2 Korinterne 3
1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Biz yǝnǝ ɵzimizni tǝwsiyǝ ⱪilƣili turuwatamduⱪ? Yaki baxⱪa bǝzilǝrgǝ kerǝk bolƣandǝk, silǝrgǝ yezilƣan yaki silǝr yazƣan tǝwsiyinamilǝr bizgǝ kerǝkmu?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
Silǝr ɵzünglar bizning tǝwsiyinamimizdursilǝr, ⱪǝlbimizdǝ pütülgǝn, ⱨǝr insanƣa tonux bolƣan wǝ oⱪulidiƣan.
3 idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.
Silǝrning biz tǝripimizdin pǝrwix ⱪilinƣan, Mǝsiⱨning mǝktupi ikǝnlikinglar ayan boldi (bu mǝktup siyaⱨ bilǝn ǝmǝs, bǝlki tirik Hudaning Roⱨi bilǝn yezilƣan; tax tahtaylarƣa ǝmǝs, bǝlki ⱪǝlbning ǝtlik tahtayliriƣa pütüklüktur).
4 Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
Əmdi bizning Mǝsiⱨ arⱪiliⱪ Hudaƣa ⱪaraydiƣan xunqǝ zor ixǝnqimiz bar;
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
ɵzimizni birǝrnǝrsini ⱪilƣudǝk iⱪtidarimiz bar dǝp qaƣliƣinimiz yoⱪtur; iⱪtidarliⱪimiz bolsa bǝlki Hudadindur.
6 som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.
U bizni yengi ǝⱨdining hizmǝtkarliri boluxⱪa iⱪtidarliⱪ ⱪildi; bu ǝⱨdǝ pütüklük sɵz-jümlilǝrgǝ ǝmǝs, bǝlki Roⱨⱪa asaslanƣan. Qünki pütüklük sɵz-jümlilǝr adǝmni ɵltüridu; lekin Roⱨ bolsa adǝmgǝ ⱨayat kǝltüridu.
7 Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
Əmma sɵz-jümlilǝr bilǝn taxlarƣa oyulƣan, ɵlüm kǝltüridiƣan hizmǝt xan-xǝrǝp bilǝn bolƣan wǝ xundaⱪla Israillar Musaning yüzidǝ julalanƣan xan-xǝrǝptin yüzigǝ kɵzlirini tikip ⱪariyalmiƣan yǝrdǝ (gǝrqǝ xu xan-xǝrǝp ⱨazir ǝmǝldin ⱪaldurulƣan bolsimu),
8 hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?
Roⱨ bilǝn yürgüzülidiƣan hizmǝt tehimu xan-xǝrǝplik bolmamdu?
9 Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
Qünki adǝmning gunaⱨini bekitidiƣan hizmǝt xǝrǝplik bolƣan yǝrdǝ, insanni ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilidiƣan hizmǝtning xǝripi tehimu exip taxmamdu!?
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
Qünki ǝslidǝ xan-xǝrǝplik bolƣan ixning ⱨazirⱪi ƣayǝt zor xan-xǝrǝplik ixning aldida ⱨeqⱪandaⱪ xan-xǝrǝplikliki yoⱪtur;
11 Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
qünki ǝmǝldin ⱪaldurulƣan ix ǝslidǝ xan-xǝrǝp bilǝn kǝltürülgǝn yǝrdǝ, ⱨazir ornini basⱪan ix tehimu xan-xǝrǝplik bolidu.
12 Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed
Bizdǝ xunqǝ zor xundaⱪ bir ümid bolƣanikǝn, biz tolimu yürǝklik bolimiz.
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.
Biz Israillarni ǝmǝldin ⱪaldurulidiƣan [ǝⱨdining] parlaⱪ nuriƣa kɵzini tikip ⱪaraxning aⱪiwitigǝ uqrap kǝtmisun dǝp yüzigǝ qümpǝrdǝ tartiwalƣan Musaƣa ohximaymiz.
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
Əmma ularning oy-kɵngülliri ⱪadaⱪlaxⱪanidi; qünki bügüngǝ ⱪǝdǝr kona ǝⱨdini oⱪuƣinida muxu qümpǝrdǝ eliwetilmǝy kǝldi; qünki pǝⱪǝt Mǝsiⱨdǝ bolƣandila u elip taxliwetilidu.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;
Əmma bügüngǝ ⱪǝdǝr, Musaning yazmiliri oⱪulƣinida xu qümpǝrdǝ yǝnila ⱪǝlbini yepiwalmaⱪta.
16 når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
Əmma ⱨǝrkim Rǝbgǝ ⱪarap burulsa, qümpǝrdǝ elip taxlinidu.
17 Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
Əmma Rǝb xu Roⱨtur; wǝ Rǝbning Roⱨi ⱪǝyǝrdǝ bolsa, xu yǝrdǝ ⱨɵrlük bolidu.
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
Wǝ biz ⱨǝmmimizning yüzimiz qümpǝrdisiz ⱨalda Rǝbning xan-xǝripigǝ ⱪariƣinida, Uning ohxax süritidǝ boluxⱪa Roⱨ bolƣan Rǝb tǝripidin xan-xǝrǝp üstigǝ xan-xǝrǝp ⱪoxulup ɵzgǝrtilmǝktimiz.
