Kimham alhonpin Gilgal akhokel tan ahi. Judah sepai jouse le Israel seapi kehkhat in lampi ah analam touvin ahi.

41 Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: "Hvorfor har vore Brødre, Judas Mænd, bortført dig og bragt Kongen og hans Hus over Jordan tillige med alle Davids Mænd?"

Ahin Israel mite jouse chu lengpa chungah akiphin taovin, Judah miten lengpa chu natom chahkheh un keihon nang nahin namite ahin Jordan nahung galkai nadiu vin kithopi nading phat eipipouve atiu vin ahi.

42 Da svarede alle Judas Mænd Israels Mænd: "Kongen står jo os nærmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen eller taget noget fra ham?"

CHuin Judah miten adonbut un, lengpa hi keiho son chilhah mong ahi. epi dinga hichehin nasuh lunghang uham? Keihon lengpa akon neh ding ahilou leh thilphachom ema kakisan pouve atiu vin ahi.

43 Israels Mænd svarede Judas Mænd: "Vi har ti Gange Part i kongen, og tilmed har vi Førstefødselsretten fremfor eder; hvorfor har I da tilsidesat os? Og var det ikke os, der først talte om at føre vor Konge tilbage?" Men Judas Mænds Svar var endnu hårdere end Israels Mænds.

Ahin adanghon ahin donbut un Israel sungah phung soma um nalai e atiuve. Hijeh chun keihon lengpa chungah somvei jen nangho bol bangin thaneina kanei uve ati. Hitabang abol nadinga hi epi tha nanei uham? Keihohi kahi lou uham amasapen a amahi leng hisah kit ute tichu? Kinel nachu anung ama ah achijom jing in chule Juda mite chu Israel mite sangin aham ngaimo lheh un ahi.