< Anden Kongebog 14 >
1 I Joahaz' Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsår blev Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda.
Israel manghai Jehoahaz capa Joash kah a kum bae dongah Judah manghai Joash capa Amaziah te manghai van.
2 Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og var fra Jerusalem.
Anih he kum kul kum nga a lo ca vaengah manghai tih Jerusalem ah kum kul kum ko manghai. A manu ming tah Jerusalem lamkah Jehoaddin ni.
3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, om end ikke som hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.
BOEIPA mik ah a thuem te a saii dae a napa David bangla om pawh. A napa Joash kah a saii te a cung la a saii.
4 Hun forsvandt Offerhøjene ikke. men Folket blev ved med at ofre og tænde Offerild på Højene.
Tedae hmuensang te a khoe pawt dongah pilnam te hmuensang ah a nawn tih a phum pueng.
5 Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe, der havde dræbt hans Fader Kongen;
A kut dongah ram a cak pah van nen tah a napa manghai aka ngawn pah a sal rhoek te khaw a ngawn.
6 men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "Fædre skal ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."
Tedae Moses kah olkhueng cabu dongah a daek vanbangla hlang aka ngawn kah a ca rhoek te tah duek sak pawh. Te te BOEIPA loh a uen tih, “A ca kongah a napa duek boel saeh lamtah a napa kongah khaw a ca duek boel saeh. Hlang he amah tholhnah kongah tah duek rhoe duek saeh,” a ti nah.
7 Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.
Anih loh kolrhawk, kolrhawk ah Edom te thawng rha a ngawn tih caemtloek vaengah Sela te a loh. Te dongah a ming te tahae khohnin hil Joktheel la a khue.
8 Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under Øjne!"
Amaziah loh Israel manghai Jehu koca Jehoahaz capa Jehoash taengah puencawn rhoek te a tueih tih, “Halo lamtah maelhmai hmu uh rhoi sih,” a ti nah.
9 Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar: "Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde byr løb hen over Tidselen og trampede den ned.
Tedae Israel manghai Jehoash loh Judah manghai Amaziah te. “Lebanon kah mutlo hling loh Lebanon kah lamphai te ol a tah tih, 'Na canu te ka capa kah a yuu la m'pae,’ a ti nah hatah Lebanon ah kohong mulhing kat tih mutlo hling te a taelh.
10 Du har slået Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?"
Edom te na ngawn na ngawn tih na phuel uh. Na lungbuei na thangpom akhaw namah im ah khosa saw. Balae tih boethae te na huek mai, namah neh na taengkah Judah te cungku sak ne,” a ti nah.
11 Men Amazja vilde intet høre. Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved Bet Sjemesj i Juda;
Tedae Amaziah loh hnatun pawt tih Israel manghai Jehoash te a paan. Te dongah Judah kah Bethshemesh ah tah Judah manghai Amaziah te a maelhmai hmu uh rhoi.
12 Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.
Tedae Judah te Israel mikhmuh ah yawk. Te dongah hlang he amah, amah kah dap la rhaelrham uh.
13 Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja af Juda, til Fange ved BetSjemesj og førte ham til Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af 400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;
Israel manghai Jehoash loh Ahaziah koca, Jehoash capa, Judah manghai Amaziah te Bethshemesh ah a tuuk. Te phoeiah cet tih Jerusalem la pawk. Te dongah Jerusalem vongtung. Ephraim vongka lamloh bangkil vongka hil dong ya li te a thuk pah.
14 og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.
Te dongah sui neh cak boeih khaw, BOEIPA im neh manghai im thakvoh kah a hmuh hnopai boeih te khaw. hlangtlan ca rhoek te khaw a loh tih Samaria la mael.
15 Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte, og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med Kong Amazja af Juda, står jo optegoet i Israels Kongers Krønike.
Jehoash kah ol noi khaw, bi a saii neh a thayung thamal te khaw, Judah manghai Amaziah a vathoh thil te khaw, Israel manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
16 Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i hans Sted.
Jehoash te a napa rhoek taengla a khoem uh vaengah Samaria kah Israel manghai rhoek neh a up. Te phoeiah a capa Jeroboam te anih yueng la manghai.
17 Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.
Judah manghai Joash capa Amaziah te Israel manghai Jehoahaz capa Jehoash a dueknah hnukah kum hlai nga hing pueng.
18 Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
Amaziah ol noi te Judah manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
19 Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham der.
Anih te Jerusalem ah lairhui neh a ven uh dongah Lakhish la rhaelrham. Tedae anih hnukah Lakhish la a tueih uh tih anih te pahoi a duek sakuh.
20 Så løftede man ham op på Heste, og han blev jordet i Jerusalem hos sine Fædre i Davidsbyen.
Te phoeiah anih te marhang dongah a phueih uh tih Jerusalem kah David khopuei ah tah a napa rhoek taengah a up.
21 Hele Folket i Juda tog så Azarja, der dengang var seksten År gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
Te phoeiah Judah pilnam pum loh Azariah te a loh uh. Te vaengah kum hlai rhuk lo ca coeng tih anih te a napa Amaziah yueng la a manghai sakuh.
22 Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda, efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.
Anih loh Elath te a sak tih a napa rhoek taengla manghai a khoem uh hnukah tah Judah la a mael sak.
23 I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsår ble Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og fyrretyve År i Samaria.
Judah manghai Joash capa Amaziah kah a kum hlai nga kum dongah Israel manghai Joash capa Jeroboam te Samaria ah kum sawmli kum khat manghai.
24 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.
BOEIPA mikhmuh ah boethae a saii tih Nebat capa Jeroboam kah tholhnah cungkuem lamloh a nong pawt dongah Israel te a tholh sak.
25 Han tog Israels Landområde tilbage fra Egnen hen imod Hamat og til Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.
Anih loh Israel Pathen BOEIPA ol bangla Israel khorhi te Lebokhamath lamloh Arabah tuipuei duela a rhawt. Te te Gathhepher lamkah a sal, tonghma Amittai capa Jonah kut ah a thui coeng.
26 Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;
Israel kah phacipphabaem loh mat a koek te BOEIPA loh a hmuh. Lungli lungla la a khaih tih lungli lungla la a hnoo akhaw Israel te bom uh pawh.
27 og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's Søn.
Vaan hmui lamloh Israel ming khoe ham te BOEIPA loh a thui moenih. Te dongah amih te Joash capa Jeroboam kut neh a khang.
28 Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
Jeroboam kah ol noi neh a cungkuem a saii te khaw. a thayung thamal neh a vathoh tih Israel ham Damasku neh Judah kah Khamath a lat te khaw, Israel manghai rhoek kah khokhuen olka cabu dongah a daek uh moenih a?
29 Så lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i hans Sted.
Jeroboam te a napa rhoek taeng neh Israel manghai rhoek taengla a khoem uhphoeiah tah a capa Zekhariah te anih yueng la manghai.