2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given i Makedoniens Menigheder,
notam autem facimus vobis fratres gratiam Dei quae data est in ecclesiis Macedoniae
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
quod in multo experimento tribulationis abundantia gaudii ipsorum et altissima paupertas eorum abundavit in divitias simplicitatis eorum
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift,
quia secundum virtutem testimonium illis reddo et supra virtutem voluntarii fuerunt
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Nåde at måtte tage Del i Hjælpen til de hellige,
cum multa exhortatione obsecrantes nos gratiam et communicationem ministerii quod fit in sanctos
5 og ikke alene som vi havde håbet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og så til os, ved Guds Villie,
et non sicut speravimus sed semet ipsos dederunt primum Domino deinde nobis per voluntatem Dei
6 så at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, således også til at tilendebringe hos eder også denne Gave.
ita ut rogaremus Titum ut quemadmodum coepit ita et perficiat in vos etiam gratiam istam
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også i denne Gave!
sed sicut in omnibus abundatis fide et sermone et scientia et omni sollicitudine et caritate vestra in nos ut et in hac gratia abundetis
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve også eders Kærligheds Ægthed.
non quasi imperans dico sed per aliorum sollicitudinem etiam vestrae caritatis ingenitum bonum conprobans
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
scitis enim gratiam Domini nostri Iesu Christi quoniam propter vos egenus factus est cum esset dives ut illius inopia vos divites essetis
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogså med Villien dertil.
et consilium in hoc do hoc enim vobis utile est qui non solum facere sed et velle coepistis ab anno priore
11 Men fuldbringer da nu også Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I også må fuldbringe det efter eders Evne.
nunc vero et facto perficite ut quemadmodum promptus est animus voluntatis ita sit et perficiendi ex eo quod habetis
12 Thi når Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
si enim voluntas prompta est secundum id quod habet accepta est non secundum quod non habet
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden må eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
non enim ut aliis sit remissio vobis autem tribulatio sed ex aequalitate
14 for at også hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
in praesenti tempore vestra abundantia illorum inopiam suppleat ut et illorum abundantia vestrae inopiae sit supplementum ut fiat aequalitas sicut scriptum est
15 som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."
qui multum non abundavit et qui modicum non minoravit
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
gratias autem Deo qui dedit eandem sollicitudinem pro vobis in corde Titi
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er så ivrig, så er det af egen Drift, at han rejser til eder.
quoniam exhortationem quidem suscepit sed cum sollicitior esset sua voluntate profectus est ad vos
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet går igennem alle Menighederne,
misimus etiam cum illo fratrem cuius laus est in evangelio per omnes ecclesias
19 og ikke det alene, men han er også udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
non solum autem sed et ordinatus ab ecclesiis comes peregrinationis nostrae in hac gratia quae ministratur a nobis ad Domini gloriam et destinatam voluntatem nostram
20 idet vi undgå dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
devitantes hoc ne quis nos vituperet in hac plenitudine quae ministratur a nobis
21 thi vi lægge Vind på, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men også i Menneskers Øjne.
providemus enim bona non solum coram Deo sed etiam coram hominibus
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Måder have prøvet, men som nu er langt ivrigere på Grund af sin støre Tillid til eder.
misimus autem cum illis et fratrem nostrum quem probavimus in multis saepe sollicitum esse nunc autem multo sollicitiorem confidentia multa in vos
23 Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
sive pro Tito qui est socius meus et in vos adiutor sive fratres nostri apostoli ecclesiarum gloriae Christi
24 Så giver dem da for Menighedernes Åsyn Beviset på eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
ostensionem ergo quae est caritatis vestrae et nostrae gloriae pro vobis in illos ostendite in faciem ecclesiarum
