2 Samuel 16
1 Da David var kommet lidt på den anden Side af Bjergets Top, Kom Mefibosjets Tjener Ziba ham i Møde med et Par opsadlede Æsler, som bar 200 Brød, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin.
David loh som te hawta poeng vaengah Mephibosheth kah tueihyoeih Ziba loh, laak rhoi te a khih tih vaidam hluem yahnih, misur rhae yakhat, khohal caak yakhat, misur khap at neh anih tarha han doe.
2 Da sagde Kongen til Ziba: "Hvad vil du med det?" Og Ziba svarede: "Æslerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus, Brødene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke for dem, der bliver trætte i Ørkenen!"
Manghai loh Ziba te, “Na taengkah rhoek he balae he?” a tinah. Ziba loh, “Laak rhoiTe manghai cako loh a ngol nah ham, vaidam, vaidam neh khohal caak he camoe rhoek loh a caak ham, mishur he khosoek kah lamlum rhoek loh a ok ham,” a tinah.
3 Så sagde Kongen: '"Hvor er din Herres Søn?" Ziba svarede Kongen: "Han blev i Jerusalem; thi han tænkte: Nu vil Israels Hus give mig min Faders Kongedømme tilbage!"
Manghai loh, “Na boei kah a capa ta?,” a ti nah hatah Ziba loh, “Manghai te, 'Tihnin ah a pa kah ram he Israel imkhui, kamah taengla ham mael pawn ni,’ a ti tih Jerusalem ah om ta ke,” a tinah.
4 Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Ejendom tilhøre!" Og Ziba sagde: "Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde Nåde for min Herre Kongens Øjne!"
Te phoeiah manghai loh Ziba te, “Mephibosheth taengkah aka om carhui tah nang ham coeng ni,” a tinah. Te dongah Ziba loh, “Ka boei manghai kah na mikhmuh ah mikdaithen ka dang ham ni ka bakop coeng,” a ti.
5 Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn Simei, Geras Søn, af samme Slægt som Sauls Hus, gående ud af Byen, alt imedens han udstødte Forbandelser,
Manghai David loh Bahurima pha vaengah tah Saul imkhui neh a huiko khui lamkah hlang pakhat lawt ha thoeng. Anih ming tah Gera capa Shimei tih a thoeng la, a thoeng neh thae a phoei.
6 og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, skønt alle Krigerne og alle Kærnetropperne gik på begge Sider af ham.
David neh manghai David kah sal rhoek boeih te lungto neha dae. Te vaengah pilnam boeih neh hlangrhalh boeih loh banvoei, bantang ah om dae ta.
7 Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din Blodhund, din Usling!
Shimei loh anihTe kosi a sah thil vaengah, “Cet, cet, hlang thii aka hawk neh hlang muen.
8 HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din Søn Absalon Kongedømmet; nu har Ulykken ramt dig. for, i du er en Blodhund!"
Saul imkhui kah a thii boeihTe BOEIPA loh nangmah soah n'thuung coeng. Anih yueng la na manghai coeng dae ram he BOEIPA loh na capa Absalom kut aha paek coeng. Na hlang thii dongah namah kah yoethae khuila na kun coeng te,” a tinah.
9 Da sagde Abisjaj, Zerujas Søn, til Kongen: "Hvorfor skal den døde Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig gå hen og hugge Hovedet af ham!"
Te vaengah Zeruiah capa Abishai loh manghai taengah, “Balae tih ui duek loh thae a phoei van he, ka boeipa manghai nang ka paan saeh lamtah a lu ka tloek pa pawn aya?,” a tinah.
10 Men Kongen svarede: "Hvad har jeg med eder at gøre, Zerujasønner! Når han forbander, og når HERREN har budt ham at forbande David, hvem tør da sige: Hvorfor gør du det?"
Tedae manghai loh, “Kai neh nangmih Zeruiah koca rhoek tah mebang tloe lae? BOEIPA loh anih taengah, 'David ke thaephoei thil,” a ti nah atah thaephoei mai saeh saw. Te dongah, 'He he ba ham lae na saii,’ u long a ti nah voel eh,” a tinah.
11 Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: "Når min egen Søn, som er udgået af min Lænd, står mig efter Livet, hvad kan man da ikke vente af denne Benjaminit! Lad ham kun forbande, når HERREN har budt ham det!
David loh Abishai neh a sal rhoek boeih taengah, “Ka ko khui lamloh aka thoeng, ka capa long pataeng ka hinglu hea toem atah Benjamin koca long aisat te, anih te om ngawn saeh lamtah BOEIPA loh amah taengaha thui pah coeng dongah thaephoei ngawn saeh.
12 Måske vil HERREN se til mig i min Nød og gøre mig godt til Gengæld for hans Forbandelse i Dag!"
Ka mikhmuh kah ka thaesainah he BOEIPA loh a hmuh khaming. Tihnin ah anih kah rhunkhuennah yuengla BOEIPA loh kai hamlaa then neh ham mael bitni,” a tinah.
13 Derpå gik David med sine Mænd hen ad Vejen, medens Simei fulgte ham oppe på Bjergskråningen og stadig udstødte Forbandelser, slog med Sten og kastede Støv efter ham.
Te daengah David neh a hlang rhoek loh longpuei te a paanuh. ShimeiTe a khaepdan kah tlang hlaep aha caeh vaengah khaw a caeh doela thae a phoei pueng. Amah kah voeivang ah lungtoa dong tih laipi khaw a phaeh.
14 Således kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmattede til Jordan og hvilede ud der.
Manghai neh a taengkah pilnam boeih khaw buhmueh rhathih la ha pawk tih pahoi duemuh.
15 Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels Mænd, og Akitofel var hos ham.
Te vaengah Absalom neh Israel hlang pilnam boeihTe Jerusalem la pawk uh tih anih te Ahithophel loh a puei.
16 Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til ham: "Kongen leve, Kongen leve!"
David kah olrhoep Arkii HushaiTe Absalom taengla kun. Te phoeiah Hushai loh Absalom te, “Manghai tah hing pai saeh, manghai tah hing pai saeh,” a ti.
17 Absalon sagde til Husjaj: "Er det sådan, du viser din Ven Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?"
Tedae Absalom loh Hushai te, “Na hui te na sitlohnah coeng atah balae tih na hui taengah na caeh pawh,” a tinah.
18 Husjaj svarede Absalon: "Nej, den, som HERREN og dette Folk og alle Israels Mænd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg træde, og hos ham vil jeg blive!
Hushai loh Absalom taengah, “Moenih, u khaw BOEIPA neh pilnam loh, Israel ca boeih loh a tuek atah, anih hut la ka om vetih, a taengah kho ka sak ni ta.
19 Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans Søn? Som jeg har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!"
U taengah nim ka thohtat bal eh? Na pa mikhmuh ah ka thohtat bangla a capa mikhmuh ah moenih a? Te dongah namah mikhmuh ah ni ka om eh?,” a tinah.
20 Absalon sagde så til Akitofel: "Kom med eders Råd! Hvad skal vi gøre?"
Te dongah Absalom loh Ahithophel taengah, “Ka saii uh ham te na cilsuep pae uh laeh,” a tinah.
21 Akitofel svarede Absalon: "Gå ind til din Faders Medhustruer, som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; så kan hele Israel skønne, at du har lagt dig for Had hos din Fader, og alle de, der har sluttet sig til dig, vil få nyt Mod!"
Tedae Ahithophel loh Absalom te, “Im tawt laa paih na pa kah yula rhoekTe kun thil. Na pa kah borhim te Israel boeih loh ya saeh lamtah namah taengkah aka om hlang boeih kah a kut loh n'duel saeh,” a tinah.
22 Absalons Telt blev så rejst på Taget, og Absalon gik ind til sin Faders Medhustruer i hele Israels Påsyn.
Absalom hamTe imphu ah dapa tuk pauh. Absalom loh Israel tom kah mikhmuh ah a napa kah yula rhoek te a kun thil.
23 Det Råd, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige så meget, som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert Råd af Akitofel både hos David og Absalon.
Te vaeng tue ah tah Ahithophel kah cilsuepa paek te Pathen kah olka aka dawt hlang banglam ni a om coeng. David taeng neh Absalom taengkah aka omTe Ahithophel kah cilsuep boeih ni.
