2 Korinterne 10
1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",
Unene ne Paulo, unene kumupepeelya kuupolo nuang'wa Kilisto. Unene nemupolo itungo nenhole ntongeela anyu, kuite nkete ugimya kitalanyu itungo nenkole kuli nunye.
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
Kumulompa unye kena, itungu nenkole palung'wi nunye, shangakutula nuugimya itungo nekuagilya awa neasegile kena kikie kemuile.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;
Kunsoko ataeze anga kuugenda kimuili, shanga kikua embita kimuili.
4 thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
Kunsoko iyege nekutumela kikuila singa yamuili, kuleka ite ikete ngulu ung'wi Tunda kubipya ukulu. Yukuheja lukulu udui nuakubepya.
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
Inge kuubepya kehi nekikete uuhumi nekikulya ntongeela ang'wi Tunda. Kuuletenda mateka kukela uhumi nukumugomba Ukilisto.
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.
Hange kuulija ugombinuakulamula kela intendo nimbe, nkua udu ugombi wanyu nuukutula wakonda.
7 Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.
Goza eki nekikole ng'walye ntongeela anyu ang'wi wili ukupepeleka kena nuanso wang'wa Kilisto, nuikembushe nuanso ung'wenso kena anga uu udu nuile wang'wa Kilisto, ite uu nusese kile gwa.
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
Kunsoko atanitogole inino udu kukeela uhumi witu, nu Mukulu aupumilye kunsoko ilu kumuzenga unyenye singa kumubipya, singa kuona imenyala.
9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
Singa ndoilwe ele ligele kena kumutumbaunye kumabada ane.
10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
Kuite antu ang'wi elunga, “Ibada yakwe itaki hange ikete ngulu, kuite nuanso munegetu ekumuili Inkani yakwe singa inonee kutegeligwa.”
11 En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.
Embu iantu anga awa nealengile kena lehi nekutambula kibada itungo nekukole kuli, inge anga uu ite nekika tende itungo nekukole pang'wanso.
12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
Shakinzu nkuli du anga kilingeile usese ang'wi kigemela usese nawa neikulya ienso. Kuite neigemeelya ienso kukela ung'wi wao, agila anga mahala.
13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.
Usese, ata uu, singa kuitogola kukeela membi. Kuteka ite, kutenda uu udu mumembi izi ni Tunda ukupimie usese, membi niigeile kuli anga nianyu niele.
14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,
Kunsoko usese shanga aekiongeeye naekumizee unyenye. Ae kiang'wendyo kupika kuukuli anga nuanyu kunsoko ang'wa Kilisto.
15 så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre
Shanga kiloiye kukeela membi kumilemo aangiza. Kuleke ite, kuhuie uhueli wanyu uukuli wakwe kena ikianza kitu nehamelemu kekugalempigwa lukulu hange keli mumimbi lukulu.
16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
Kuhuie kuile, nsoko kena kuhume kutanantya ulukani ata mumekoa kukila nanyu. Shanga kuutogola kukeila milimo nekitung'wa muianza nungeza.
17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
“Kuite wehi nuitogole, nuitogola Mumukulu.”
18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
Kundogoilyo singa uwo nuigeela ung'wenso ukigela. Inge uyu nu Mukulu wimigelya.
