2 Korinterne 6
1 Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;
Etu nimite amikhan tai logote mili kene kaam kora khan pora apuni khan ke bhi utsah kori ase Isor laga anugraha ke misa-misi nalobi.
2 (han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
Kilekoile Tai koise, “Ami apnikhan ke ekta homoi te huni loise, Aru poritran laga dinte ami apuni khan ke modot korise.” Sabi, etiya bhal homoi ase. Sabi, etiya poritran laga din ase.
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
Amikhan kunke bhi girai dibole kaam kora nai, amikhan sewa kora bodnam nahobo nimite.
4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,
Hoilebi, sob te amikhan nije ke Isor laga kaam kora manu khan ase koi kene dikhai thakibo; nijorke rukhabole parikena, dukh te, dorkar te, digdar te,
5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,
mari kha-a te, bondhi ghor te, gondugol te, tan kaam te, ghuma bole napara rati khan te, bhuka thaka homoi te;
6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,
sapha pora, gyaan pora, nijorke rukhabole para, Pobitro Atma pora, hosa laga morom pora,
7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;
Hosa laga kotha pora, Isor laga takot pora; dyna hathte aru baya hathte dhormikta laga hathiar khan pora,
8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;
Sonman aru sorom pora, bhal khobor aru biya khobor pora: thoga-baji nisena, aru hoilebi hosa te;
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
Najana nisena, hoile bhi bhal pora jani thaka; mori juwa nisena, hoilebi sabi, jinda ase; mar kha-a nisena, kintu morai diya nai;
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
Mon dukh kora nisena, kintu hodai khushi pora thaka; dukhia nisena, kintu bisi khan ke dhuni bonaise; eku bhi nathaka nisena, kintu sob paikene ase.
11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
Oh Corinth laga manu khan, apnikhan usorte amikhan laga mukh khuli kene ase, amikhan laga mon bhi dangor khuli kene ase.
12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
Amikhan pora apnikhan ke dhuri bandhikena rakha nohoi, kintu apnikhan nijor laga morom bhabona pora he apnikhan bandhi kene ase.
13 Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!
Etiya etu laga ekta bhal bodli kori bole nimite to- ami bacha khan ke kowa nisena- apnikhan bhi mon dangor khuli bhi.
14 Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
Apuni khan biswas nakora khan logote eke hoi kene namilibi. Kilekoile dhormikta te thaka khan aru niyom nathaka khan logot ki mili bole ase? Aru puhor to andhar logot ki mili bole paribo?
15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
Aru Khrista to Belial logote ki kotha milai kene rakhibo? Nohoile biswas kora jon pora abiswasi logote ki bhag ase?
16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."
Aru Isor laga mondoli to murti khan logote ki kotha milai kene rakhise? Kilekoile amikhan jinda Isor laga mondoli ase jineka Isor pora koi dise; “Ami taikhan bhitor te thakibo, aru taikhan bhitor te berabo; Aru ami taikhan laga Isor hobo, Aru taikhan ami laga manu khan hobo.”
17 "Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"
Etu nimite, “Taikhan majot pora ulaikena Ahibi, Aru apnikhan alag hobi,” Probhu koi ase, “Aru niyom pora moila thaka saman na chubi,” “Aru ami apnikhan ke mani lobo.”
18 "og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."
“Aru apnikhan laga Baba hobo, Aru apnikhan ami laga chokra khan aru chukri khan hobo,” Sob pora Mohan Probhu pora koi ase.
