2 Korinterne 10
1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",
Ta Phawulosay intenara dishin izi ashikeko geetistadis shin ta intefe haakishin qass inte bolla xalidade geetetida ta Phawulosay Kiristoosa ashiketethanine iza lo7etethan intena woossayss.
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
Tani intena woossizay ta inteko hee biza wode inte tana xaletethan hasa7isontta aggana malako. Nuni asho qofan simeretiza mala nuna xeelliza issi issi asata sinthan tani xaletethan hasa7anas koyayss.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;
Nuni dizay hayssa alameza bolla gidikkoka nu oletizay ha alameza asa mala ola gidena.
4 thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
Nu ola miishayka ola miixa laalanas danda7iza Xoossa wolqay dizayssa attin hayssa alameza ola toora gidena.
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
Xoossu erontta mala dhuphe gidi dendiza palamane otoroteth nu laaloss. Asa qofa wursi di7i ekidi Kiristoosas azazistana mala oothosu.
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.
Inte azazetethi polettiza wode azazetontta ay miisheka qaxayanas nuni giigeti uttidos.
7 Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.
Inte xeelizay kare baggara bettizazi xalalakko. Oonika tani Kiristoosaskko gi ammanettiko zaarethi qopo. Nuka iza malaka Kiristoosayta gididayssa izadey wozinan wotho.
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
Goday nuusu immida maata gishshi tani izan ceeqikoka yeelatike. Hessi maatay taas immetiday nuni intena minisanas attin laalanas gidena.
9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
Tani ha Kiitan intena babisos oothizayssa milatopo.
10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
Oone erizay isii issi asati “Phawulosa kiitati dexxone wolqamako; giddo attin izi nu achan diza wode izi laafako; Iza hasa7ayka leqettidaziko” gizaazi gidana.
11 En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.
Hessatho giza asati nuni hahon dishe xaafi kiittidayssasine qasse intenara dishe nu oothizayssa gidon ayko dumatethi bayindayssa shaaki ereeto.
12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
Gidikoka berkka bena naashiza issi issi asatara nuna nurika gathi xeelanas woykko isttara nuna giigisanas xalokko. Istti qasse berkka bena benara gathi xeelilza gishshi istti yuushi qopizayta gidetena.
13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.
Nu qasse inteko gakkana gakkanso Xoossi nuusi immida ootho zawan siimerettos attin wogape aathi ceeqettizayta gidoko.
14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,
Inte qasse nu oothizason diza gishshi Kiristoosa mishiracho qaala tamarisanas nu inteko bida wode nuni hee nu zawape adhdhibeykko.
15 så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre
Hessa gishshi Xoossi nuusu immida zawape adhdhidi hara asta oothhon gelidi wogape adhddeth ceeqettoko. Hessape bollara inte ammanoy diccana malane nu oothoyka Xoossi nuusu zawasida zawan inte gidon aakkanayssa naagon doossu.
16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
Hessa gishshi nu hara uray oothiza zawa aadhdhidi kasetidi oothettida oothoon ceeqetontta dishe intefe henin diza deretas miishiracho qaala yootanas danda7os.
17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
Gido attin “Ceeqetiza uray Godan ceeqeto.”
18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
Assi galatistanas danda7iza Goday gaalatikoo attin berkka beena gaalatinn giidena
