Anden Kongebog 17
1 I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn, Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År.
Yǝⱨudaning padixaⱨi Aⱨazning sǝltǝnitining on ikkinqi yilida, Elaⱨning oƣli Ⱨoxiya Samariyǝdǝ Israilƣa padixaⱨ bolup, toⱪⱪuz yil sǝltǝnǝt ⱪildi.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dog ikke som de Konger i Israel, der var før ham.
U Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilatti; lekin uningdin ilgiri ɵtkǝn Israilning padixaⱨliridǝk undaⱪ rǝzillik ⱪilmaytti.
3 Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede sig og svarede ham Skat.
Asuriyǝning padixaⱨi Xalmanǝzǝr uningƣa ⱨujum ⱪilƣili qiⱪⱪanda, Ⱨoxiya uningƣa beⱪinip sowƣa-salam bǝrdi.
4 Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten og ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvede Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
Əmma Asuriyǝning padixaⱨi Ⱨoxiyaning asiyliⱪ ⱪilmaⱪqi bolƣinini bayⱪidi; qünki Ⱨoxiya burunⱪidǝk Asuriyǝning padixaⱨiƣa yilliⱪ sowƣa-salam yollimay, bǝlki Misirning padixaⱨi soƣa ǝlqilǝrni mangdurƣanidi. Uning üqün Asuriyǝning padixaⱨi uni tutup, baƣlap zindanƣa soliwǝtti.
5 Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem mod Samaria og belejrede det i tre År;
Andin Asuriyǝning padixaⱨi qiⱪip pütkül [Israil] zeminini talan-taraj ⱪilip, Samariyǝni üq yilƣiqǝ ⱪamal ⱪildi.
6 og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.
Ⱨoxiyaning sǝltǝnitining toⱪⱪuzinqi yilida, Asuriyǝning padixaⱨi Samariyǝni ixƣal ⱪilip, Israillarni Asuriyǝgǝ sürgün ⱪilip, ularni Halaⱨ xǝⱨiri, Gozandiki Habor dǝryasining boyliri wǝ Medialarning xǝⱨǝrlirigǝ orunlaxturdi.
7 Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af Ægypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder;
Mana, xundaⱪ ixlar boldi; qünki Israillar ɵzlirini Misirning padixaⱨi Pirǝwnning ⱪolidin ⱪutⱪuzup, Misir zeminidin qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigar Hudasiƣa gunaⱨ ⱪilip baxⱪa ilaⱨlardin ⱪorⱪup
8 de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
Pǝrwǝrdigar Israillarning aldidin ⱨǝydiwǝtkǝn yat ǝlliklǝrning ⱪaidǝ-bǝlgilimiliridǝ, xundaⱪla Israilning padixaⱨliri ɵzliri qiⱪarƣan ⱪaidǝ-bǝlgilimiliridǝ mangƣanidi.
9 og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnene til de befæstede Byer;
Wǝ Israillar ɵz Pǝrwǝrdigar Hudasiƣa ⱪarxi qiⱪip, yoxurunlarqǝ toƣra bolmiƣan ixlarni ⱪildi; ular barliⱪ xǝⱨǝrliridǝ kɵzǝt munaridin mustǝⱨkǝm ⱪorƣanƣiqǝ «yuⱪiri jaylar»ni yasidi.
10 de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder og under alle grønne Træer
Ular ⱨǝmmǝ egiz dɵnglǝrdǝ wǝ ⱨǝmmǝ kɵk dǝrǝhlǝrning astida «but tüwrük» wǝ «Axǝraⱨ» buti turƣuzdi.
11 og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkede HERREN;
Pǝrwǝrdigar ularning aldidin ⱨǝydǝp qiⱪarƣan [yat] ǝlliklǝr ⱪilƣandǝk, ular ⱨǝmmǝ «yuⱪiri jaylar»da huxbuy yaⱪatti wǝ Pǝrwǝrdigarning ƣǝzipini kǝltüridiƣan ⱨǝrhil rǝzil ixlarni ⱪilatti.
12 de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: "Det må I ikke gøre!"
Gǝrqǝ Pǝrwǝrdigar ularƣa: — «Bu ixni ⱪilmanglar!» degǝn bolsimu, ular butlarning ⱪulluⱪiƣa berilip kǝtkǝnidi.
13 Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagde eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
Pǝrwǝrdigar ⱨǝmmǝ pǝyƣǝmbǝrlǝr bilǝn ⱨǝmmǝ aldin kɵrgüqilǝrning wasitisi bilǝn ⱨǝm Israilni ⱨǝm Yǝⱨudani agaⱨlandurup: Rǝzil yolliringlardin yenip, ata-bowiliringlarƣa tapilanƣan wǝ ⱪullirim bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝr arⱪiliⱪ silǝrgǝ tǝstiⱪliƣan pütün ⱪanunƣa boysunup, Mening ǝmrlirim wǝ Mening bǝlgilimilirimni tutunglar, degǝnidi.
14 Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres Fædre, der ikke stolede på HERREN deres Gud;
Lekin ular ⱪulaⱪ salmay, Pǝrwǝrdigar Hudasiƣa ixǝnmigǝn ata-bowiliri ⱪilƣandǝk, boyunlirini ⱪattiⱪ ⱪildi.
15 de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de holdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignede Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde pålagt dem ikke at gøre som de;
Ular Uning bǝlgilimilirini, xundaⱪla U ularning ata-bowiliri bilǝn tüzgǝn ǝⱨdini wǝ ularƣa tapxurƣan agaⱨ-guwaⱨlarni qǝtkǝ ⱪaⱪⱪan; ular ǝrzimǝs nǝrsilǝrgǝ ǝgixip, ɵzliri ǝrzimǝs bolup qiⱪti; Pǝrwǝrdigar ularƣa: — Ətrapinglardiki ǝlliklǝrning ⱪilƣinidǝk ⱪilmanglar, degǝn dǝl xu ǝllǝrgǝ ǝgixip, rǝzillik ⱪilatti.
16 de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
Ular Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigarning barliⱪ ǝmrlirini taxlap, ɵzliri üqün ⱪuyma mǝbudlarni, yǝni ikki mozayni ⱪuydurdi, bir «Axǝraⱨ but» ⱪildurdi, asmandiki nurƣunliƣan ay-yultuzlarƣa bax urdi wǝ Baalning ⱪulluⱪiƣa kirdi.
17 de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drev Spådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, så de krænkede ham.
Ular ɵz oƣulliri bilǝn ⱪizlirini ottin ɵtküzdi, palqiliⱪ wǝ jadugǝrlik ixlǝtti, xundaⱪla Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilix üqün, ɵzlirini setip Uning ƣǝzipini ⱪozƣidi.
18 Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra sit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
Xuning üqün Pǝrwǝrdigar Israilƣa intayin aqqiⱪlinip, ularni Ɵz nǝziridin neri ⱪildi; Yǝⱨudaning ⱪǝbilisidin baxⱪa ⱨeqⱪaysisi ɵz [zeminida] ⱪaldurulmidi.
19 Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
Lekin Yǝⱨudamu ɵz Hudasi Pǝrwǝrdigarning ǝmrlirini tutmidi, bǝlki Israil qiⱪarƣan ⱪaidǝ-bǝlgilimilǝr iqidǝ mangdi.
20 Derfor forkastede HERREN bele Israels Slægt, ydmygede dem, ga dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit Åsyn.
Uning üqün Pǝrwǝrdigar Israilning barliⱪ nǝslini qǝtkǝ ⱪaⱪti; ularni Ɵz nǝziridin taxliƣan künigiqǝ [zeminida] harliⱪⱪa ⱪaldurup, bulangqilarning ⱪoliƣa tapxurup bǝrdi.
21 Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra HERREN og forledte dem til en stor Synd;
U Israilni Dawutning jǝmǝtidin tartiwalƣanidi. Ular Nibatning oƣli Yǝroboamni padixaⱨ ⱪildi wǝ Yǝroboam bolsa Israilni Pǝrwǝrdigarning yolidin yandurup, ularni eƣir bir gunaⱨⱪa patⱪuzup azdurdi.
22 og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde begået, og veg ikke derfra,
Israillar Yǝroboamning ⱪilƣan ⱨǝmmǝ gunaⱨlirida yürüp, ulardin qiⱪmidi.
23 så at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som han havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måtte vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i Dag.
Ahir berip Pǝrwǝrdigar Ɵz ⱪulliri bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning wasitisi bilǝn eytⱪandǝk, Israilni Ɵz nǝziridin neri ⱪildi; Israillar ɵz yurtidin Asuriyǝgǝ elip ketilip, u yǝrdǝ bügüngǝ ⱪǝdǝr turup kǝldi.
24 Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i Byerne.
Əmma Asuriyǝning padixaⱨi Babil, Kuttaⱨ, Awwa, Hamat wǝ Sǝfarwaimdin hǝlⱪni yɵtkǝp Israilning orniƣa Samariyǝning xǝⱨǝrlirigǝ makanlaxturdi. Ular xuning bilǝn Samariyǝgǝ igidarqiliⱪ ⱪilip xǝⱨǝrlǝrdǝ olturdi.
25 Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
Wǝ xundaⱪ boldiki, ular u yǝrdǝ dǝslǝptǝ olturƣinida Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪmiƣanidi; Pǝrwǝrdigar ularni ⱪiyma-jiyma ⱪilidiƣan birnǝqqǝ xirlarni ularning arisiƣa ǝwǝtti.
26 Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fra deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke, hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
Xuning bilǝn Asuriyǝning padixaⱨiƣa hǝwǝr yǝtküzülüp: — Sili yɵtkǝp Samariyǝning xǝⱨǝrliridǝ makanlaxturƣan hǝlⱪlǝr xu yurtning ilaⱨining ⱪaidǝ-yosunlirini bilmǝydu; xunga U ularning arisiƣa xirlarni ǝwǝtti; mana bular ularni ɵltürmǝktǝ, qünki hǝlⱪ yurtning ilaⱨining ⱪaidǝ-yosunlirini bilmǝydu, deyildi.
27 Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bort derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
Xuning bilǝn Asuriyǝning padixaⱨi ǝmr ⱪilip: — Silǝr u yǝrdin elip kǝlgǝn kaⱨinlarning birini yǝnǝ u yǝrgǝ apiringlar; u u yǝrdǝ turup, ularƣa u yurtning ilaⱨining ⱪaidǝ-yosunlirini ɵgǝtsun, — dedi.
28 Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde frygte HERREN.
Uning buyruⱪi bilǝn ular Samariyǝdin yɵtkigǝn kaⱨinlarning biri kelip, Bǝyt-Əldǝ turup Pǝrwǝrdigarning ⱪorⱪunqini ularƣa ɵgǝtti.
29 Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede ham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf, hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
Lekin xu hǝlⱪlǝrning ⱨǝrbiri ɵz ilaⱨlirining butlirini yasap, Samariyǝliklǝr salƣan «yuⱪiri jaylar»diki ibadǝtgaⱨlar iqigǝ turƣuzdi; ⱨǝrbir hǝlⱪ ɵzi turƣan xǝⱨǝrdǝ xundaⱪ ⱪildi.
30 Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal, Folkene fra Hamat Asjima,
Babildin kǝlgǝnlǝr Sukkot-Binot degǝn mǝbudni yasidi, Kuttin kǝlgǝnlǝr Nǝrgal butni, Hamattin kǝlgǝnlǝr Axima butni,
31 Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
Awwiylar Nibⱨaz bilǝn Tartak butlarni yasidi; Sǝfarwiylar Sǝfarwaimdiki butliri bolƣan Adrammǝlǝk bilǝn Anammǝlǝkkǝ ɵz balilirini atap otta kɵydürdi.
32 Men de frygtede også HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte til Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i Offerhusene på Højene.
Ular ǝmdi muxundaⱪ ⱨalǝttǝ Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪup, ɵz arisidiki ⱨǝr türlük adǝmlǝrni ɵzliri üqün «yuⱪiri jaylar»diki buthanilarda ⱪurbanliⱪlarni sunidiƣan kaⱨin ⱪilip bekitkǝn.
33 De frygte de HERREN, men dyrkede også deres egne Guder på de Folkeslags Vis, de var ført bort fra.
Ular Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪatti wǝ xuning bilǝn tǝng ⱪaysi ǝldin kǝlgǝn bolsa, xu ǝlning ⱪaidǝ-yosunlirida ɵz ilaⱨlirining ⱪulluⱪidimu bolatti.
34 Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de havde fået, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
Bügüngǝ ⱪǝdǝr ular ilgiriki adǝtlǝr boyiqǝ mengip kǝlmǝktǝ; ular Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪmay, Pǝrwǝrdigar Israil dǝp atiƣan Yaⱪupning ǝwladliriƣa tapiliƣan bǝlgilimilǝr wǝ ⱨɵkümlǝr, ⱪanun wǝ ǝmrlǝrgǝ muwapiⱪ ix kɵrmǝydu.
35 Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I må ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem eller ofre til dem;
Pǝrwǝrdigar ular bilǝn bir ǝⱨdǝ ⱪilixip ularƣa buyrup: — «Baxⱪa ilaⱨlardin ⱪorⱪmay, ularƣa sǝjdǝ ⱪilmay yaki ularƣa bax urmay wǝ ularƣa ⱪurbanliⱪ ⱪilmanglar —
36 men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham skal I ofre!
pǝⱪǝt zor ⱪudrǝt wǝ uzatⱪan biliki bilǝn silǝrni Misir zeminidin qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigardinla ⱪorⱪunglar, uningƣa sǝjdǝ ⱪilinglar wǝ uningƣa ⱪurbanliⱪ sununglar.
37 De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikke frygte andre Guder!
U silǝr üqün pütküzgǝn bǝlgilimilǝr, ⱨɵkümlǝr, ⱪanun wǝ ǝmrni bolsa, ularni ǝbǝdgiqǝ kɵngül bɵlüp tutunglar; baxⱪa ilaⱨlardin ⱪorⱪmanglar.
38 Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må ikke frygte andre Guder;
Mǝn silǝr bilǝn ⱪilƣan ǝⱨdini untumanglar ya baxⱪa ilaⱨlardin ⱪorⱪmanglar,
39 men HERREN eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle eders Fjenders Hånd!"
bǝlki Hudayinglar Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪunglar; wǝ U silǝrni ⱨǝmmǝ düxmǝnliringlarning ⱪolidin ⱪutⱪuzidu» — degǝnidi.
40 Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.
Lekin ular ⱪulaⱪ salmay, ilgiriki ⱪaidǝ-yosunlarni yürgüzǝtti.
41 Således frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu den Dag i Dag som deres Fædre.
Muxu ǝllǝr xu tǝriⱪidǝ Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪatti ⱨǝm oyma mǝbudlarning ⱪulluⱪida bolatti; ularning baliliri bilǝn balilirining balilirimu xundaⱪ ⱪilatti; ɵz ata-bowiliri ⱪandaⱪ ⱪilƣan bolsa, ularmu bügünki küngiqǝ xundaⱪ ⱪilip kǝldi.
