Anden Kongebog 23

1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.

Eka ruoth noluongo jodongo duto mag Juda kod Jerusalem.

2 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.

Nodhi nyaka e hekalu mar Jehova Nyasaye ka en gi jo-Juda, jo-Jerusalem, jodolo, jonabi kaachiel gi ji duto momewo kod ma jochan. Nosomonegi weche duto mane ondiki e Kitabu mar Singruok, mane osenwangʼ e hekalu mar Jehova Nyasaye ka giwinjo.

3 Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

Ruoth nochungʼ e bath siro kendo noketo winjruok mane oselal obedo kare e nyim Jehova Nyasaye kosingore ni enoluw Jehova Nyasaye kendo norit chikene gi wechene kod buchene gi chunye duto, mondo omi oritgo weche mag singruok mondiki e kitabuni. Omiyo ji duto noyie gi singruogno.

4 Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.

Ruoth nogolo chik ne Hilkia jadolo maduongʼ, gi jodolo maluwe kod jorit dhoot mondo ogol oko gik moko duto mopa milamogo Baal gi siro mar Ashera kod kit gik moko manie kor polo e hekalu mar Jehova Nyasaye. Ne owangʼogi e bath Jerusalem e paw aora Kidron mi otero buchgi Bethel.

5 Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.

Ne oriembo jodolo mag nyiseche manono mane ruodhi mag Juda oketo mondo owangʼ ubani kuonde motingʼore gi malo mag miech Juda kod mago molworo Jerusalem kendo noriemb joma ne wangʼo ubani ne Baal, gi chiengʼ, dwe kod sulwe.

6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

Ne ogolo siro mar Ashera e hekalu mar Jehova Nyasaye mi otere e bath Jerusalem e holo mar aora Kidron kendo nowangʼe kanyo. Norege molokore buru mi okiro burugo ewi liete joma odhier.

7 Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.

Bende nomuko ut jochode machwo mane ni e hekalu mar Jehova Nyasaye kendo ma en kama mon ne chweyoe pasia mag Ashera.

8 Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.

Josia nokelo jodolo duto moa e miech Juda kendo noketho kuonde motingʼore gi malo mane jodologo wangʼoe ubani chakre Geba nyaka Bersheba. Ne omuko gik mochwe mag lemo e dhorangeye kaachiel gi mago mane ni e dhoranga Joshua, jatend dala maduongʼ, mane nitie e bat koracham kidonjo e dala.

9 Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.

Kata obedo ni jodolo mag kuonde lemo motingʼore gi malo ne ok ti e kendo mar misango mar Jehova Nyasaye man Jerusalem, to ne oyienegi mana chamo makati ma ok oketie thowi gi jodolo wetegi mamoko.

10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.

Ne oketho Tofeth mane ni e holo man Ben Hinom, mondo omi kik ngʼato ne ti kode kuom timo misango mar wuode kata nyare e mach ne Molek.

11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.

Nogolo kido mar farese mane ruodhi mag Juda oseketone wangʼ chiengʼ e dhoranga hekalu mar Jehova Nyasaye. Ne gin e laru mantie machiegni gi od jatelo ma nyinge Nathan-Melek. Bangʼ mano Josia nowangʼo geche mane itiyogo kuom lamo wangʼ chiengʼ.

12 Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.

Nomuko kende mag misango mane ruodhi mag Juda ogero ewi tat od Ahaz, bende nomuko kende mag misango mane Manase ogero e laru ariyo mar hekalu mar Jehova Nyasaye. Nogologi kanyo, motoyogi matindo tindo kendo opuko ngʼinjogo e holo mar Kidron.

13 Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.

Ruoth nomuko kuonde motingʼore gi malo mane ni yo wuok chiengʼ mar Jerusalem koma ochomo yo milambo mar Got Kethruok, mane Solomon ruodh Israel ogero ne Ashtoreth, nyasach makwero mar jo-Sidon, gi Kemosh nyasach jo-Moab kod Molek nyasaye manono mar jo-Amon.

14 Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.

Josia notoyo kite milamo kendo ongʼado siro mar Ashera mi oumo kuondego gi choke ji.

15 Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.

Kata mana kendo mar misango man Bethel, ma en kar lemo motingʼore gi malo mane olosgi Jeroboam wuod Nebat, mane omiyo Israel otimo richo bende nomuko. Ne owangʼo kama otingʼore gi malono mi olokore buru bende nowangʼo siro mar Ashera.

16 Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,

Bangʼ mano Josia nongʼiyo koni gi koni kendo kane oneno liete mane ni e kor godno, nogolo chik mondo ogol choke e lietego kendo owangʼ-gi e kendo mar misango kikethego kaluwore gi wach Jehova Nyasaye mane ngʼat Nyasaye okoro chon.

17 Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."

Ruoth nopenjo niya, “En kidi mane manie dho liel maneno cha?” Jo-dala maduongʼno nodwoke niya, “Onyiso kar liend ngʼat Nyasaye mane oa Juda mane okoro gik mane itimo e kendo mar misango man Bethel.”

18 Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

Ne owacho niya, “Weyeuru, kendo kik ngʼato mul chokene.” Eka ne giweyo chokene to gi mag janabi mane oa Samaria.

19 Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;

Josia nomuko kendo oketho kuonde duto motingʼore gi malo mitimoe misengini mane ruodhi mag Israel ogero e miech Samaria mane omiyo Jehova Nyasaye mirima mana kaka notimo Bethel.

20 og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.

Josia nonego jodolo duto mag nyiseche milamo kuonde motingʼore gi malo mowangʼogi e kende mag misengini. Bangʼ mano nodok Jerusalem.

21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"

Ruoth nogolo chik ni ji duto kama: “Losuru chokruok mar Pasaka ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu, mana kaka ondiki e Kitap Singruokni.”

22 Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;

Koa e ndalo mag jongʼad bura mane otelo ne Israel, kata e ndalo duto mag ruodhi mag Israel gi Juda, pok ne otim chokruok mar Pasaka ma kama.

23 men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

To e higa mar apar gaboro mar ruoth Josia, Pasaka machalo kama notimne Jehova Nyasaye e Jerusalem.

24 Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.

Bende Josia notieko jomeny, jo-nyakalondo, nyiseche manono mag udi gi kido milamo kaachiel gi gik moko duto mamono mane oyud Juda kod Jerusalem. Ma ne otimo mondo ochop chik mondiki e kitabu mane Hilkia jadolo ofwenyo e hekalu mar Jehova Nyasaye.

25 Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.

Onge ruoth moro kata achiel mane odwogo ir Jehova Nyasaye kaluwore gi chike duto mag Musa gi chunye duto gi ngimane duto kod tekone duto machalo gi Josia.

26 Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.

Kata Kamano, Jehova Nyasaye ne ok oweyo mirimbe mager, mane liel kochomo Juda nikech mago duto mane Manase otimo komiyo mirimbe jimbore.

27 Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"

Eka Jehova Nyasaye nowacho niya, “Abiro riembo jo-Juda e nyima mana kaka ne ariembo jo-Israel kendo abiro kwedo Jerusalem dala maduongʼ mane ayiero kaachiel gi hekaluni, mane awuoyoe ni, ‘Kanyo ema Nyinga nobedie.’”

28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

To kuom gik mamoko duto mag loch Josia kod mago duto mane otimo, donge ondikgi e kitabu mag weche mag ruodhi Juda?

29 I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.

E ndalo loch Josia, Farao Neko ruodh Misri nodhi nyaka Aora Yufrate mondo okony ruodh Asuria kedo. Ruoth Josia nowuok mondo oked kode e paw lweny, to ruoth Neko norado kode monege e paw Megido.

30 Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.

Jotije Josia nokelo ringre gi geche lweny koa Megido nyaka Jerusalem mine giike e liende owuon kendo jopinyno nokawo Jehoahaz wuod Josia mi giwire kendo mokete obedo ruoth kar wuon mare.

31 Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.

Jehoahaz ne ja-higni piero ariyo gadek kane odoko ruoth kendo nobedo e loch kuom dweche adek kodak Jerusalem. Min mare nyinge ne Hamutal nyar Jeremia; mane aa Libna.

32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

Ne otimo richo e wangʼ Jehova Nyasaye mana kaka kwerene notimo.

33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

Farao Neko noterogi e twech Ribla e piny Hamath mondo kik obed ruoth kodak Jerusalem kendo nochuno jo-Juda mondo ochiw osuru mar fedha ma pekne romo kilo alufu adek gi mia angʼwen kod dhahabu ma pekne romo kilo piero adek gangʼwen.

34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.

Farao Neko noketo Eliakim wuod Josia ruoth kar wuon mare Josia kendo noloko nying Eliakim ni Jehoyakim. To nokawo Jehoahaz mi otero e twech Misri kuma nothoe.

35 Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for. at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.

Jehoyakim nochulo Farao Neko fedha kod dhahabu mane odwaro. Notimo kamano kogolo osuru kuom jopinyno kuom fedha gi dhahabu kaluwore gi yuto mar ngʼato ka ngʼato.

36 Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

Jehoyakim ne ja-higni piero ariyo gabich kane odoko ruoth kendo nobedo e loch kodak Jerusalem kuom higni apar gachiel. Min mare ne nyinge Zebida nyar Pedaya; mane aa Ruma.

37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

Kendo notimo gik maricho e nyim wangʼ Jehova Nyasaye, mana kaka kwerene notimo.