2 Korinterne 7
1 Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! så lader os rense os selv fra al Kødets og Åndens Besmittelse, så vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt!
Na fi dunu! Amo hahawane dogolegele iasu Gode da ninima imunu ilegele sia: i dagoi. Amaiba: le, wadela: i ledo amo da ninia da: i hodo amola ninia a: silibu wadela: sa, amo dodofele, ninia hadigiwane esaloma: ne, Godema beda: iwane hahamonanumu da defea.
2 Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen bedraget.
Dilia ninima dogolegema! Ninia dunu afae amoma wadela: i hamedafa hamoi. Dunu afae enoma ea hou wadela: ma: ne, ninia hame banenesi.
3 Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.
Na da amane sia: beba: le, dilima mae se ima: ne fofada: sa. Be na musa: sia: i defele na da bu sia: sa. Ninia dilima bagadewane asigiba: le, ninia amola dilia da eso huluane ninia esalea, o bogosea, gilisili fi afadafa hamoi dagoi esala.
4 Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.
Dilia hou na dafawaneyale dawa: sa. Dilia houba: le na da nodosa. Na da se bagade naba, be na da mae beda: iwane esala. Na da baligiliwane hahawane gala.
5 Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.
Ninia da Ma: sidounia sogega doaga: loba, olofosu hame ba: i. Se nabasu, sia: ga gegesu, amola ninia dogo ganodini beda: su hou, amo fawane ba: i.
6 Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved Titus's Komme;
Be Gode da da: i dioi dunuma Fidisudafa esala. Daidase da ninima doaga: beba: le, Gode da ninia dogo denesi.
7 dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede mig end mere.
E da misi, be amoba: le fawane hame ninia dogo denesi. Be dilia da e fidi, amo e da ninima sia: ne iabeba: le, ninia hahawane ba: i. Dilia da na ba: musa: bagade hanai, amola dilia musa: houba: le gogosia: i, amola dilia na hou gaga: musa: dawa: i, amo e da ninima olelebeba: le, na da wali baligiliwane hahawane gala.
8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -
Na da dilima meloa dedene iabeba: le, dilia da: i dioi nabi. Na sia: beba: le dilia da: i dioi nababeba: le, na da gogosiamusa: dawa: i galu be hame gogosia: i.
9 så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over, at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.
Be wali na da hahawane gala. Dilia da: i dioi nababeba: le, na da hahawane hame galu. Be dilia da: i dioi nababeba: le, dilia hou da sinidigi dagoi ba: i. Amaiba: le na hahawane gala. Amo da: i dioi ganodini Gode da hawa: hamobeba: le, ninia da dilia hou hame wadela: lesi.
10 Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.
Gode da da: i dioi hou amo ganodini hawa: hamosea, E da dunu ilia hou sinidigili gaga: su hou ba: ma: ne hamosa. Amaiba: le, ilia eso huluane mae bogole Fifi Ahoanusu labeba: le, bu hame da: i diosa. Be osobo bagade dunu ilia da: i dioi hou da bogosu fawane olelesa.
11 Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
Be dilia ba: ma! Gode da dilia da: i dioi amo ganodini agoane hamoi. Dilia da hou ida: iwane hamomusa: bu hanai. Dilia da wadela: i hame hamoi amo ha: giwane olelei. Dilia da beda: iwane fofogadigi. Dilia asigidafa hou olelei. Dilia wadela: i hamosu dunuma se dabe iasu imunusa: dawa: i. Dilia hou da moloidafa, amo dilia da noga: le olelei.
12 Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds Åsyn.
Amaiba: le, na meloa dedene i, bai wadela: i hamoi dunu amo ea houba: le hame, amola dunu da ea wadela: i houba: le se nabi, amo fidimusa: hame. Be dilia da Gode ba: ma: ne ninima asigidafa gala, amo dilia noga: le dawa: ma: ne na da meloa dedene i.
13 Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået Vederkvægelse fra eder alle.
Amaiba: le, ninia dogo da denesi dagoi ba: i. Be amo fawane hame. Dilia da Daidase noga: le fidibiba: le, e da hahawane ba: i. Ninia da amo nababeba: le, hahawane bagade ba: i.
14 Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.
Na musa: ema amane sia: i, “Golidia dunu ilia hou da noga: iwane!” Amola dilia da noga: le hamobeba: le, amo sia: da ogogole hame olelei dagoi. Ninia da eso huluane dilima moloiwane sia: sa. Amola ninia sia: Daidase ema sia: i da hame ogogosa, ninia wali ba: sa.
15 Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes Lydigheden hos eder alle, hvorledes I modtoge ham med Frygt og Bæven.
Amaiba: le, ea asigi hou dilima da asigilala. Dilia da ea sia: nabawane hamobeba: le, amola dilia da ema beda: iwane yosia: i, amo dawa: beba: le e da dilima asigisa.
16 Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.
Be na da dilia hou da asigilai dagoi dafawaneyale dawa: beba: le, hahawane bagade gala.
