< 2 Korinterne 3 >
1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Do we begin again to recommend ourselves, except we need, as some, letters of recommendation unto you, or from you?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
our letter ye are, having been written in our hearts, known and read by all men,
3 idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.
manifested that ye are a letter of Christ ministered by us, written not with ink, but with the Spirit of the living God, not in the tablets of stone, but in fleshy tablets of the heart,
4 Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
and such trust we have through the Christ toward God,
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
not that we are sufficient of ourselves to think anything, as of ourselves, but our sufficiency [is] of God,
6 som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.
who also made us sufficient [to be] ministrants of a new covenant, not of letter, but of spirit; for the letter doth kill, and the spirit doth make alive.
7 Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
and if the ministration of the death, in letters, engraved in stones, came in glory, so that the sons of Israel were not able to look stedfastly to the face of Moses, because of the glory of his face — which was being made useless,
8 hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?
how shall the ministration of the Spirit not be more in glory?
9 Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
for if the ministration of the condemnation [is] glory, much more doth the ministration of the righteousness abound in glory;
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
for also even that which hath been glorious, hath not been glorious — in this respect, because of the superior glory;
11 Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
for if that which is being made useless [is] through glory, much more that which is remaining [is] in glory.
12 Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed
Having, then, such hope, we use much freedom of speech,
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.
and [are] not as Moses, who was putting a vail upon his own face, for the sons of Israel not stedfastly to look to the end of that which is being made useless,
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
but their minds were hardened, for unto this day the same vail at the reading of the Old Covenant doth remain unwithdrawn — which in Christ is being made useless —
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;
but till to-day, when Moses is read, a vail upon their heart doth lie,
16 når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
and whenever they may turn unto the Lord, the vail is taken away.
17 Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
And the Lord is the Spirit; and where the Spirit of the Lord [is], there [is] liberty;
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
and we all, with unvailed face, the glory of the Lord beholding in a mirror, to the same image are being transformed, from glory to glory, even as by the Spirit of the Lord.