2 Korinterne 1

1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:

Khawsa kawngaihnaak amyihna Jesu Khrih a ceityih na ak awm Paul ingkaw ningnih a naa Timote ing, Korin khaw awhkaw ak awm thlangboel ingkaw, Akhaia qam khuiawh ak awm thlakciimkhqi boeih a venawh:

2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

Ningmih a Pa Khawsa ven ingkaw Boei Jesu Khrih a ven awhkaw qeennaak ingkaw ngaihdingnaak awm seh.

3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

Ningmih a Bawipa Jesu Khrih a Pa ingkaw ngaihdingnaak boeih a Pa Khawsa venawh thangleeknaak awm seh,

4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

Khawsa venawh kawng ni huh ngaihdingnaak ingkaw kyinaak ak hukhqi ce ngaihdingnaak awi nik kqawn peeknaak thai aham, kyinaak boeih awh amah ing ngaihdingnaak ce ni pehy.

5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.

Khrih ak khuikha a huhnaak ce ningnih a hqingnaak awh ang lawng lawt amyihna, Khrih ak caming ngaihdingnaak awm lawng law lawt hy.

6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,

Kawseet ngaihkyinaak ham ingkaw hulnaak ahamni; kaimih ka mingngaih a ding awhtaw, nangmih naming ngaih a dingnaak aham ingkaw hulnaak ahamni; ce ing ce kaimih ing ka ming yh kyinaak ce yh thainaak ni pek khqi hy.

7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.

Nangmih aham kaimih ang ngaih-unaak ve cak hy, kaimih ak khuikhanaak nami ni qup pyi adawngawh, kaimih a ngaihdingnaak awm ni qup pyi lawt kawm uk ti.

8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.

Koeinaakhqi, Asia qam awh kyinaak kami huh ce a sim kaana nami awm aham am ngaih unyng. Am kami yh thai dyna, khuikhanaak ce thihhlo dyna yh unyng.

9 Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,

Kak kawk khuiawh taw thihnaak hu hawh kawng unyng, tinawh poek unyng. Cehlai ka mimah awh ang hang kaana, thlakthi ak thawhkung Khawsa awh ka ming hangnaak thai ahamni vemyihna a awm.

10 han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,

Anih ing cemyih thihpit dyna awmnaak awhkawng ni loet sak khqi hy, haiben awh awm ni loet sak hyn bai kaw. Anih ing ni loet sak khqi bai kaw, tinawh ngaih-unaak ce ak khanawh ta unyng,

11 idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.

nangmih ing cykcahnaak ing ni bawm uhyk ti. Thlang khawzah ak cykcahnaak ce am qeennaak ak caming thung na a awm a dawngawh kaimih ang zyngna thlang khawzah ing zeelnaak awi kqawn kawm uh.

12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

Ve ve kaimih a zoeksangnaak na awm hy: ka mimah awhkaw ak che ak leek simnaak kawlung ing Khawsa ven awhkaw ciimcaihnaak, kawlung tang ing khawmdek awh, awipui na nangmih mi tuqunaak awh ak nep na khaw sa unyng tice ni sim sak hy. Khawmdek cyihnaak ing cemyihna bi am bi unyng saw Khawsa am qeennaak ak caming ni.

13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,

Ikawtih nangmih ing am nami noet thai ingkaw am naming zaksim ce am qee law nyng.

14 ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.

Kaimih ve ak kek am tai awm nami ning zaksim hawh dawngawh, Bawipa Jesu a nyn awh nangmih awh ka zoeksang qu aham a awm amyihna, kaimih awh awm nangmih zoeksang qu kawm uk ti, tice ak soep cana zasim bit kawm uk ti tinawh ngaih-u unyng.

15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,

Ikawtih vawhkaw yp qunaak ka taak dawngawh, nangmih hih voei na nami hawihkhangnaak ham, lamma na nangmih a venawh law aham cai nyng.

16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

Makedonia na ka ceh awh nangmih hqip pahoei aham cai nyng, cekcoengawh Makedonia awhkawng nangmih a venna law tlaih aham cai nyng, cawhkawng Judah dyna nangmih ing ni thak uh, ti nyng.

17 Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

Vemyihna kang cai awh, a zanghoep cana nu kang cai? Kang hqi ing, “Oeih, oeih” am awhtaw “Am, am” ka tinaak ham khawmdek phung na nu kang cai?

18 Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

Cehlai Khawsa taw a yp a awm dawngawh, kaimih ak awithang ve nangmih a venawh, “Oeih” ingkaw “Am” amni.

19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

Ikawtih Khawsa Capa, Jesu Khrih, nangmih a venawh kai, Sila ingkaw Timote mi ing kamik khypyi ce, “Am” ingkaw “Oeih” amni, Cehlai amah awhtaw a poepa na “Oeih” na awm hy.

20 Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

Ikawtih Khawsa ing iqyt awi taaknaak sai mai seiawm, Khrih awh cemyihkhqi boeih ce “Oeih” na awm hy. Anih ak caming Khawsa thangleeknaak aham ningnih ing “Amen” ni ti uhy.

21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,

Khawsa ing ni kaimih ingkaw nangmih ve Khrih awh ak cak na a ning dyih sak khqi. Anih ing situi ni syp khqi nawh,

22 som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.

amah a koena ni awmnaak tacik ce ni deng sih khqi nawh, Ciim Myihla ce nipek khqi hy.

23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

Nangmih hlyn aham ka ngaih awh ni Korin khaw na am kang hlat hy, tice anik sim pyikung na Khawsa ta nyng.

24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.

Nangmih ak cangnaak awh ak cak na naming dyih dawngawh, nangmih a zeelnaak ahamni nangmih mi bi ni bi haih uh hy.