2 Korinterne 12

1 Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til Syner og Åbenbarelser fra Herren.

IT is not expedient doubtless for me to boast. I will yet come to visions and revelations of the Lord.

2 Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel.

I knew a man in Christ above fourteen years ago, (whether in the body I know not, or whether out of the body I know not: God knoweth; ) such a one was caught up unto the third heavens.

3 Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),

And I knew such a man, (whether in the body or out of the body I know not: God knoweth, )

4 at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.

that he was caught up into paradise, and heard ineffable words, which it is not permitted to man to speak.

5 Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.

Of such a one will I boast; but in myself will I not boast, save in my infirmities.

6 Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.

For though I should be disposed to boast, I shall not be a fool; for I shall speak truth: but I desist, lest any man think of me above what he seeth me to be, or what he heareth of me.

7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser, blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.

And that I might not be lifted up above measure by the transcendent greatness of the revelations, there was given me a thorn in the flesh, the angel Satan, to buffet me, that I might not be lifted up above measure.

8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;

For this thrice I besought the Lord, that he might depart from me.

9 og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.

And he said unto me, My grace is sufficient for thee; for my strength is made perfect in weakness. Most gladly therefore will I rather glory in my infirmities, that the power of Christ may fix its residence in me.

10 Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld; thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.

Therefore I take pleasure in infirmities, in reproaches, in necessities, in persecutions, in distresses, for Christ’s sake; for when I am weak, then am I strong.

11 Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de såre store Apostle, om jeg end, intet er.

Have I become a fool in boasting? ye have compelled me; for I ought to have been commended of you: for in nothing have I been inferior to the very chief apostles, though I be nothing.

12 En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.

The signs indeed of an apostle have been wrought among you in all patience, in miracles, and wonders, and mighty deeds.

13 Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver mig denne Uret!

For what is there wherein ye have been inferior to the other churches, except that I have not been burdensome to you? Forgive me this wrong.

14 Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til Forældrene, men Forældrene til Børnene.

Lo! I hold myself ready the third time to come unto you, and I will not burden you; for I seek not yours but you: for the children ought not to lay up treasure for their parents, but the parents for the children.

15 Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?

And I will most cheerfully spend and be spent for your souls, though the more abundantly I love you, the less I am loved.

16 Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg var træsk og fangede eder med List!

But admit it, I was not burdensome to you: but being crafty, I caught you with guile.

17 Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har sendt til eder?

Did I make a gain of you by any one individual whom I sent unto you?

18 Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de samme Fodspor?

I entreated Titus to go to you, and with him I sent a brother. Did Titus make any advantage of you? walked we not in the same spirit? walked we not in the same steps?

19 Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for eders Opbyggelses Skyld.

Think ye that we are again making an apology to you? In the sight of God speak we in Christ: but all things, beloved, for your edification.

20 Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid, Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed, Klammerier,

For I am afraid that when I come I shall not find you such as I wish, and that I shall be found of you such as ye would not: lest haply there be contentions, jealousies, animosities, quarrels, backbitings, whisperings, swellings, tumults:

21 at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og Uterlighed, som de bedreve.

and lest when I come to you again, my God should bow me down, and I should lament over many who have sinned before, and have not repented of the impurities, and whoredom, and lasciviousness which they have committed.