2 Korinterne 7
1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
Alowa ane, kusoko kukele ulagwi uwa, alikielye usese kikani nilekumile kuushapula imiili ninuinkolo. Hange kuudume uwelu kuuwoa nuang'wi Tunda.
2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
Leki ilyoma kunsoko anyu! Kukeli kumutumuile muntu wihi. Shakumulemaaye muntu wihi. Shakigolepilye kunsao amuntu wihi.
3 Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.
Akulunga ele singa kunisusumilya. Kunsoko nalungekena mukole mitaitu, kitaitu usese kuusha palung'wi nukikie palung'wi.
4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
Nkete ugimya ukulu mung'waane, hange kitogola kunsoko anyu. Nizuwe nuulowa sunga mulwago litu lehi.
5 Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.
Aekizile Kumakedonia, imiili itu aemegila anga usupi. Kuleka ite, aekagile kunkika yehi kukuwa embita kunkika akunzi nu woa kunkika namunyumba.
6 Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
Kuite Itunda, nuekuila inkani ninza kuawa neamaile insula aeukuie iza kung'wa Tito.
7 dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere.
Singa aekiza kungwaakwe udu kena Itunda aukuie iza aeituile gwa uuza uo uiito nausingiye kupuma kitalanyu. Nuanso aukuie ulowa nuukulu nemukete ukia wanyu, hange naza mukete uuaeli kunsoko ane. Uu natula nuulowa kukila.
8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -
Ateze ibada lane aelemusakeeye kusega, unene singa kukuila engali, kuite kukuela engali itungo naenune ibada nelanso aelemutendile unyenye mekatula nuukie kuite aemukete ukia matungo makupi.
9 så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.
Itungo ele ndoilwe, singa kunsoko amulide lwago, kuite nsoko aukia wanyu wikamuhugeelya kuungama. Aemuligigwe nuukia wang'wi Tunda, uu aemagigwe singa nekanda kunsoko ilu.
10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Kunsoko uukia wang'wi Tunda wileta kuungama wipikeelya uguni eze kulile anga ngali. Uukia wamihe, ata uu wileta nsha.
11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
Ugozi uukia wang'wi Tunda aeutugisilye upikeli kee nuukulu mungwaanyu. Aeule uupikeeli naeukulu mung'waanyu kigeela kena aemiagila anga igazo. Aeuli uwai wanyu naeukulu, woa wanyu, ensula anyu, kinyangulu kanyu, ne nsula anyu kugoza kena itai inonee igele! Kukela ikani migeelya unyenye kutula miagila anga igazo.
12 Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn.
Ateze aemuaandikie unyenye, singa aenumuandekie nsoko alutumo, hange singa kumuntu nuagigwe nuudobu, mandikile nsoko kena etai, ankolo yanyu kunsoko anyu itu ehuma kulengika kitalanyu ntongeela amiho ang'wi Tunda.
13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle.
Kunsoko eye kena huelwe iza. Muwongeeli nuakuelwa uza witu usese kuloilwe gwa, ata kukila ulowa nuang'wa Tito, kunsoko enkolo akwe aeiloeigwe nunyenye meehi.
14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.
Kunsoko ang'wi aembogoe kung'waakwe kukeela nyenye, aenemugila anga minyala. Kensengelima kakwe, ang'wi udu kela lukani naekululigililye kitalanyuaelatai, uwihumbuli wanyu wilu kukeela nyenye kung'wa Tito neigeeye kena tai.
15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
Ulowa wakwe kunsoko anyu ukulu kukila anga uunukembukile ugombi wanyu wihi, naimumusingeeye nuanso kuwoa nukukagata.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.
Ndoilwe kunsoko nkete ugimya nuukondile mukati anyu.
