2 Korinterne 10
1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",
Ta hinttera de7iya wode shugo, qassi hinttefe haakkiya wode nu bolla minnees yaagettida, Phawuloosi, keehanne ashkke gidida Kiristtoosa sunthan hinttena woossays.
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
Taani hintteko biya wode nu asho qofara simerettiya asi oothidi qoppiya asaa bolla mino qaalan odettanaw qachchas. Hintte bolla hessada odettana mela hintte tana oothonnaada hinttena woossays.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;
Nuuni ha sa7an de7ikkoka ha sa7aa asada olettoko.
4 thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
Nu ola miishey ha sa7ayssa gidenna. Shin miixa laallanaw wolqqara de7iya Xoossaa toora. Tumaara eqettiya palamaanne,
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
Xoossaa eronna mela diggiya otoro qofa ubbaa laalloos. Asa qofa ubbaa di77idi Kiristtoosas kiitettana mela oothoos.
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.
Hintte kiitettethay polo gidiya wode nuuni kiitetetha ixo ubbaa seeranaw giigettana.
7 Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.
Hintte ayfey be7ida mela pirddeeta. Oonikka bana Kiristtoosabaa gidi qoppiyabaa gidikko, nukka Kiristtoosabaa gideyssa ero.
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
Goday taw immida maatan ceeqetikokka hessan yeellatikke. He maatay taw imettiday hinttena dichchanaassafe attin qohanaassa gidenna.
9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
Taani ta dabddaabbiyan hinttena yashisanaw koyada xaafidabaa daanoppo.
10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
Issi issi asay, “Phawuloosa dabddaabbey deexonne wolqqaama, shin iya som77on be7iya wode I daaburanchcho; iya odaykka pathenna” yaagosona.
11 En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.
He asati nu haahon de7ishe xaafiya dabddaabbiyaninne matan hinttera de7ishe oothiya oosuwa giddon dummatethi baynnayssa akeeko.
12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
Nuuni banttana nashshiya asatara nuna ginayanaw woykko gaaddeyanaw koyokko. Shin entti banttana banttara ginayidi woykko gaaddeyidi be7ishe eeya.
13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.
Shin nuuni Xoossay nuus immida dhassan ceeqettoosippe attin zawaa pinnidi ceeqettoko; he zaway hinttekokka gakkees.
14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,
Nuuni besseyssafe aathidi ceeqettoko, shin Kiristtoosa Wonggelaa hintteko gathidayssan ceeqettoos.
15 så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre
Nuuni Xoossay essida zawappe pinnidi, harati oothida ooson ceeqettoko. Gidoshin, hintte ammanoy diccana mela Xoossay immida zawan hintte giddon nu oothiya oosoy dalggana gidi qoppoos.
16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
Nuuni hara asi ba zawan oothida ooson gelidi ceeqettoko, shin hinttefe pinnidi haratas Wonggelaa markkattanaw dandda7os.
17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
Shin, Geeshsha Maxaafan, “Ceeqqiya ubbay Godaa lo77otethan ceeqqo” yaagidi xaafettis.
18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
Goday nashshiya uraappe attin bana baw nashshiya uray nashettenna.
