2 Samuel 15

1 Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og halvtredsindstyve Forløbere;

Hagi mago'a kna evutegeno Absalomu'a mago karisine hosi afu'ene nevreno, vugotama hunte'za kegavama hu'za vu vahera 50'a mizasezmanteno huzamantege'za vugota hu'naze.

2 og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og når nogen gik til Kongen for af få en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til sig og spurgte ham: "Hvilken By er du fra?" Når han da svarede: "Din Træl er fra den eller den af Israels Stammer!"

Hagi mika zupa nanterame otino rankumapi ufre'nea kante umani'neno, kini ne'mo'ma knaza zamima eri fatgo huzmantenigu'ma vaza vahera, Absalomu'a zamantahigeno, Tamagra ina kumapinti vahere huno zamantahigege'za, tagra Israeli nagapinti vahere hazageno'a,

3 så sagde Absalon til ham: "Ja, din Sag er god og retfærdig; men hos Kongen finder du ikke Øre!"

ana kema antahiteno'a Absalomu'a amanage hu'ne, Keho knazantamia amne eri fatgo hugahianagi, kini ne'mo'a kema refko'ma hu' eri'zana mago vahera omi'neankino, ketamia refko osugahie.

4 Og Absalon tilføjede: "Vilde man blot sætte mig til Dommer i Landet! Da måtte enhver, der har en Retssag eller Retstrætte, komme til mig, og jeg vilde hjælpe ham til hans Ret."

Hagi Absalomu'a huno, Nagrama ke refko hu kva vahe manisuge'za, vahe'mo'za knaza zamia eri'za nagrite esage'na fatgo hu'na kezamia refko hugahue.

5 Og når nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han Hånden ud og holdt ham fast og kyssede ham.

Hagi mago'a vahe'ma enevu'za eme kepri'ma humiza nehazageno'a, Absalomu'a zamazante zamavazu hugantiteno zamantako huzmante'ne.

6 Således gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til Kongen for at få deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels Mænds Hjerte.

Hagi Absolomu'a e'inahu avu'ava'ma hia zamo mika Israeli vahe zamagu'a avazuhu agrarega zmante'ne.

7 Da der var gået fire År, sagde Absalon til Kongen: "Lad mig få Lov at gå til Hebron og indfri et Løfte, jeg har aflagt HERREN;

Hagi 4'a kafu evutegeno Absalomu'a kini nera asamino, natrege'na Hebroni vu'na huvempama hu'nore Ra Anumzamofontega ome ofa huntaneno.

8 thi medens din Træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det Løfte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg ære HERREN i Hebron!"

Na'ankure Aramia kaziga Geshuri'ma mani'ne'na huvempa hu'na Ra Anumzamo'ma natrenige'na ete Jerusalemi kumate'ma vanu'na, Hebroni kumate monora ome huntegahue hu'na hu'noe.

9 Kongen svarede ham: "Gå med Fred!" Og han begav sig til Hebron.

Hagi kini ne'mo'a kenona huno, Kagra krimpa frune vunka, huvempama hu'nana kemofona omeri knare huo, higeno Absalomu'a Hebroni vu'ne.

10 Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels Stammer og ladet sige: "Når I hører, der stødes i Horn, så skal I råbe: Absalon er blevet Konge i Hebron!"

Hianagi anantega umani'neno, Absalomu'a kema erino vuno eno hu vahera huzamanteno anage hu'ne, Maka Israeli vahetamima mani'nazarega vuta amanage ome hiho, ufema resageta mikomota kezanke huta, Absalomu'a kinia Hebroni kumate efore hu'ne huta hiho.

11 Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 Mænd, som han havde indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.

Hagi agra 200'a vahe Israelitira nezamavareno vu'neanagi, na'ante zamavareno vu'ne zamagra ke'za antahiza osu'naze.

12 Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel, Davids Rådgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensværgelsen vandt i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon.

Hagi Absalomu'a ofama nehuno'a mago'a vahe huzamantege'za Gilo kumateti ne' Ahitofelina ome avre'za e'naze. Hagi Ahitofeli'a Devitima knare antahizama nemiza vahepinti mago zami'mo'e. Hagi Absalomu kazigama vaza vahe'mo'za rama'a hu'naze.

13 Da kom en og meldte David det og sagde: "Israels Hu har vendt sig til Absalon!"

Hagi kema eri'za vu vahe'mo'za e'za kini ne' Devitina eme asami'za, Rama'a vahe'mo'za Absalomuna avariri'za kini azeri oti'za nehaze.

14 Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem: "Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og nå os, bringe ulykke over os og nedhugge Byens Indbyggere med Sværdet!"

Hazageno Deviti'a agranema Jerusalemi mani'naza eri'za vahera zamazeri atru huno anage huno zamasmi'ne, Ru Absalomu'a mika tamagri'ene nagri'ene tahe vagaresigi ame huta Jerusalemi kumara atreta fresune. Hagi anama osanunkeno'a ame hu'za Absalomu naga'mo'za eza eme nerahe'za, ama kumapi vahe'enena zamahe vagaregahaze.

15 Kongens Folk svarede: "Dine Trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, Herre Konge!"

Hagi kini nemofo eri'za vahe'mo'za hu'za, kini ne'mokama hana kea erizafa hugahune.

16 Så drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.

Hige'za kini ne'ene eri'za vahe'amo'za atre'za vu'naze. Hagi kini ne'mo'a 10ni'a henka ane'a zaga'a huzamantege'za kuma'a kegava hu'za mani'naze.

17 Så drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus gjorde de Holdt,

Hagi kini ne'ene mika Jerusalemi kuma'ma atre'za atirami'za nehu'za, ana kumamofo refarega mago no me'nere umani'naze.

18 og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og Pleterne; også alle Gatiten Ittajs Mænd, 600 Mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.

Hagi anante kini ne'mo'a ome oti'nege'za, naga'amo'za vugota hazageno, mika Kereti vahe'ma, Paleti kumateti vahe'ma, Getiti'ma Deviti'enema e'naza 600'a vahe'mo'zanena agatere'za vu'naze.

19 Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: "Hvorfor går også du med? Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udlænding og er vandret ud fra din Hjemstavn;

Hagi kini ne'mo Geti vahe'mokizmi kva ne' Itaina asamino, nahigeta tamagra tagranena neaze? Rurega vahe tagrane emani'nazanki, ete vuta kasefa kini ne' Absalomu'ene umaniho.

20 i Går kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med på vor Omflakken, jeg, som går uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine Landsmænd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!"

Hagi tamagra kofa'a knafi tagranena emani'nazanki, tagrane vu'za nehazo? Hagi sondia vaheka'a nezamavarenka ete viho. Na'ankure tagra iga vugahune ontahi'none. Hagi Ra Anumzamo'a knare huno asunku huneramanteno fatgo avu'ava huramanteno kegava huramantesie.

21 Men Ittaj svarede Kongen: "Så sandt HERREN lever, og så sandt du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din Træl være, hvad enten det bliver Liv eller Død!"

Hianagi Itai'a kenona huno, Kini ne' ranimoka kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo agifi tamage hu'na huanki, kagrama kasefa hunka mani'nenka inantegama vananana kagrane nevanunkeno, kagri'ma kahe frisuza tagri'enena tahe frigahaze.

22 Da sagde David til Ittaj: "Vel, så drag forbi!" Så drog Gatiten Ittaj forbi med alle sine Mænd og hele sit Følge af Kvinder og Børn.

Hagi Deviti'a Itaianku huno, Knareki eviho, hige'za sondia vahe'ane mika a'mofavre zamine vu'naze.

23 Hele Landet græd højt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen til Oliventræet i Ørkenen.

Hagi Deviti'ene naga'anema nevage'za, maka Jerusalemi vahe'mo'za tusi zavi atezmante'naze. Hagi kini ne'mo'a Kitroni krahopi nevige'za, maka vahe'mo'za hagege ka'ma kokampima vu'nea kantega vu'naze.

24 Også Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de satte Guds Ark ned og lod den stå, indtil alle Krigerne fra Byen var gået forbi.

Hagi Zadoku'ene agranema mani'naza Livae naga'mo'za Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisia eri'za eme antageno, Abiata'a ofa nehige'za, miko vahe'mo'za rankumara atre'za vu vagare'naze.

25 Da sagde Kongen til Zadok: "Bring Guds Ark tilbage til Byen! Hvis jeg finder Nåde for HERRENs Øjne, fører han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans Bolig;

Hagi Deviti'a Jadokina asamino, Ra Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisia ete erinka rankuma agu'a ufro. Hagi Ra Anumzamo'ma arimpa fruma hunantesuno'a, Agra natrenige'na ete e'na huhagerafi huvempage vogisia eme nege'na, seli mono nonena eme kegahue.

26 siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede; han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!"

Hagi Ra Anumzamo'ma musema huonantesuno'a, Agri'ma avesi'niaza hunantesie.

27 Og Kongen sagde til Præsten Zadok: "Se, du og Ebjatar skal med Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to Sønner, din Søn Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan!

Hagi Deviti'a pristi ne' Zadokina asamino, Amanahu antahintahi reraro hue, kagra kasnampa ne' mani'nanku kagrane ne' mofavreka'a Ahimane, Abiata nemofo Jonataninena zamavarenka tamarimpa frune rankuma agu'afi ete ufreho.

28 Se, jeg bier ved Vadestederne på Jordansletten, indtil jeg får Bud fra eder med Efterretning."

Hagi nagra hagege kopi vu'na tima taka nehare ome tamavega ante'na mani'negahuanki, Jerusalemima fore'ma hania zamofo nanekea atrenantenke'za, anantega eme nasamiho.

29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de blev der.

Higeno Zadoki'ene Abiatakea Ra Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisie erike, ete Jerusalemi rankumapi ufre'ne umani'na'e.

30 Men David gik grædende op ad Oliebjerget med tilhyllet Hoved og bare Fødder, og alle Krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik grædende opefter.

Hianagi Deviti'a tusi zavi neteno Olivi agonare mareri'ne. Hagi agra zamasunku'ma nehu'za nehazaza huno, asenirera refineteno agia nona ovazi aga avapa vu'ne. Hagi agranema vu'naza vahe'mo'za ana zanke hu'za zamasenirera refi'nete'za zavi ateme agona mareri'naze.

31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalon, sagde han: "Gør Akitofels Råd til Skamme, HERRE!"

Hagi mago'a vahe'mo'za Devitina eme asami'za, Ahitofeli'a Absolamuntega ante, hu'za hazageno Deviti'a Ra Anumzamofonte nunamu huno, Ra Anumzamoka Ahitofelina azeri havia hugeno, neginagi antahintahi Absalomuna amino.

32 Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i Møde med sønderrevet Kjortel og Jord på Hovedet.

Hagi vu'zama agonafima mono'ma nehazare uhanati'zageno'a, Devitina nefu Akaiati ne' Husai'a zamasunku avu'ava'ma nehazaza huno kukena'a tagato nehu'na, kugusopa kateno anumpi nefreno, anante eme tutagiha hunte'ne.

33 Da sagde David til ham: "Hvis du drager med, bliver du mig til Byrde;

Hagi anante Deviti'a asamino, Kagrama nagranema vananana kna namigahane.

34 men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil være din Træl, Konge; din Faders Træl var jeg fordum, men nu vil jeg være din Træl! så kan du gøre mig Akitofels Råd til Skamme.

Hianagi ete rankumapi vunka Absalomuna ome asmio, kini ne'moka negafa eri'za vahe korapara mani'noanki'na menina kagri eri'za vahe manigahue hunka ome nehunka, antahintahia amigeno Ahitofeli antahintahia eri atregahie.

35 Der har du jo Præsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hører fra Kongens Palads, må du give Præsterne Zadok og Ebjatar Nys om.

Hagi pristi netre Zadoki'ene Abiatakea kagrane Jerusalemi manigaha'e. Hagi kini ne' nompima nanekema retro'ma hanaza nanekea, maka zanagri zanasamio.

36 Se, de har der deres to Sønner hos sig, Zadoks Søn Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I hører."

Hagi zanagra mofavre'zani'a Jonatanine, Ahimasakizni huznantenageke kagrama mika kema zanasami'nana kea eme nasamigaha'e.

37 Så kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalon til Jerusalem.

Hagi Deviti nefu Husai'a Deviti'ma hianke antahino, ete kumapi unefregeno Absolamuenena Jerusalemi kumapina ufre'ne.