Anden Kongebog 23
1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.
Hijou chun lengpan Judah leh Jerusalem a lamkaiho jouse akoukhom’in,
2 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.
Chuin lengpa chun Judah le Jerusalem a mipiho jouse toh thempu holeh themgao hotoh mipi aneopen leh alenpen geijin Pakai houin’ah akilhon khompi in, hichea chun Pakai houin na kimu Pakai toh kitepna lekhabu chu lengpan mipi holah’a abonchan asimphong in ahi.
3 Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.
Lengpa chu thuneina mun khompi panga chun adingin Pakai ang’ah chun kitepna chu panthah lah na aneipi in ahi. Aman mipi ho jouse koma chun, Pakai dan thupeh jouse, chondan ho jouse chu chu alungthim pumpiuva anitsohkei dingin ngehna aneijin ahi. Hitihin aman lekha jolla kijih Pakai toh kitepna chu asudet’in ahi, chuleh mipi hojong chu ama cheh Pakai ang’a kitepna aneijun ahi.
4 Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.
Chuin lengpan Hilkiah thempulen chule amasanga neojo thempuho chutoh chuleh Houin kotngah hochu Baal houna leh Asherah leh vanlaijol thuneiho houna thilho jouse chu Pakai houin akona alahdoh dingun thu apen ahi. Lengpan hicheho jouse chu Jerusalem polanga Kidron phaicham munnah meiyin ana go-lhah sah tan ahi, avam hochu Bethel lang’a apo mangun ahi.
5 Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.
Tumasang’a Judah lenghon ana pansah’u doi houna kimangcha thempu hochu aman ana sumang gamtan ahi. Ajeh chu amahon Judah gamsung jouse ah, pathen neilouho doiphung ang’a kilhaina ana bolji jiu ahi. Amahon Baal, nisa le lha, ahsi hole van thuneina hojouse ang’a kilhaina anabol ji jiu ahi.
6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.
Hichun lengpan, Asherah kihouna doikhum jong Pathen Houin’a konin aladoh in Jerusalem pamlam Kidron phaicham’ah ahallha gam in ahi. Aman doikhom hochu agoibong in vut ason mipi kivuina lhan chunga athe thang tan ahi.
7 Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.
Aman pasal kijoh hole numei kijoh ho achennao mun jouse chu aphelhan, Pakai houin sunga akijohnao doiphung jong asuhset pehin. Hichea numei hon Asherah ahounao ponlukhuh ding akhon nao ahi.
8 Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.
Josiah in, Judah khopi dang danga cheng thempu hojouse chu Jerusalem’ah ahin polut’in ahi. Aman Geba le Beershaba kikah a um Pathen neilouho doiphung kilhaina gantha abolnao munchu asuhbohpeh in ahi. Aman Jerusalem a gamvaipo Joshua kelkot’a hunglutna munna kithoina doiphung jong ana sumangin ahi. Hiche kelkot hi khopi igahlutna a kelkot veilanga um’ah ahi.
9 Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.
Hiche Pathen neilouho doiphunga thempu ana pang hochu Jerusalem a Pakai maicham a na atohdiu ana phal pon ahi, amavang thempu dang hotoh cholsolou changlhah anehdiu vang aphal in ahi.
10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.
Chujou chun lengpan Ben-hinnom phaicham a um Topheth maicham jong chu ana suboh peh in ahi. Hijehchun hilai munna hin koiman Molech anga katding’a achapa hileh achanu hileh meiya govam dia kilhaina abolsah tapouvin ahi.
11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.
Aman sakol lim kisemthu Judah leng masa hon nisa houna a ana tundoh’u jong chu Pakai houin na konin ana ladoh in ahi. Hicheho chu Nathan-melech kiti nukiso thu kitanna a pipui khat in hotoh kinaija uma ahi. Lengpan sakol kangtalai nisa houna a anakatdoh jiu jong chu ana hal-lha tan ahi.
12 Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.
Leng inpia Ahaz indan chungnung chungvuma inchung’a Judahte leng danghon ana sem’u maicham phungho chu, Josiah in ana suchip in ana subeiyin ahi. Chuleh Pakai houin hongcha teni a Manasseh in anasem maicham jong chu lengpan ana sumang in ahi. Aman ahel hellin ana vochip in, ahel hochu Kidron phaicham’a ana the jallin ahi.
13 Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.
Solomon lengpan kidah umtah semthu doiho houna dinga Jerusalem solang chuleh Olive mol lhang langa maicham ana tundoh hochu Josiah in asuhboh peh in ahi. Solomon in ana semdoh doi hochu, Ashtoreth kiti kidah umtah Sidon mite numei pathen, Chemosh kiti kidah umtah Moab te pathen chuleh Molech kiti Ammon mite pathen ahiuve.
14 Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.
Josiah in doikhom jouse ana volhun, chuleh Asherah ahounau doiphung jong ana phuhlhun, hijouchun hiche munho a chun mihem gule chang ho chu ana thekhum’in, asuhboh peh sohkei jin ahi.
15 Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.
Nebat chapa Jeroboam in Israelte ana chonset sahna Bethel’a semthu pathen houna chu ana jep lhun ahi. Aman adoiphung’u chu ana halvam in chuleh Asherah doikhum jong ana hal-lhai.
16 Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,
Hijou chun Josiah ahung kiheijin ahileh mol lhang lang panga lhanmol tamtah hochu ahin mudoh in ahileh aman aguhou chu ahin chomdoh uva Bethel doiphung ho chu suhbohna dingin achung'uva guho chu ahal lhahsah in ahi. (Hiche thil sohhi Jeroboam chu kut nikhoa maicham panga ana din phat’a hiche thilsoh ding hi Pakai jin Pathen mipa ana phondohsah ahi). Chuin Josiah agah dadohleh Pathen mipa lhan chu agah mun, amachu hiche thilsoh ding ana phongdoh pachu ahi.
17 Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."
“Hiche lhankhu koija ham?” tia Josiah in adohleh, mipihochun, “Hiche lhan hi Judah a kona hung Pathen mipa tunia Bethel’a nahintoh dingho ana seidohpa lhan chu ahi,” atiuve.
18 Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.
Hichun Josiah in adonbut in, “Hichu limsah hih un, agu jong suboi hih un,” ati. Hijehchun amahon ama guchu ahal tapouve, hitobang machun Samaria kon themgaopa a jong asuloh pouvin ahi.
19 Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;
Hiche jouchun Joshia in Bethel’a abol bang bangin Samaria’a jong ana bollin, khopiho sunga pathen neilouho doiphung hole ainhou aban vohset peh in ahi. Hiche hochu Israel leng tamtah'in ana tundoh uva Pakai ana lunghan sah’u anahi.
20 og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.
Hichun Josiah lengpa, pathen neilouho doi houna a thempu a pangho jouse chu amaicham chung tah uva athat’in mihem guhochu amaicham chunguva ahallin hiti chun ana suhboh peh in jouvin Jerusalemma ahung kile tai.
21 Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"
Chuin Josiah lengpan mijouse het dingin thupeh khat aphongdoh in, “Pakai toh kitepna lekhabu dung juiyin nanghon Pakai na Pathen’u kom’a kalchuh kut namantei teidiu ahi,” ati.
22 Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;
Israelten thutan vaihom ho khanglai apat’a Israel lengte khanglai le Judah lengte khanglai geija jong hitobang kalchuh kut hi ana kimang kha talou ahitai.
23 men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.
Josiah leng chan kal kum somle kumget alhin kum a bou hiche kalchuh kut hi Jerusalem khopia hung kimang pan kit bep ahi.
24 Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.
Josiah in gaochang miho jong asumang in, mitpheldoi them ho jong asubeijin, indoile milim doi kisem tapou chu Judah gamsung le Jerusalem’a amudoh thet umtah thil tapou chu asubei jingin, Pakai houin sunga Hilkiah thempupan ahin mudoh lekhajol sunga kisun Pakai thusei jouse chu atohdoh thei tei nadin aboltan ahi.
25 Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.
Josiah masang in ama tobang leng alungthim pumpi le ahinkholhum keija chule athanei na jousea Pakai jinga kingaija Mose danthua kisei ho aboncha jui sohkei koima ana umpon, ama nungin jong koima dang ahung umkit tapon ahi.
26 Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.
Ahijingvangin Pakai chu Judah chungah ana lunghang lheh jengin ahi. Ajeh chu Manasseh in thilphalou tamtah ana tohdoh a Pathen ana choudoh ahi.
27 Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"
Ajeh chu Pakaiyin hitin anaseije, “Keiman Israel katolmang banga Judah jong katolmang soh ding ahitai. Chule Keiman kalhendoh Jerusalem khopi leh ahouin a kamin kija dinga kana lhendoh jonghi kapaidoh ding ahitai.,” ati.
28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Josiah vaihom sunga thilsoh dangho jouse le anatoh jouse hi Judah lengte thusimbu kijihlutna lekhabua aumsoh keijin ahi.
29 I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.
Josiah leng chanlaijin Egypt lengpa Neco chun Assyria lengpa kithopi dingin Euphrates vadung lang ana jontan ahi. Josiah in asepai ho akipuijin aga kisatpin ahi. Ahinla Neco in Megiddo muna akimaitopin ahileh Josiah lengpa chu amahon athattan ahi.
30 Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.
Josiah noija sepai lamkai hon atahsa chu sakol kangtalai’ah Megiddo a konin Jerusalem’ah ahin polut’un ama lhankhuh achun anavui tauvin ahi. Hijouchun agamsung mipiten Josiah chapa Jehoahaz chu amakhel in leng achansah tauvin ahi.
31 Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.
Jehoahaz chu leng ahung chan chun ama kum somni thum ana lhingtan ahi. Chuleh aman Jerusalem’ah lha thum leng ana changing ahi. Anuchu Libnah khopi akona Jeremiah chanu Hamutal ahi.
32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.
Amahin apu apateu chonna bang bangin Pathen deilou jeng ana bollin ahi.
33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.
Pharaoh Neco in Johoahaz chu Jerusalem’a avaihoplou nading in Hamath gam’ah Riblah mun’ah songkulla aheng in ahi. Chule aman Judah ten dangka pound sang sagi le ja nga chuleh sana pound som sagi le nga kai apeh dingin ana ngeh in ahi.
34 Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.
Hichun Pharaoh Neco in Josiah chate lah’a khat Eliakim kitipa chu apa khellin leng chang ding in atung in a, amin jong akhel peh in, Jehoiakim asah tan ahi. Ahin Jehoahaz vang chu Egypt gam'a soh chang dingin apuijin hikom’a chun ahung thiden tan ahi.
35 Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for. at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.
Pharaoh Neco kom’a kai apeh jouna dingun Jehoiakm in Judah mipite lah’a konin sana le dangka ama ama neile neilou dungjuijin adongin ahi.
36 Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.
Jehoiakim chu leng ahung chan kum chun ama kum somni le nga ana lhingtan ahi. Jerusalema chun kum som le khat sung vai anahom in ahi. Anu chu Rumah khopi akon Pedaiah chanu Zebidah ahi.
37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.
Ama jong hin apu apate bang bangin Pakai mitmu’n thilse jeng ana bollin ahi.
