Anden Kongebog 18

1 I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.

Ie tan-taom-paha-telo’ i Hosea, ana’ i Elà mpanjaka’ Israele, le niorotse nifehe t’i Kezkià, ana’ i Ahkaze, mpanjaka’ Iehodà.

2 Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.

Roapolo toañe lime amby re te niorotse nifehe; le nifeleke roapolo taoñe sive’ amby e Ierosalaime. I Abý, ana’ i Zakarià ty tahinan-drene’e.

3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader David.

Nanao ty havantañañe am-pivazohoa’ Iehovà re, manahake ze hene satan-drae’e Davide.

4 Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.

Nafaha’e o toets’ aboo naho dinemo’e o hazomangao, naho finira’e o Aserào, vaho finorefore’e i mereñe torisike niranjie’ i Mosèy; amy te nañembok’ ama’e o ana’ Israeleo ampara’ i andro zay, le nitokaveñe ty hoe Nekostane.

5 Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.

Niatoa’e t’Iehovà Andrianañahare’ Israele; kanao tsy amo hene’ mpan­jaka’ Ieho­dao naho amo taolo’eo ty nanahak’ aze.

6 Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.

Nitam­bozore’e t’Iehovà, le tsy nenga’e ty fañorihañe aze, fa nambena’e o lili’e linili’ Iehovà i Mosèo.

7 Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke stå under ham.

Nindre ama’e t’Iehovà, le nirao­rao re ndra aia’ aia ty nomba’e; niolà’e ty mpanjaka’ i Asore le tsy nitoroñe’e.

8 Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både Vagttårnene og de befæstede Byer.

Zinevo’e o nte-Pelistio pak’ Azà naho o mañohok’ azeo; boak’ am-pita­lakesañ’ abo pak’ an-drova mikijoly.

9 I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsår, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa maria, belejrede

Ie amy taom-paha-efa’ i Kezkià mpanjakay, naho ty taom-paha’ fito i Hosea, ana’ i Elà mpanjaka’ Israele te nionjomb’e Somerone t’i Salmanesere mpanjaka’ i Asore, nañarikatok’ aze.

10 og indtog det. Efter tre Års Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsår, blev Samaria indtaget.

Nahamodo telo taoñe iereo vaho naharambe aze; amy taom-paha’ ene’ i Kezkia naho ty taom-paha sive’ i Hosea mpanjaka’ Israele, ty nitavaneñe i Somerone.

11 Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,

Nase­se’ ty mpanjaka’ i Asore mb’e Asore mb’eo t’Israele, vaho napò’e e Kalà añe naho añ’ olo’ i Kabore, saka’ i Gozane, vaho amo rova nte Medaio;

12 til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtrådt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde påbudt; de hørte ikke derpå og gjorde ikke derefter.

amy t’ie tsy nañaoñe ty fiarañanaña’ Iehovà Andrianañahare’ iareo, te mone nivalik’ amy fañina’ey naho ze he’e nandilia’ i Mosè mpitoro’ Iehovà; tsy jinanji’ iareo tsy nanoe’ iereo.

13 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

Amy taom-paha folo-efats’ambi’ i Kezkiày, le nionjomb’ amo rova-fatrats’ Iehodao t’i Sankeribe mpanjaka’ i Asore vaho rinambe’e.

14 Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du pålægger mig, vil jeg tage på mig!" Da pålagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 talenter Guld;

Le nampihitrik’ amy mpanjaka’ i Asore e Lakisey t’i Kezkia mpanjaka’ Iehoda nanao ty hoe: Nandilatse iraho, miengà ahy, le ho vaveko ze hapò’o amako. Le sinaze’ i mpanjaka’ i Asorey volafoty telon-jato talenta naho volamena telopolo talenta t’i Kezkià mpanjaka’ Iehodà.

15 og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENs Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.

Fonga natolo’ i Kezkià aze ze volafoty nizoeñe añ’ anjomba’ Iehovà naho am-pañajàm-bara añ’anjombam-panjaka ao.

16 Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENs Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.

Tinampa’ i Kezkia amy zao ty volamena an-dalambein’ anjomba’ Iehovà naho boak’ amo tokonañe nipakore’ i Kezkia mpanjakao; vaho natolo’e amy mpanjaka’ i Asorey.

17 Assyrerkongen sendte så Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

Nirahe’ i mpanjaka’ i Asorey boak’e Lakise mb’amy Kezkia mpanjaka e Ierosalaime mb’eo t’i Tartane naho i Rabsarise, vaho i Rabsakè, reketse lahin-defo tsifotofoto. Nionjomb’ eo iereo naho nivotrake e Ierosalaime, ie pok’eo le nimb’an-talahan’ antara ambone an-dala’ i tondam-panasay mb’eo vaho nijohañe ey.

18 Da de krævede at få Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.

Ie kinanji’ iareo i mpanjakay le niakatse mb’ am’ iereo mb’eo t’i Eliakime ana’ i Kilkià, mpifehe o añ’ anjombao naho i Sebnà mpanokitse vaho Ioà ana’ i Asafe mpamolily.

19 Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Således siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?

Le hoe t’i Rabsakè am’ iereo: Ano ty hoe t’i Kezkià: Hoe i mpanjaka ra’elahy mpifehe’ i Asorey: Ino ze o fiatoañe iatoa’o zao?

20 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

Atao’o te fanoroañe naho haozarañe ente-mialy hao ty fivolan-tsoñy? Ia arè ty iatoa’o, te ihe niola amako?

21 Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

Inao hey, te niatoa’o i fitoñom-bararata dinemokey, i Mitsraime; ie iatoa’ ondaty le ho voa ty taña’e, toe hitomboha’e; izay t’i Parò mpanjaka’ i Mitsraime amy ze hene miato ama’e.

22 Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!

Fe naho anoa’areo ty hoe: Iatoa’ay t’Iehovà Andria­nañahare’ay; Tsy Ie hao ty nañafaha’ i Kezkia o toets-abo’eo naho o kitreli’eo, vaho nanao ty hoe am’ Iehodà naho am’ Ierosalaime: Mitalahoa añatrefa’ ty kitrely e Ierosalaime toy?

23 Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

Aa ehe, ano parè amy talèko mpanjaka’ i Asorey; fa hatoloko azo ty soavala ro’ arivo naho mahatongoa mpiningitse ama’e irehe.

24 Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

Aa vaho akore ty hampi­toliha’o ty laharam-pifehe’ i fara­gidrom-pitoron-talèkoy? vaho iatoa’o t’i Mitsraime hahazoa’o sarete naho mpiningitse!

25 Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"

Atao’o te tsy amako hao t’Iehovà, izaho nionjom-b’an-toetse toy handrotsake aze? Nanao ty hoe amako t’Iehovà: Tameo i taney vaho rotsaho.

26 Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene på Muren hører på det!"

Aa le hoe t’i Eliakime ana’ i Kilkià naho i Sebnà vaho Ioà amy Rab’ sakè: Ehe, misaontsia amo mpitoro’oo an-tsaon­tsi’ i Arame fa fohi’ay, le ko misaon­tsy an-tsaontsi’ o nte-Iehodao an-dravembia’ ondaty ambone’ o kijolio eio.

27 Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!"

Fe hoe ty nanoa’ Rab’sakè, Nañirak’ ahy homb’ amy talè’oy naho ama’ areo hivolañako o entañe zao, fa tsy amo mitobok’ amo kijolioo ka? hahafitraofa’ iareo filintseñe ty fiamonto’e naho finoñe ty arirano’e?

28 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

Niongak’ amy zao t’i Rab’sakè, nipazake ty hoe an-tsaontsi’ Iehoda: Janjiño ty enta’ i mpanjaka ra’elahy, mpifehe’ i Asorey.

29 Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Hånd!

Hoe i mpanjakay: Ko enga’ areo hamañahy anahareo t’i Kezkia. Fa tsy ho lefe’e ty hamo­tsotse anahareo am-pità’e.

30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!

Le ko enga’ areo t’i Kezkia hampiato anahareo am’ Iehovà, ami’ty hoe: Toe handrombak’ antika t’Iehovà, vaho tsy hatolotse am-pitàm-panjaka’ i Asore ty rova toy.

31 Hør ikke på Ezekias; thi således - siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

Ko janjiñeñe t’i Kezkia; fa hoe ty mpanjaka’ i Asore: Mifampilongoa amako, le miavota mb’amako; le songa hikama amy vahe’ey, naho amy sakoa’ey vaho sindre hitohoke an-dranon-kadaha’e;

32 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde, et Land med Oliventræer og Honning; så skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke på Ezekias, når han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!

ampara’ te homb’eo iraho hanese anahareo mb’an-tane manahake ty anahareo, tanen-tsako naho divay, tane ama’ mofo naho tanem-bahe, tanen-katae olive naho tantele, soa t’ie ho veloñe fa tsy hihomake; le ko haoñe’ areo t’i Kezkià, ie sigihe’e ami’ty hoe: Ho hahà’ Iehovà tika.

33 Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Hånd?

Aa vaho eo hao ty ‘ndraharen-kilakila’ ndatio nahavotsotse ty tane’e am-pitàm-panjaka’ i Asore?

34 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?

Aia o ‘ndrahare’ i Kamate naho i Arpadeo? aia o ‘ndrahare’ i Sefa­rvaime naho i Henà vaho Ivào? Nahahaha’ iereo an-tañako hao ty Somerone?

35 Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"

Ia amo fonga ‘ndra­hare’ o fifelehañeo ty nahavotso­tse i borizà’ey an-tañako? te haha­fañaha’ Iehovà an-tañako t’Iero­salaime?

36 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på, at de ikke måtte svare ham.

Fe nianjiñe avao ondatio, leo volañe raike tsy natoi’ iareo ami’ty nandilia’ i mpanjakay ty hoe: Ko manoiñe aze.

37 Derpå gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

Nimb’ amy Kezkià mb’eo an-tsiky riniatse t’i Eliakime, ana’ i Kilkià, mpifehe’ i anjombay naho i Sebna mpanoki­tsey vaho Ioà mpamoliliy nitalily i enta’ i Rab’sakèy.