Anden Kongebog 15

1 I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regeringsår blev Azarja, Amazjas Søn, Konge over Juda.

E higa mar piero ariyo gabiriyo mar loch Jeroboam ruodh Israel, Azaria wuod Amazia ruodh Juda nobedo e loch.

2 Han var seksten År gammel, da han blev Konge, og han herskede to og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jerusalem.

Ne en ja-higni apar gauchiel kane odoko ruoth, kendo nobedo ruoth kodak Jerusalem kuom higni piero abich gariyo. Min mare ne nyinge Jekolia, ma nyar Jerusalem.

3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader Amazja.

Notimo gima kare e nyim wangʼ Jehova Nyasaye, mana kaka wuon-gi Amazia nosetimo.

4 Kun forsvandt Offerhøjeneikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene,

Kuonde motingʼore gi malo kata kamano ne ok omuki kendo ji nodhi nyime mana gi chiwo misengini kendo wangʼo ubani mangʼwe ngʼar kanyo.

5 Men HERREN ramte Kongen, så han blev spedalsk til sin Dødedag; og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens Søn Jotam rådede i Paladset og dømte Folket i Landet.

Jehova Nyasaye nogoyo ruoth gi dhoho nyaka chiengʼ thone, kendo nodak e ot kar kende. Jotham wuod ruoth ema ne rito dala ruoth kendo norito piny.

6 Hvad der ellers er at fortælle om Azarja, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

To kuom weche moko mag loch Azaria to gi mane otimo e ndalone donge ondikgi e kitepe mag ruodhi Juda.

7 Så jagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham hos hans Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Jotam blev Konge i hans Sted.

Azaria notho moyweyo gi kwerene kendo noyike machiegni kodgi e Dala Maduongʼ mar Daudi, kendo Jotham wuode nobedo ruoth kare.

8 I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regeringsår blev Zekarja, Jeroboams Søn, Konge over Israel, og han herskede seks Måneder i Samaria.

E higa mar piero adek gaboro mar Azaria ruodh Juda, Zekaria wuod Jeroboam nobedo ruodh Israel ei Samaria kendo nobedo ruoth kuom dweche auchiel.

9 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fædre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats Søn, havde forledt Israel til.

Timbene ne richo e nyim Jehova Nyasaye mana kaka kwerene notimo, kendo ne ok oweyo richo mag Jeroboam wuod Nebat mane omiyo jo-Israel otimo.

10 Men Sjallum, Jabesjs Søn, stiftede en Sammensværgelse modham, huggede ham ned og dræbte ham i Jibleam og blev Konge i hans Sted.

Shalum wuod Jabesh nochano mar nego Zekaria. Nomonje e kind ji mi onege kendo nobedo ruoth kare.

11 Hvad der ellers er at fortælle om Zekarja, står optegnet i Israels Kongers Krønike.

Weche mamoko mag loch Zekaria ondiki e kitepe weche mag ruodhi Israel.

12 Således opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da han sagde: "Dine Sønner skal sidde på Israels Trone indtil fjerde Led." Således gik det.

Omiyo wach Jehova Nyasaye mane ohul kowuok kuom Jehu nochopo kare mawacho niya, “Nyikwayi nobedi e loch mar Israel nyaka tiengʼ mar angʼwen.”

13 I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Sjallum, Jabesjs Søn, Konge, og han herskede en Måneds Tid i Samaria.

Shalum wuod Jabesh nobedo ruoth e higa mar piero adek gochiko mar loch Uzia ruodh Juda, kendo nobedo ruoth Samaria kuom dwe achiel.

14 Da drog Menahem, Gadis Søn, op fra Tirza til Samaria, og der huggede han Sjallum, Jabesjs Søn, ned og dræbte ham og blev Konge i hans Sted.

Eka Menahem wuod Gadi nowuok koa Tirza modhi nyaka Samaria. Nomonjo Shalum wuod Jabesh ei Samaria monege kendo nobedo ruoth kare.

15 Hvad der ellers er at fortælle om Sjallum og den Sammensværgelse, han stiftede, står optegnet i Israels Kongers Krønike.

Weche moko duto mag loch Shalum, kendo kaka nojamo Zekaria, ondiki e kitepe mag weche ruodhi Israel.

16 Fra Tirza hærgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad der var deri, og hele dets Område, fordi de ikke havde åbnet Portene for ham; derfor hærgede han det og lod Livet rive op på alle frugtsommelige Kvinder der.

E ndalono Menahem nowuok koa Tirza mondo modhi monjo Tifsa gi ji duto mane nitie e dala maduongʼ gi mier mokiewo kode nimar nodagi yawo rangeyene. Noriembo Tifsa mobaro iye mon ma yach duto.

17 I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Menahem, Gadis Søn, Konge over Israel, og han herskede ti År i Samaria.

E higa mar piero adek gochiko mar loch Azaria ruodh Juda, Menahem wuod Gadi nobedo ruoth Israel, kendo nobedo ruoth Samaria kuom higni apar.

18 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til. I hans Dage

Timbene ne richo e nyim Jehova Nyasaye. Ndalo lochne duto ne ok oweyo timbe maricho mar Jeroboam wuod Nebat, mane omiyo jo-Israel otimo.

19 faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul 1000 Talenter Sølv, for at han skulde støtfe ham og sikre ham Magten;

Eka Pul ruodh Asuria nomonjo pinyno, mi Menahem nomiye fedha ma pekne romo kilo alufu mia adek mondo Pul okonyego jiwo lochne obed motegno.

20 Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende, halvtredsindstyve Sekel Sølv hos hver, for at udbetale dem til Assyrerkongen. Så vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke længer der i Landet.

Menahem nochuno joma ne nigi mwandu e Israel mondo ogol pesano. Ngʼato ka ngʼato kuomgi nyaka ne chiw pesa ma pekne romo nus kilo mar fedha mondo mi ruodh Asuria. Omiyo ruodh Asuria noa e pinyno modok thurgi.

21 Hvad der ellers er at fortælle om Menahem, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

To kuom gik mamoko duto mag ndalo loch Menahem, gi gik moko duto mane otimo, donge odikgi e kitepe weche mag ruodhi Israel.

22 Så lagde Menahem sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Pekaja blev Konge i hans Sted.

Menahem notho moyweyo gi kwerene kendo Pekahia wuode nobedo ruoth kare.

23 I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regeringsår blev Pekaja, Menahems Søn, Konge over Israel, og han herskede to År i Samaria.

E higa mar apar gabich mar loch Azaria ruodh Juda, Pekahia wuod Menahem nobedo ruodh Israel ka en Samaria kuom higni ariyo.

24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.

Pekahia notimo richo e nyim Jehova Nyasaye, ne ok olokore moweyo richo mag Jeroboam wuod Nebat, mane omiyo jo-Israel otimo.

25 Men hans Høvedsmand Peka, Remaljas Søn, stiftede en Sammensværgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve gileaditiske Mænd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen..., og efter at have dræbt ham blev han Konge i hans Sted.

Achiel kuom jodonge, ma en Peka wuod Remalia nojame mondo otimne marach. Nokawo ji piero abich moa Gilead odhigo monego Pekahia kaachiel gi Argob kod Arie, e kind siro mar kar od ruoth man Samaria. Omiyo Peka nonego Pekahia mobedo ruoth kare.

26 Hvad der ellers er at fortælle om Pekaja, alt, hvad han udførte, står optegnet i Israels Kongers Krønike.

Gik mamoko duto mag ndalo loch Pekahia, to gi weche duto mane otimo, ondiki e kitepe weche mag ruodhi Israel.

27 I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regeringsår blev Peka, Remaljas Søn, Konge over Israel, og han herskede tyve År i Samaria.

E higa mar piero abich gariyo mar loch Azaria ruodh Juda, Peka wuod Remalia nobedo ruodh Israel ka en Samaria, kendo nobedo ruoth kuom higni piero ariyo.

28 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.

Timbene ne richo e nyim Jehova Nyasaye kendo ne ok olokore oweyo timbe maricho mag Jeroboam wuod Nebat, mane omiyo jo-Israel otimo.

29 I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser og indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og Galilæa, hele Naftalis Land, og førte Indbyggerne bort til Assyrien.

E ndalo loch Peka ruodh Israel, Tiglath-Pilesa ruodh Asuria nobiro mokawo Ijon, Abel Beth Maaka, Janoa, Kedesh kod Hazor. Noloyo Gilead kod Galili kaachiel gi piny Naftali duto, kendo oterogi e twech e piny Asuria.

30 Men Hosea, Elas' Søn, stiftede en Sammensværgelse mod Peka, Remaljas Søn, huggede ham ned og dræbteham; og han blev Konge i hans Sted i Jotams, Uzzijas Søns, tyvende Regeringsår.

E higa mar piero ariyo mar loch Jotham wuod Uzia; Hoshea wuod Ela nojamo Peka wuod Remalia monege kendo nobedo ruoth kare.

31 Hvad der ellers er at fortælle om Peka, alt, hvad han udførte, står optegnet i Israels Kongers Krønike.

To gik mamoko duto mag loch Peka, gi gik moko duto mane otimo, donge ondikgi e kitepe mag weche ruodhi Israel?

32 I Remaljas Søns, Kong Peka af Israels, andet Regeringsår blev Jotam, Azarjas Søn, Konge over Juda.

E higa mar ariyo mar loch Peka wuod Remalia ruodh Israel, Jotham wuod Uzia ruodh Juda nochako betie loch.

33 Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var en Datter af Zadok.

Ne en ja-higni piero ariyo gabich kane odoko ruoth kendo norito piny kuom higni apar gauchiel kodak Jerusalem. Min mare ne nyinge Jerusha nyar Zadok.

34 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader Uzzija.

Notimo gima kare e nyim wangʼ Jehova Nyasaye mana kaka Uzia wuon mare nosetimo.

35 Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene. Det var ham, der lod Øvreporten i HERRENs Hus opføre.

Kata kamano kuonde motingʼore gi malo, ne ok omuki kendo ji nodhi nyime mana gi chiwo misengini kendo wangʼo ubani mangʼwe ngʼar kanyo. Jotham nogero kendo Rangach Mamalo mar hekalu mar Jehova Nyasaye.

36 Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

To kuom weche mamoko duto mag ndalo loch Jotham, gi gik moko duto mane otimo, donge ondikgi e kitap weche ruodhi mag Juda?

37 På den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og Peka, Remaljas Søn, angribe Juda.

(E kindeno Jehova Nyasaye nochako oro Rezin ruodh Aram to gi Peka wuod Remalia mondo omonj jo-Juda.)

38 Så lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og han blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Akaz blev Konge i hans Sted.

Jotham nonindo moyweyo gi kwerene kendo noyike kodgi e Dala Maduongʼ mar Daudi, ma en dala maduongʼ mar wuon mare. Kendo Ahaz ma wuode nobedo ruoth kare.