2 Korinterne 5
1 Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. (aiōnios g166)
Me ju teame, et kui meie maine telkhoone hävitatakse, on meil elamu Jumala käest, inimkäteta valmistatud igavene kodu taevas. (aiōnios g166)
2 Ja, også i denne sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor Bolig fra Himmelen,
Maises eluasemes me ägame, oodates pikisilmi, et meid riietataks taevasega.
3 så sandt vi da som iklædte ikke skulle findes nøgne.
Sest kui meid riietatakse, ei leita meid olevat alasti.
4 Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.
Kuni me elame selles telgis, ägame ju rõhumise all, sest me ei taha, et meid alasti võetaks, vaid olla taevaselt riietatud, et elu neelaks ära selle, mis on surelik.
5 Men den, som har sat os i Stand just til dette, er Gud, som gav os Åndens Pant.
Just selleks valmistab meid Jumal, kes on andnud meile pandiks Vaimu.
6 Derfor ere vi altid frimodige og vide, at medens vi ere hjemme i Legemet, ere vi borte fra Herren
Sellepärast me oleme julged igal ajal. Me teame, et kuni oleme ihus, oleme eemal Issandast;
7 thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse
sest me käime usus, mitte nägemises,
8 ja, vi ere frimodige og have snarere Lyst til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
seepärast oleme kindlad, kuigi eelistaksime ära olla ihust ja viibida Issanda juures.
9 Derfor sætte vi også vor Ære i, hvad enten vi ere hjemme eller borte, at være ham velbehagelige.
Seetõttu me püüame olla temale meelepärased, kas oleme siis kodus või võõrsil.
10 Thi vi skulle alle åbenbares for Kristi Domstol, for at hver kan få igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.
Sest me kõik peame ilmuma Kristuse kohtujärje ette, et igaüks saaks tasu vastavalt sellele, mis ta ihus olles on teinud, kas head või halba.
11 Efterdi vi da kende Frygten for Herren, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi åbenbare; ja, jeg håber, at vi også ere åbenbare for eders Samvittigheder.
Kuna me teame, mis on Issanda kartus, me püüame veenda ka teisi. Kes me oleme, on Jumala jaoks selge ja ma loodan, et see on selge ka teie südametunnistuses.
12 Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet.
Me ei hakka end taas teile soovitama, kuid anname teile põhjust kiidelda meist, et teil oleks midagi vastu seada neile, kes kiitlevad välisega, kuid mitte sellega, mis on südames.
13 Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.
Sest kui me oleme olnud arust ära, siis on see Jumalale; kui oleme olnud arukad, siis teile.
14 Thi Kristi Kærlighed tvinger os,
Sest Kristuse armastus sunnib meid ja me oleme veendunud, et kui üks on surnud kõikide eest, siis on kõik surnud.
15 idet vi have sluttet således: Een er død for alle, altså ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
Ja tema on surnud kõikide eest, et elavad ei elaks enam enestele, vaid temale, kes on nende eest surnud ja üles äratatud.
16 Således vide vi fra nu af ikke af nogen efter Kødet; om vi også have kendt Kristus efter Kødet, gøre vi det dog ikke mere nu.
Seepärast ei vaata me nüüdsest enam kedagi inimlikult pinnalt. Ja kui me kunagi vaatasime ka Kristust inimlikult pinnalt, ei tee me seda enam.
17 Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
Sest kui keegi on Kristuses, siis ta on uus loodu, vana on möödunud, vaata, uus on sündinud!
18 Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os Forligelsens Tjeneste,
See kõik on Jumalast, kes meid on enesega Kristuse läbi lepitanud ja usaldanud meie kätte lepitusameti.
19 efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os.
See oli Jumal, kes Kristuses lepitas inimkonna enesega ega arvestanud neile süüks nende patte ja on meile andnud lepituse sõnumi.
20 Vi ere altså Sendebud i Kristi Sted, som om Gud formaner ved os; vi bede i Kristi Sted: Bliver forligte med Gud!
Meie oleme Kristuse saadikud, otsekui Jumal ise pöörduks inimeste poole meie kaudu. Me palume Kristuse asemel: laske endid lepitada Jumalaga!
21 Den, som ikke kendte Synd, har han gjort til Synd for os, for at vi skulle blive Guds Retfærdighed i ham.
Ta on teinud patuohvriks meie asemel selle, kes pattu iial ei teinud, et meie saaksime Jumala õiguseks tema sees.
