Anden Kongebog 3
1 Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas attende Regeringsår, og han herskede i tolv År.
Judah siangpahrang Jehoshaphat a bawi kum 18 nah, Ahab capa Jehoram teh Isarelnaw lathueng Samaria vah siangpahrang lah ao teh kum 12 touh a uk.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dogikke som bans Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stenstøtter, som hans Fader havde ladet lave.
BAWIPA mithmu vah thoenae a sak. Hatei a manu hoi a na pa patetlah na hoeh. Bangkongtetpawiteh, a na pa ni Baal talung a ung e hah a tâkhawng.
3 Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra.
Hateiteh, Isarelnaw e yonnae ka saksakkung Nebat capa Jeroboam, yonnae koe a bawk van teh, cettakhai hoeh.
4 Kong Mesja af Moab drev Kvægavl og svarede Israels Konge en Afgift på 100.000 Lam og Ulden af 100.000 Vædre.
Moab siangpahrang Mesha teh tu ka khoum e doeh. Isarel siangpahrang koevah, tuca ting touh e muen hoi, tutan ting touh e muen hoi, kum tangkuem tamuk hah ouk a poe.
5 Men efter Akabs Død faldt Moabs Konge fra Israels Konge.
Hatei Ahab a due hnukkhu teh, Moab siangpahrang teh Isarel siangpahrang koe taran lah a thaw.
6 Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel;
Hote atueng nah, siangpahrang Jehoram teh Samaria kho hoi a tâco teh Isarel taminaw pueng hah a pâkhueng.
7 desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige: "Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?" Han svarede: "Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!"
A tâco teh, Judah siangpahrang Jehoshaphat koevah, Moab siangpahrang ni na tuk teh, Moabnaw heh na tuk khai ngai han na ou telah tami a patoun. Ahnimouh ni oe na tuk khai han bo khei, kai hoi nang, ka tami hoi na tami, teh buet touh lah o teh, ka marang hoi na marang buet touh lah doeh ao atipouh.
8 Og han spurgte: "Hvilken Vej skal vi drage?" Han svarede: "Gennem Edoms Ørken!"
Pawiteh, nâ lam hoi maw takhang han vaw telah ati. Edom kahrawng lam koehoi cei han atipouh.
9 Så drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Strækning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til Hæren og Dyrene, som de havde med.
Hot patetlah, Isarel siangpahrang teh, Judah siangpahrang hoi Edom siangpahrangnaw hoi a cei awh. Hnin sari touh thung lawngven laihoi a cei awh teh, ransanaw hoi saringnaw nei hane tui awm hoeh.
10 Da sagde Israels Konge: "Ak, at HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at overgive dem i Moabs Hånd!"
Isarel siangpahrang ni Aiyoe! BAWIPA ni siangpahrang kathum touh heh, hete Moabnaw koe poe hanelah na ceikhai awh e han doeh toe telah ati.
11 Men Josafat sagde: "Er her ingen af HERRENs Profeter, ved hvem vi kan rådspørge HERREN?" Da svarede en af Israels Konges Folk: "Jo, her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand på Elias's Hænder."
Hateiteh, Jehoshaphat ni, awi hi vah, BAWIPA koe na ka het pouh kung BAWIPA e profet apihai awm hoeh namaw telah ati. Isarel siangpahrang a san buet touh ni Elijah kut dawk tui ouk ka awi e Shaphat capa Elisha hah atu hi ao atipouh.
12 Josafat sagde: "Hos ham er HERRENs Ord!" Og Israels Konge og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.
Jehoshaphat ni ahni koe BAWIPA e lawk ao telah ati. Hahoi teh Isarel siangpahrang hoi Jehoshaphat hoi Edom siangpahrang teh ahni koevah a cei awh.
13 Men Elisa sagde til Israels Konge: "Hvad har jeg med dig at gøre? Gå du til din Faders og Moders Profeter!" Israels Konge svarede: "Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs Hånd."
Elisha ni Isarel siangpahrang koe nang hoi kai kâkuetnae bangmaw kaawm. Na pa profetnaw hoi na manu profetnaw koe cet awh khe atipouh. Hatei, Isarel siangpahrang ni ahni koe ka cet mahoeh. Bangkongtetpawiteh, siangpahrang kathum touh heh, Moabnaw kut dawk poe hane BAWIPA ni na kaw awh teh na pâkhueng awh e doeh telah ati.
14 Da sagde Elisa: "Så sandt Hærskarers HERRE lever, for hvis Åsyn jeg står: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til dig eller værdige dig et Blik!
Elisha ni, a hmalah ouk ka kangduenae ransahu BAWIPA a hring e patetlah Judah siangpahrang Jehoshaphat heh barilawa ka tawn hoehpawiteh nang koelah kamlang hoiyah hmu patenghai na hmawt ngai mahoeh ei.
15 Men hent mig nu en Strengespiller!" Thi når Strengespilleren spillede, kom HERRENs Hånd over ham.
Bangtelah nakunghai, ratoung ka kueng panuek e na kaw pouh awh telah ati. Hahoi ratoung ka kueng panuek e ni a kueng pouh torei teh, BAWIPA e kut teh a tak dawk a pha.
16 Derpå sagde han: "Så siger HERREN: Grav Grøft ved Grøft i Dalen her!
BAWIPA Cathut ni telah a dei. Hete a yawn heh tuikhu hoi kawi sak awh.
17 Thi så siger HERREN: I skal hverken mærke til Blæst eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, så at I, eders Hær og eders Dyr kan drikke!
Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni telah a dei. Kahlî thoseh, kho ka rak e thoseh na hmawt awh mahoeh toe, hatei hete tangkom heh tui hoi koung akawi han. Hahoi teh, namamouh hoi na saringnaw, moithangnaw ni a nei thai awh han telah ati.
18 Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil også give Moab i eders Hånd;
Hetheh BAWIPA han teh hno titca e doeh. Moabnaw hai na kut dawk na poe awh han.
19 I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttræer skal t fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!"
Kacakpounge khonaw pueng hoi khopui kahawinaw pueng haiyah, na raphoe vaiteh, thing kahawi naw pueng hai na tâtueng awh han. Tuikhunaw pueng koung na paten awh vaiteh, hmuen kahawi naw pueng hah talung koung na paten awh han atipouh.
20 Og næste Morgen ved Afgrødeofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, så hele Egnen blev fuld af Vand.
Hahoi a tangtho amom tavai thuengnae tueng navah, pouk laipalah Edom ram lahoi tui a lawng teh a ram teh tui yikkawi.
21 Da alle Moabiterne hørte, at Kongerne var draget op for at føre Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bære Våben, opbudt, og de tog Stilling ved Grænsen.
Moabnaw pueng ni ama tuk hanelah siangpahrang a kamthaw ti a panue navah, taran katukthai pueng a pâkhueng teh khori koevah sut a pawp awh.
22 Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, så Moabiterne Vandet foran sig rødt som Blod.
Hahoi teh, amom vah a thaw awh teh, kho a sei nah tui dawk khumbei a bet e hah, namran lahoi teh tui hah thi patetlah Moabnaw ni a hmu awh.
23 Da råbte de: "Det er Blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til Byttet, Moab!"
Ahnimanaw ni thi tangngak doeh toe. Siangpahrangnaw hah amamouh hoi amamouh a kâtuk awh teh, a kâthei awh mue toe, Moabnaw tho awh leih. A hnopainaw lawm awh lei sei a kâti awh.
24 Men da de nåede Israels Lejr, brød Israeliterne op og slog Moabiterne på Flugt. Derpå rykkede de frem og huggede Moabiterne ned;
Isarelnaw e roenae hmuen koe a pha toteh, Isarelnaw a thaw awh teh, Moabnaw hah a tuk awh teh, koung a yawng awh. Moabnaw hah noenoe a thei awh teh, a ram totouh a pâlei awh.
25 Byerne nedbrød de; på al frugtbar Agerjord kastede de hver sin Sten, så den blev fuld af Sten; alle Kildevæld tilstoppede de, og alle Frugttræer fældede de. Til sidst var kun Kir-Hareset tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og skød på den.
Khonaw a raphoe pouh awh teh hmuen kahawinaw pueng hai talung hoi a dei pouh awh teh talung muen akawi. Tuikhunaw pueng muen a paten pouh awh teh, thing kahawinaw pueng hai koung a tâtueng awh. Hatei, Kirhareseth, rapan tumdum e teh tek awh hoeh. Hatei, tâyai kathoumnaw ni, a kalup awh teh a tâ awh.
26 Da Moabs Konge så, at han ikke kunde modstå Angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede Mænd for at bryde igennem hen til Kongen af Edom. men det lykkedes ikke.
Moab siangpahrang ni na tuknae heh ka khang thai mahoeh tie a panue toteh, Edom siangpahrang koe pou yawng takhai hanlah a kâcai teh, tahloi ka patuem e cum sari touh a ceikhai. Hatei tapoung thai awh hoeh.
27 Så tog han sin førstefødte Søn, der skulde følge ham på Tronen, og ofrede ham som Brændoffer på Muren. Da kom heftig Vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres Land.
Hahoi teh a camin ama yueng lah ka bawi hane hah rapan van vah, hmaisawi thuengnae lah a hno teh, Isarel taranlahoi lungkuephoehnae haw vah ao. Hottelah a ban takhai awh teh, amamae ram dawk a ban awh.
