< 2 Korinterne 3 >
1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
Do we begin again to show you who we are? Or do we, like others, need that letters recommendatory of us should be written to you? Or, that ye should write recommendations of us?
2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,
Ye are our epistle, written on our hearts, and known and read by every man.
3 idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.
For ye know that ye are an epistle of the Messiah, ministered by us; not written with ink, but by the Spirit of the living God; not on tables of stone, but on the tablets of the heart of flesh.
4 Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
And such confidence have we in the Messiah towards God.
5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
Not that we are sufficient to think any thing as of ourselves; but our efficiency is from God:
6 som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.
who hath fitted us to be ministers of the new Testament, not in the letter, but in the Spirit; for the letter killeth, but the Spirit giveth life.
7 Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,
Now if the ministration of death was engraved upon stones in writing, and was so glorious that the children of Israel could not look on the face of Moses, on account of the glory upon his face which vanished away;
8 hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?
how then shall not the ministration of the Spirit be still more glorious?
9 Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
For if there was glory in the ministration of condemnation, how much more shall the ministration of justification excel in glory?
10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.
For that which was glorious, was as if not glorious, in comparison with this which excelleth in glory.
11 Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
For if that which is abolished was glorious, much more must that which abideth be glorious.
12 Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed
Seeing therefore we have this hope, we the more speak with boldness;
13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.
and are not like Moses, who threw a vail over his face, that the children of Israel might not behold the termination of that which was abolished.
14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
But they were blinded in their understanding; for until this day, when the old Testament is read, the same vail resteth upon them; nor is it manifest to them, that it is abolished by the Messiah.
15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;
And unto this day, when Moses is read, a vail is thrown upon their hearts.
16 når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
But when any of them is turned unto the Lord, the vail is taken from him.
17 Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
Now the Lord himself is the Spirit. And where the Spirit of the Lord is, there is freedom.
18 Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.
And we all, with uncovered faces, behold as in a mirror the glory of the Lord; and are transformed into the same likeness, from glory to glory, as by the Lord the Spirit.