< Anden Kongebog 21 >

1 Manasse var tolv År gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.
Manasseh siangpahrang ah oh naah saning hathaihnetto ni oh vop; anih mah Jerusalem to saning quipangato pacoeng, pangato uk. Anih amno ih ahmin loe Hephzibah.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.
Anih loe Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak; anih loe Angraeng mah Israel caanawk hmaa hoi haek pae ih Sithaw panoek ai kaminawk mah sak ih panuet thok hmuen to sak.
3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde ødelagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerastøtte, ligesom Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens Hær.
Ampa Hezekiah mah phraek ih hmuensangnawk to anih mah sak let; Israel siangpahrang Ahab mah sak ih baktih toengah, anih mah Baal hmaicamnawk to sak let moe, Asherah thingnawk to tling let; cakaehnawk boih to a bok moe, nihcae hmaa ah akuep.
4 Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde sagt: "I Jerusalem vil jeg stedfæste mit Navn."
Angraeng mah, Ka hmin loe Jerusalem ah ka suek han, tiah thuih ih Angraeng im ah hmaicamnawk to a sak.
5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENs Hus's Forgårde.
Angraeng ih imthung longhmaa hnetto haih ah, cakaehnawk hanah hmaicam to a sak pae.
6 Han lod sin Søn gå igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs Øjne, og krænkede ham.
Anih loe a capa to hmai angbawnhaih ah patoh; atue khethaih, miklet sakhaih, ma-uih hoi pakhra kawkhaihnawk to patoh pongah, Angraeng palungphuisak hanah, anih mikhnukah kahoih ai hmuen to a sak.
7 Den Asjerastøtte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om bvilket HERREN havde sagt til David og hans Søn Salomo: "I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;
Angraeng mah, David hoi ampa Solomon khaeah, Israel acaengnawk boih thungah ka qoih ih, hae im hoi Jerusalem ah, Ka Hmin dungzan ah ka suek han, tiah thuih ih Angraeng ih imthung ah, angmah thuk ih Asherah thing hoi krangnawk to a suek;
8 og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun på det Vilkår, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har pålagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem."
ka thuih ih loknawk hoi ka tamna Mosi mah paek ih daannawk to mah acoehaih hoiah pazui o nahaeloe, ampanawk khaeah ka paek ih prae thung hoiah Israel kaminawk ih khok to kalah bangah kang thuisak mak ai, tiah a naa.
9 Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne.
Toe nihcae mah lok tahngai pae o ai; Angraeng mah Israel kaminawk hmaa ah paro ih kaminawk mah sak ih hmuen pong kamtlai ah sethaih saksak hanah, Manasseh mah to kaminawk to zoek.
10 Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne således:
Angraeng mah a tamna tahmaanawk patohhaih rang hoiah lokthuih,
11 "Efterdi Kong Manasse af Juda har øvet disse Vederstyggeligheder, ja øvet Ting, som er værre end alt, hvad Amoriterne, der var før ham. øvede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,
Judah siangpahrang Manasseh loe Amor kaminawk mah anih hmaa ah, sak o ih hmuen pong panuet thok kue hmuen to sak boeh; angmah sak ih krangnawk hoiah Judah kaminawk to zaehaih saksak boeh pongah,
12 derfor, så siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke over Jerusalem og Juda, så det skal ringe for Ørene på enhver, der hører derom!
Israel Angraeng Sithaw mah, Khenah, Tamthang thaih kaminawk boih, naa amthaksak hanah, Jerusalem hoi Judah nuiah amrohaih ka phaksak han.
13 Jeg vil trække samme Målesnor over Jerusalem som over Samaria og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et Fad og vender det om;
Jerusalem vangpui nuiah Samaria tahhaih qui hoi Ahab imthung takoh tahhaih qui to ka payang han; kami mah sabae pasaeh pacoengah hmaawt baktih toengah, Jerusalem to ka hmaawt bit moe, ka palet dak han.
14 jeg forstøder, hvad der er tilbage af min Ejendom, oggiver dem i deres Fjenders Hånd, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjender,
Kanghmat kaimah ih qawknawk to ka pahnawt moe, nihcae ih misanawk khaeah ka paek han; misanawk mah nihcae to muk o ueloe, hmuenmae to lomh pae o tih;
15 fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine Øjne, og krænkede mig, lige fra den Dag deres Fædre drog ud af Ægypten og indtil i Dag!"
Izip prae thung hoiah nihcae ampanawk ka zaehhoih nathuem hoi kamtong vahni ni khoek to, kai palung ang phui o sak moe, ka mikhnukah nihcae mah kahoih ai hmuen to sak o, tiah a naa.
16 Desuden udgød Manasse uskyldigt Blod i store Måder, så han fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, så de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.
Toe Manasseh mah loe zaehaih tawn ai kaminawk to paroeai athii longsak; Jerusalem to athii hoiah koisak; anih loe Judah kaminawk zaehaih saksak khue ai ah, Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to a sak.
17 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt, hvad han udførte, og den Synd, han begik, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Manasseh siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk, a sak ih hmuennawk hoi a sak ih zaehaihnawk boih loe, Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
18 Så lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.
Manasseh loe ampanawk khaeah anghak moe, siangpahrang angmah ih takha, Uzza takha thungah aphum o; anih zuengah a capa Amon to siangpahrang ah oh.
19 Amon var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede to År i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fra Jotba.
Amon loe siangpahrang ah oh naah, saning pumphae, hnetto oh boeh; anih mah saning hnetto thung Jerusalem to uk. Anih amno ih ahmin loe Jotbah ah kaom, Haruz canu Meshulemet.
20 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader Manasse;
Anih loe ampa Manasseh baktiah Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak.
21 han vandrede nøje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;
Anih loe ampa ih loklam to pazui moe, ampa mah bok ih krangnawk to a bok, krangnawk hmaa ah akuep.
22 han forlod HERREN, sine Fædres Gud, og vandrede ikke på HERRENs Vej.
Anih loe ampanawk ih Angraeng Sithaw to pahnawt moe, Angraeng ih loklam ah caeh ai.
23 Amons Folk sammensvor sig imod ham og dræbte Kongen i hans
Amon ih tamnanawk mah anih to hum hanah pacaeng o moe, siangpahrang angmah im ah hum o.
24 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.
Prae thung ih kaminawk mah Amon siangpahrang hum kaminawk to hum o boih pacoengah, a capa Josiah to siangpahrang ah suek o.
25 Hvad der ellers er at fortælle om Amon, og hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Amon siangpahrang ah oh nathung kaom hmuen hoi a sak ih hmuennawk boih loe, Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tatik o na ai maw?
26 Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Søn Josias blev Konge i hans Sted.
Anih loe angmah ih takha Uzza ah aphum o; anih zuengah a capa Josiah to sianpahrang ah oh.

< Anden Kongebog 21 >