< 2 Korinterne 11 >

1 Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok.
I wolde that ye wolden suffre a litil thing of myn vnwisdom, but also supporte ye me.
2 Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.
For Y loue you bi the loue of God; for Y haue spousid you to oon hosebonde, to yelde a chast virgyn to Crist.
3 Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.
But Y drede, lest as the serpent disseyuede Eue with his sutil fraude, so youre wittis ben corrupt, and fallen doun fro the symplenesse that is in Crist.
4 Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.
For if he that cometh, prechith anothir Crist, whom we precheden not, or if ye taken another spirit, whom ye token not, or another gospel, which ye resseyueden not, riytli ye schulden suffre.
5 Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle.
For Y wene that Y haue don no thing lesse than the grete apostlis.
6 Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.
For thouy Y be vnlerud in word, but not in kunnyng. For in alle thingis Y am open to you.
7 Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?
Or whether Y haue don synne, mekynge my silf, that ye be enhaunsid, for freli Y prechide to you the gospel of God?
8 Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;
Y made nakid othere chirchis, and Y took sowde to youre seruyce.
9 thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.
And whanne Y was among you, and hadde nede, Y was chargeouse to no man; for britheren that camen fro Macedonye, fulfilliden that that failide to me. And in alle thingis Y haue kept, and schal kepe me with outen charge to you.
10 Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.
The treuthe of Crist is in me; for this glorie schal not be brokun in me in the cuntreis of Acaie.
11 Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.
Whi? for Y loue not you?
12 Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.
God woot. For that that Y do, and that Y schal do, is that Y kitte awei the occasioun of hem that wolen occasioun, that in the thing, in which thei glorien, thei be foundun as we.
13 Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle.
For siche false apostlis ben trecherouse werk men, and transfiguren hem in to apostlis of Crist.
14 Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel.
And no wondur, for Sathanas hym silf transfigurith hym in to an aungel of light.
15 Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.
Therfor it is not greet, if hise mynystris ben transfigurid as the mynystris of riytwisnesse, whos ende schal be aftir her werkis.
16 Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule.
Eft Y seie, lest ony man gesse me to be vnwise; ellis take ye me as vnwise, that also Y haue glorie a litil what.
17 Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig.
That that Y speke, Y speke not aftir God, but as in vnwisdom, in this substaunce of glorie.
18 Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig.
For many men glorien aftir the fleisch, and Y schal glorie.
19 Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge.
For ye suffren gladli vnwise men, whanne ye silf ben wise.
20 I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet.
For ye susteynen, if ony man dryueth you in to seruage, if ony man deuourith, if ony man takith, if ony man is enhaunsid, if ony man smytith you on the face.
21 Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg.
Bi vnnoblei Y seie, as if we weren sike in this parti. In what thing ony man dar, in vnwisdom Y seie, and Y dar.
22 Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også.
Thei ben Ebrewis, and Y; thei ben Israelitis, and Y; thei ben the seed of Abraham, and Y;
23 Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.
thei ben the mynystris of Crist, and Y. As lesse wise Y seie, Y more; in ful many trauelis, in prisouns more plenteuousli, in woundis aboue maner, in deethis ofte tymes.
24 Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet.
Y resseyuede of the Jewis fyue sithis fourti strokis oon lesse;
25 Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet;
thries Y was betun with yerdis, onys Y was stonyd, thries Y was at shipbreche, a nyyt and a dai Y was in the depnesse of the see;
26 ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre;
in weies ofte, in perelis of floodis, in perelis of theues, in perelis of kyn, in perelis of hethene men, in perelis in citee, in perelis in desert, in perelis in the see, in perelis among false britheren, in trauel and nedynesse,
27 i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;
in many wakyngis, in hungur, in thirst, in many fastyngis, in coold and nakidnesse.
28 foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.
Withouten tho thingis that ben withoutforth, myn ech daies trauelyng is the bisynesse of alle chirchis.
29 Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?
Who is sijk, and Y am not sijk? who is sclaundrid, and Y am not brent?
30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.
If it bihoueth to glorie, Y schal glorie in tho thingis that ben of myn infirmyte.
31 Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver. (aiōn g165)
God and the fadir of oure Lord Jhesu Crist, that is blessid in to worldis, woot that Y lie not. (aiōn g165)
32 I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;
The preuost of Damask, of the kyng of the folk Arethe, kepte the citee of Damascenes to take me;
33 men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.
and bi a wyndow in a leep Y was latun doun bi the wal, and so Y ascapide hise hondis.

< 2 Korinterne 11 >