< 2 Korinterne 6 >

1 Men som Medarbejdere formane vi også til, at I ikke forgæves må have modtaget Guds Nåde;
Therefore, as God’s fellow workers, we also appeal to you not to receive his loving kindness in vain.
2 (han siger jo: "På en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og på en Frelsens Dag hjalp jeg dig." Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag; )
For he says – “At the time for acceptance I listened to you, and on the day of deliverance I helped you.” Now is the time for acceptance! Now is the day of deliverance!
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;
Never do we put an obstacle in anyone’s way, so that no fault may be found with our ministry.
4 men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster,
No, we are trying to commend ourselves under all circumstances, as God’s assistants should – in many an hour of endurance, in troubles, in hardships, in difficulties,
5 under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevågen, i Faste,
in floggings, in imprisonments, in riots, in toils, in sleepless nights, in hunger;
6 ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligånd, ved uskrømtet Kærlighed,
by purity, by knowledge, by patience, by kindliness, by holiness of spirit, by unfeigned love;
7 ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Våben både til Angreb og Forsvar;
by the message of truth, and by the power of God; by the weapons of righteousness in the right hand and in the left;
8 ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru;
amid honour and disrepute, amid slander and praise; regarded as deceivers, yet proved to be true;
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;
as unknown, yet well-known; as at death’s door, yet, see, we are living; as chastised, yet not killed;
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.
as saddened, yet always rejoicing; as poor, yet enriching many; as having nothing, and yet possessing all things!
11 Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.
We have been speaking freely to you, dear friends in Corinth; we have opened our heart;
12 I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.
there is room there for you, yet there is not room, in your love, for us.
13 Men ligeså til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), må også I udvide eders Hjerter!
Can you not in return – I appeal to you as I should to children – open your hearts to us?
14 Drager ikke i ulige Åg med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?
Do not enter into inconsistent relations with those who reject the faith. For what partnership can there be between righteousness and lawlessness? Or what has light to do with darkness?
15 Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?
What harmony can there be between Christ and Belial? Or what can those who accept the faith have in common with those who reject it?
16 Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk."
What agreement can there be between a temple of God and idols? And we are a temple of the living God. That is what God meant when he said – “I will live among them, and walk among them; and I will be their God, and they will be my people.
17 "Derfor går ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,"
Therefore ‘Come out from among the nations, and separate yourselves from them,’ says the Lord, ‘And touch nothing impure; and I will welcome you;
18 "og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige."
and I will be a father to you, and you will be my sons and daughters,’ says the Lord, the Ruler of all.”

< 2 Korinterne 6 >