< Anden Kongebog 23 >

1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.
Hagi anante kini ne' Josaia'a Jerusalemiti'ene Juda kumati'ene ana maka ranra vahetmina kehige'za eme atru hu'naze.
2 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.
Ana hutazageno, ana maka Juda vahe'ma, Jerusalemi kumateti vahe'ma, ana maka pristi vahe'ene kasnampa vahe'tamine, ana maka agima me'nea vaheteti vuno agima omne vahete vige'za, Josaia'ene Ra Anumzamofo mono nompi marerite'za, huhagerafi huvempage me'nea avontafe'ma Ra Anumzamofo mono nompinti'ma ke'za erifore'ma hu'naza avontafepinti nanekea Josaia'a nehamprige'za antahi'naze.
3 Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.
Anante kini ne'mo'a noma vazisgama hu zafa tavaonte oti'neno, hugagerafi huvempagea Ra Anumzamofo avuga huno, tagra kasegene trake'anena maka tagu'areti huta amagera antegahune hige'za, ana maka vahe'mo'za hu'za, izo tagra ana hugahune hu'za huvempa hu'naze.
4 Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.
Anante kini ne' Josaia'a ugagota pristi ne' Hilkiane, agri agoragama mani'naza pristi vahe'ene, mono no kafante'ma kvama nehaza vahera huzmantege'za, Ra Anumzamofo mono nompintira, Bali havi anumzane, Asera havi anumzane, monafi hanafitaminte'enema mono'ma hunentaza zantamina, ana maka eritre vagare'naze. Ana hutazageno kini ne'mo'a huzmantege'za anama eritraza zantamina eri'za rankumamofo megi'a Kidroni agupofi teve ome hanavazi'za kre'naze. Anama hute'za ana zantamimofo osa'a eri'za Beteli rankumate vu'naze
5 Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.
Hagi kotama mani'za enaza Juda kini vahe'mo'zama huhampri zmantage'za mani'ne'za, Jerusalemine Juda kumapine, tvaozanire'ma me'nea kumatamimpima havi anumzante mono'ma hunte kuma'ma tro'ma hunte'naza kumapinema, havi anumzante kresramna nevu'za, Bali havi anumzante'ene, ikante'ene zagere'ene maka monafi hanafitaminte'enema mnanentake'zama kremnama nevaza pristi vahera, Josaia'a zamazeri atre vagare'ne.
6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.
Ana nehuno Asera havi anumzamofo amema'ama zafare'ma antre'za tro hute'za, Ra Anumzamofo mono nompima ante'nazana, Josaia'a eritrege'za eri'za Jerusalemi kumamofo megi'a Kidroni agupofi ome tevefi krete'za, osa'a eri'za knazageno osi osi hutege'za zamagima omne vahe'ma asenezmantaza matipi vu'za ome rupopo hutre'naze.
7 Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.
Ana nehuno Ra Anumzamofo mono nompima hunaragintene'za vene'nemo'za monko'zama nehaza nona Josaia'a tapagehu atre'ne. Ana nona Asera havi anumzamofo tvaravema tro'ma nehaza a'nenema nemaniza tvaonte me'ne.
8 Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.
Hagi ana maka Judama me'nea ranra kumapintira, pristi vahera Josai'a kehige'za Jerusalemi azageno, ana kumapima havi anumzante'ma kresramnama nevaza kumatmina eri haviza nehuno, noti kaziga Geba ran kumateti agafa huteno vuno Sauti kaziga Beseba ran kumate uramigeno, ana kumatmimpima havi anumzante'ma Kresramanama nevaza kumatmina vahe zamavufi eri pagehena hu'ne. Ana nehuno Jerusalemi rankumamofo gavana ne' Josua kafa tva'onte'ma hoga kaziga me'nege'za havi anumzante'ma Kresramanama nevaza itaraminena eri haviza hutre'ne.
9 Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.
Hagi kini ne'mo'ma kehige'zama e'naza pristi vahe'mo'za zo'ore bretima mago'a pristi vahe'mo'zama nazafintira amne ne'naze. Hianagi zamagra Ra Anumzamofonte Kresramana vunte itama Jerusalema me'nea itarera kresramna ovu'naze.
10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.
Hagi havi anumzante'ma mono'ma hunentaza kuma'ma, Hinomu agupo tvaonte Tofetima me'neana, vahe zamavufi Josaia'a eri haviza higeno pehenage hu'ne. Ana higeno mago'mo'e huno ana kumatera Moleki havi anumzantega ne' mofavre'a kresramna vuntegara osu'ne.
11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.
Hagi kotama mani'za e'naza Juda kini vahe'mo'za mago'a hosi afu'ma havi anumza zage anumzamofontegama ami'naza hosirami amema'ma, Ra Anumzamofo mono no kafa tvaonte atruma nehaza kumapi ante'nazana Josaia'a eri atre'ne. Ana hosi afutamima ante'nazana, kini nemofo mago eri'za ne' Natanmeleki no tvaonte ante'naze. Hagi ana karisiramima zage anumzamofoma ami'naza karisia Josaia'a erino tevefi hanavazino kre'ne.
12 Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.
Hagi ko'ma maniza e'naza Juda kini vahe'mo'zama, mago kresramna vu itama trohu'za Ahasi nomofo agofetu'ma ante'nazana, Josaia'a eri netreno, Ra Anumzamofo mono nompima tare kuma'ma me'nege'za atruma nehazafima, Manase'ma kresramna vu itararema tro'ma hunte'neana eritreno ru tamana tamanu huteno, erino Kidroni agupofi ome atre'ne.
13 Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.
Anama huteno'a Jerusalemi kumamofo zage hanati kaziga, Olivi agonamofo sauti kazigama, agoteno havizama hu'nea Saidoni vahe anumza Astoretine, Moapu vahe havi anumza Kemosine, Amoni vahe havi anumzama Molekinte enema kresramna vu itaramima, kini ne' Solomoni'ma tro'ma hunte'neana Josaia'a eri haviza hu'ne.
14 Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.
Hagi have retru re'neza Asera havi anumzante mono'ma hunentaza havea erino rutamna tamanu hunetreno, zafare antre'za Asera havi anumzamofo amema'ama trohu'za retruma re'nazana akasinetreno, ana zafama akasima atraza kerifina, Josaia'a vahe zaferinareti antevite'ne.
15 Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.
Hagi ko'ma Nebati nemofo Jeroboamu'ma, Beteli ran kumate'ma havi anumzante'ma mono'ma hunte kuma'ene Kresramanama vu itama tro'ma hunte'neno, mono'ma hunenteno Israeli vahe zamatufege'za kumi hu'naza kumatmina ana zanke huno, Josaia'a eri haviza hu'ne. Ana nehuno havi anumzante'ma mono'ma hunentaza kumate'ma tro'ma hunte'naza zantamina erino tevefi kregeno tetegeno, osa'a erino kane osi osi hu'ne. Ana nehuno Asera havi anumzamofo amema'ama antre'zama tro hunte'nazana erino tevefi anazanke huno kre'ne.
16 Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,
Hagi Josaia'a anante oti'neno osi agonamofo asoparega keana, vahe'ma asenezmantaza havega me'negeno negeno, vahe huzmantege'za vu'za vahe zaferinaramina anampinti ome eri'za azageno, Jeroboamu'ma tro'ma hunte'nea itare ana zaferinaramina kreno ana ita, vahe zamavurera eri haviza hu'ne. Hagi e'i anazama Josaia'ma tro'ma hu'nea zamo'a, Ra Anumzamofo eri'za ne'mo'ma korapa kasnampa ke hunte'nea zamo nena raga'are'ne.
17 Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."
Hagi anazama Josaia'ma huteno'a mago mati me'negeno negeno amanage hu'ne, Ama matira iza matire? Anagema hige'za Beteli rankumate vahe'mo'za asamiza, Juda kumateti mago kasnampa ne' eno, menima ama itare'ma tro'ma hana zamofonku, kasnampa kema hunte'nea ne'mofo mati me'ne.
18 Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.
Hagi anante Josaia'a amanage huno zamasami'ne, Mago vahe'mo'e huno zaferina'a avako osina atrenkeno meno. Anagema hige'za ana kasnampa ne'mofo zaferinane, mago'a Sameria kumateti kasnampa vahe zaferinanena atrazageno me'ne.
19 Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;
Hagi Israeli kini vahe'mo'zama Sameriama me'nea ranra kumatmimpima, havi anumzante'ma mono'ma hunentazageno, Ra Anumzamo'ma rimpama ahezamante'nea kumatmina, Beteli rankumate'ma hiaza huno Josaia'a eri haviza hu'ne.
20 og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.
Hagi havi anumzante'ma mono'ma hunentaza kumapima eri'zama eneri'za pristi vahera, Josaia'a ana maka zamaheno kresramna vu itazamire nenteno, fri vahe zaferina zamagofetu anteno teve hanavazino kre'ne. Anama huteno'a Josaia'a ete Jerusale kumate vu'ne.
21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"
Hagi anante kini ne' Josaia'a amanage huno maka vahera zamasami'ne, Ama hugagerafi huvempage avontafepima hu'nea kante anteta Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'ma ozmahe zamagtere'nea knagura antahimita ne'zana kreta neneta musena hunteho.
22 Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;
Hagi kema refko'ma hu kva vahe'mo'zama kegavama huzmante'nareti'ma eno Jerusalemine, Juda kini vahe'mo'zama kvama huzmante'nare'ma egeno'a, Ra Anumzamo'ma Israeli vahe'ma ozmaheno zamagtere'nea zankura antahimi'za magore hu'za ne'zana kre'za nene'za musena huonte'naze.
23 men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.
Hianagi Josaia'ma 18ni'a kafuma kinima maninege'za, ana maka vahe'mo'za Jerusalemi kumate e'za, Israeli vahe'ma Ra Anumzamo'ma ozamahe zamagtere'nea zankura antahimi'za ne'zana kre'za nene'za, Ra Anumzamofona musena hunte'naze.
24 Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.
Hagi fri vahe hankro'enema keaga nehaza vahe'ene, havi avamu'mofo eri'zama e'neriza vahe'ene, nozamifima havi anumzama tro hunte'neza mono hunentaza zantamine, havi anumzamofo amema'aramine, maka agotega zantamima Jerusalemi kumate'ene Juda kumapinema me'neana, Josaia'a ana zanke huno ana maka eritre vagare'ne. E'inama hu'neana pristi ne' Hilkia'ma Ra Anumzamofo mono nompinti'ma keno eri'nea avontafepima me'nea kasege avaririno anara hu'ne.
25 Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.
Hagi Josaia'ma frige'za ko'ma mani'za e'naza kini vahe'ene henkama fore'ma hu'naza kini vahe'mo'za Josaia'ma maka agu'areti'ene, agu'amententi'ene, hankave'areti'enema huno Ra Anumzamo'ma Mosesema ami'nea kasegefima me'nea nanekema amage'ma ante fatgoma hu'neazana huno, mago kinimo'a anara osu'naze.
26 Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.
Hianagi ko'ma Manase'ma havi avu'avazama nehuno Ra Anumzamofoma azeri arimpama ahegeno'ma Juda vahe'ma tusi arimpama ahezamante'nea arimpa ahe'zamo'a vaga'ore'ne.
27 Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"
Hagi Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Nagra ko'ma Israeli vahe'ma hu'noaza hu'na, Juda vahera mopa zamifintira zamazeri atresuge'za afete mopare vugahaze. Ana nehu'na Jerusalemi kuma'ma Nagri su'ane hu'nama huhampari'noa kumara namefi hunemi'na, Nagri nagi me'nesigetama monora hunantegahazema hu'noa mono nonena, nagra namefi humigahue.
28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Hagi mago'a zama Josaia'ma kini mani'nea knafima efore'ma hu'nea zantamine, agrama tro'ma hu'nea zantamimofo agenkea, Juda kini vahe'mokizmi zamagi zamagenkema krenentaza avontafepi krente'naze.
29 I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.
Hagi Josaia'ma kinima mani'nea knafina, Isipi kini ne' Fero Niko'a sondia vahe zaga'a zamavareno, Yufretisi tintega Asiria kini ne' ome aza hunaku vu'ne. Anama nehigeno'a, kini ne' Josaia'a avatga huno ha' hunteku sondia vahe'a zamavareno nevigeno, Isipi kini ne' Fero Niko'a Megido kumate eme tutagiha hunteno Josaiana ahe fri'ne.
30 Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.
Ana hutazage'za Josaiana eri'za vahe'amo'za Megidotira avufga'a karisifi erinte'za vu'za Jerusalemi kumapi, agri'a matipi ome asente'naze. Hagi ana kumapi, Josaia nemofo Jehoahasina, avre'za masave frentete'za huhamprintazageno nefa nona erino kinia mani'ne.
31 Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.
Hagi Jehoahasia 23'a kafu nehuno kini efore huno, Jerusalemi kumatera 3'a ikampi kinia mani'ne. Nerera'a Libna ran kumateti, Jeremaia mofakino agi'a Hamutali'e.
32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.
Hagi agehe'zama hu'nazaza huno Jehoahasi'a Ra Anumzamofo avurera havi avu'avaza hu'ne.
33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.
Hagi Isipi kini ne' Fero Niko'a, Jehoahasina azeriteno Hamati mopafina Ribla kumate kina hunte'ne. Ana higeno Jehoahasi'a Jerusalemi kumatera mago'ene kinia omani'ne. Ana higeno Isipi kini ne Fero Niko'a Juda vahekura huno, silvama kna'amo'ma 3,400 kiloma hu'nesiane, golima kna'amo'ma 34 kiloma hu'nesia namigahaze hu'ne.
34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.
Hagi Isipi kini ne' Fero Niko'a, Josaiana mago ne' mofavre'a, Eliakimina nefa no erino Juda vahe kinia maninogu azeri o'netino, agi'a Jehoiakimi'e huno ru agi antemi'ne. Hianagi Jehoahasina avreno Isipi mopare umani'negeno anantega fri'ne.
35 Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for. at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.
Hagi Isipi kini ne' Fero Niko'ma huhampari'nea silvane, golinema Jehoiakimi'ma aminakura, vahepinti hige'za mani'naza avamente takisi zagoa eme amitere hazageno, erino Isipi kini netega atregeno vu'ne.
36 Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.
Hagi Jehoakimina kafu'amo'a 25fu nehigeno agafa huno kinia mani'ne. Ana huteno Jerusalemi mani'neno 11ni'a kafufi Juda vahera kegava hu'ne. Nerera'a Ruma ran kumateti, Pedaia mofakino agi'a Sebida'e.
37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.
Hagi agehezama hu'nazaza huno Jehoakimi'a Ra Anumzamofo avurera havi avu'avaza hu'ne.

< Anden Kongebog 23 >