2 Korinterne 8
1 Men vi kundgøre eder, Brødre! den Guds Nåde, som er given i Makedoniens Menigheder,
Nu ishato, Xoossay Maqedooniyan de7iya woosa keethatas immida aadho keehatethaa hintte erana mela nu koyoos.
2 at under megen Trængsels Prøvelse har deres overstrømmende Glæde og deres dybe Fattigdom strømmet over i deres Gavmildheds Rigdom.
Entti gita meton paacettidosona, shin entta ufayssay wolqqaama. Entta manqotethaas zawi baawa, shin bantta imuwan daro keehidosona.
3 Thi efter Evne (det vidner jeg) gave de, ja, over Evne af egen Drift,
Entti bantta wolqqaa melanne bantta wolqqaafe aadhdheyssa dosidi immidayssas ta markka.
4 idet de med megen Overtalelse bade os om den Nåde at måtte tage Del i Hjælpen til de hellige,
Entti Xoossaa asaa maaddiya lo77o ooso nuura oothanaw koyidi nuna daro woossidosona.
5 og ikke alene som vi havde håbet, men sig selv gav de først og fremmest til Herren og så til os, ved Guds Villie,
Entti nuuni qoppidayssafe aathidi oothidosona. Koyrottidi banttana Godaas immidosona; kaallidi, Xoossaa sheniyada banttana nuus immidosona.
6 så at vi opfordrede Titus til, ligesom han forhen havde begyndt, således også til at tilendebringe hos eder også denne Gave.
Ha lo77o oosuwa doommida Titoy gujji oothanaadanne hinttena maaddidi, he oosuwa polisanaada iya woossida.
7 Men ligesom I ere rige i alt, i Tro og Tale og Erkendelse og al Iver og i eders Kærlighed til os: måtte I da være rige også i denne Gave!
Shin hintte ubbaban, ammanon, haasayan, eratethan, gita amon, nuna siiqoninne ubbaban durettidayssada ha lo77o oosuwankka hintte keeha gidana mela nu koyoos.
8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men for ved andres Iver at prøve også eders Kærligheds Ægthed.
Taani hessa kiittanaw giikke. Shin harata gita amuwaa hintte siiquwara gatha be7ada hintte ay keena tumeekko eranaw gays.
9 I kende jo vor Herres Jesu Kristi Nåde, at han for eders Skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
Hintte nu Godaa Yesuus Kiristtoosa aadho keehatethaa ereeta. Kiristtoosi dure gidi uttidi, hintte iya manqotethan duretanaada hintte gisho manqis.
10 Og jeg giver min Mening herom til Kende; thi dette er eder gavnligt, I, som jo i Fjor vare de første til at begynde, ikke alene med Gerningen, men endogså med Villien dertil.
Taani ha odan hinttena maaddiya zore zoranaw koyays. Hintte zillaythi immanaw xalaala gidonnashin, hessa oothanaw amotethankka hintte koyro.
11 Men fuldbringer da nu også Gerningen, for at, ligesom I vare redebonne til at ville, I også må fuldbringe det efter eders Evne.
Hintte oothanaw doomida oosuwa ha77i polite. Hintte hinttew de7eyssa keena immiko, hessi hintte immanaw daro amotteyssa qonccisees.
12 Thi når Redebonheden er til Stede, da er den velbehagelig efter, hvad den evner, ikke efter, hvad den ikke evner.
Issi asi immanaw amottiko, iya imoy Xoossaa sinthan ekettey, I baw de7idayssa keena imminappe attin baynnabaappe immanaw un77ettin gidenna.
13 Det er nemlig ikke Meningen, at andre skulle have Lettelse og I Trængsel; nej, det skal være ligeligt. Nu for Tiden må eders Overflod komme hines Trang til Hjælp,
Taani hessa gey, hintte ubbay issi gina gidana melassafe attin harati waayappe shemppin hintte waayettana melassa gidenna.
14 for at også hines Overflod kan komme eders Trang til Hjælp, for at der kan blive Ligelighed,
Wode entta palahay hintte pacaa kunthana mela ha77i hintte palahay entta pacaa kuntho. Hessan hintte gina gidana.
15 som der er skrevet: "Den, som sankede meget, fik ikke for meget, og den, som sankede lidet, fik ikke for lidt."
Geeshsha Maxaafan, “Daro shiishidayssas palahibeenna; guutha shiishidayssas paccibeenna” geetetti xaafettidayssa mela.
16 Men Gud ske Tak, som giver den samme Iver for eder i Titus's Hjerte!
Nu hinttew qoppeyssada Titoykka hinttew qoppana mela oothida Xoossay galatetto.
17 Thi vel har han modtaget min Opfordring; men da han er så ivrig, så er det af egen Drift, at han rejser til eder.
Titoy hintteko biday, nu iya denthethida gisho xalaala gidonnashin, I ba shenen baanaw amottida gishossa.
18 Og sammen med ham sende vi den Broder, hvis Ros i Evangeliet går igennem alle Menighederne,
Wonggelaa markkatethan woosa keetha ubban daro erettida ishaa, nuuni Titora issife kiittoos.
19 og ikke det alene, men han er også udvalgt af Menighederne til at rejse med os med denne Gave, som besørges af os, for at fremme selve Herrens Ære og vor Redebonhed,
Hessa bolla nuuni ha keeha imotaa efiya wode nuura baana mela ha lo77o oosuwan Godaa bonchchanawunne harata maaddanaw de7iya amuwa bessanaw I woosa keethatan doorettis.
20 idet vi undgå dette, at nogen skulde kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os;
Ha imettida keeha imuwa, nu ooso bolla peeshshiya wode borettonna mela naagettoos.
21 thi vi lægge Vind på, hvad der er godt ikke alene i Herrens, men også i Menneskers Øjne.
Nuuni Godaa sinthan xalaala gidonnashin, asa sinthankka lo77o gididabaa oothoos.
22 Men sammen med dem sende vi vor Broder, hvis Iver vi ofte i mange Måder have prøvet, men som nu er langt ivrigere på Grund af sin støre Tillid til eder.
Qassi daro wode paacen minnidi aadhdhida nu ishaa, enttara hintteko kiittida. I hinttenan keehi ammanettiya gisho, ha77i hinttena maaddanaw daro amottees.
23 Hvad Titus angår, da er han min Fælle og Medarbejder hos eder, og hvad vore Brødre angår, da ere de Menighedsudsendinge, Kristi Ære.
Titobaa eranaw koykko, I hinttena maaddanaw taara oothiya ta ooso laggiya. Hankko ishatabaa gidikko woosa keethati kiittidayssata; qassi asay entta duussaa be7idi Kiristtoosa bonchchosona.
24 Så giver dem da for Menighedernes Åsyn Beviset på eders Kærlighed og for det, vi have rost eder for.
Hessa gisho, woosa keethati hintte siiquwanne nu hinttena nashsheyssi tuma gideyssa qonccisanaw hintte siiquwa ha asata bessite.
