2 Korinterne 10
1 Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",
Et moi-même, Paul, je vous conjure par la mansuétude et la modestie du Christ, moi qui, étant présent, parais humble parmi vous, tandis qu’absent je suis plein de hardiesse,
2 ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
Je vous prie que, quand je serai présent, je n’aie pas à user sans ménagement de cette hardiesse qu’on m’impute, à l’égard de quelques-uns qui se persuadent que nous marchons selon la chair.
3 Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;
Car, quoique vivant dans la chair, nous ne combattons pas selon la chair.
4 thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
Les armes de notre milice ne sont point charnelles, mais puissantes en Dieu pour la destruction des remparts; détruisant les projets,
5 idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus
Et toute hauteur qui s’élève contre la science de Dieu; et réduisant en servitude toute intelligence, sous l’obéissance du Christ;
6 og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.
Ayant en main de quoi punir toute désobéissance, quand votre obéissance sera complète.
7 Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.
Jugez au moins des choses, selon qu’elles paraissent. Si quelqu’un se persuade à lui-même être à Jésus Christ, qu’il pense aussi en lui-même que, comme il est au Christ, il en est ainsi de nous.
8 Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
En effet, quand je me glorifierais encore un peu plus de la puissance que le Seigneur nous a donnée pour votre édification, et non pour votre destruction, je n’en rougirais pas.
9 for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
Et pour qu’on ne pense point que je veux vous effrayer par mes lettres;
10 thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
Parce que, dit-on, ces lettres sont graves et fortes; mais, quand il est présent, il paraît chétif de corps et vulgaire de langage:
11 En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.
Que celui qui est dans ce sentiment considère que tels nous sommes dans le langage que nous tenons par lettres, étant absents, tels aussi nous sommes de fait, étant présents.
12 Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.
Car nous n’osons pas nous mettre au rang de plusieurs qui se recommandent eux-mêmes, ou bien nous comparer à eux; mais nous nous mesurons sur nous-mêmes, et nous nous comparons à nous-mêmes.
13 Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.
Ainsi, nous ne nous glorifierons point démesurément, mais selon la mesure du partage que Dieu nous a mesuré, mesure qui consiste à être parvenus jusqu’à vous.
14 Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,
Car nous ne dépassons pas nos limites, comme si nous n’étions pas parvenus jusqu’à vous, puisque nous sommes réellement arrivés jusqu’à vous en prêchant l’Evangile du Christ.
15 så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre
Nous ne nous glorifions donc point démesurément dans les travaux d’autrui; mais nous espérons, votre foi croissant, de grandir en vous de plus en plus selon notre partage,
16 og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
Et même d’évangéliser au-delà de vous, sans nous faire gloire, dans le partage des autres, de ce qu’ils ont préparé.
17 Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
Que celui qui se glorifie, se glorifie dans le Seigneur.
18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.
Car ce n’est pas celui qui se recommande lui-même qui est approuvé, mais celui que Dieu recommande.
