Anden Krønikebog 36

1 Folket fra Landet tog nu Josias's Søn Joahaz og hyldede ham til Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.

Hagi Josaia'ma nefrige'za Juda vahe'mo'za nefa nontera nemofo Jehoahasi kasefa kinia Jerusalemi kumatera azeri oti'naze.

2 Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem.

Hagi Jehoahasi'a 23'a kafu hu'neno, kini efore huno 3 ikamofo agu'afi Jerusalemi kumatera kinia mani'ne.

3 Men Ægypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

Hagi Isipi kini ne' Niko'a Jehoahasina kini tratetira azeri netreno, Juda vahekura kna'amo'a 4tausen kilo hunesia silvane, 34 kilo hunesia golinena takisia miza hugahaze hu'ne.

4 Derpå gjorde Ægypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over Juda og Jerusalem, og han ændrede hans Navn til Jojakim; hans Broder Joahaz derimod tog Neko med til Ægypten.

Ana nehuno Isipi kini ne' Niko'a Jehoahasi negna Eliakimina Juda vahe kini azeri onetino, Jehoiakimi'e huno kasefa agia antemi'ne. Hianagi Niko'a Jehoahasina kina hunteno avreno Isipi vu'ne.

5 Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne.

Hagi Jehoiakimi'a 25'a kafu hu'neno, Juda vahe kini efore huno 11ni'a kafu Jerusalemi kumatera kinia mani'ne. Hagi agra Ra Anumzana agri Ra Anumzamofo avufina, havi avu'ava hu'ne.

6 Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i Kobberlænker for at føre ham til Babel;

Ana higeno Babiloni kini ne' Nebukatnesa'a Jehoiakimina ha' eme hunteno azeriteno, bronsireti tro hu'nea seni nofinu kina renteno avreno Babiloni vu'ne.

7 og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babel og opstillede dem i sin Borg i Babel.

Hagi Nebukatnesa'a mono nompintira mago'a marerisa zantamina erino, agra nompi ome ante'ne.

8 Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim og de Vederstyggeligheder, han øvede, hvad der er at sige om ham, står optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Søn Jojakin blev Konge i hans Sted.

Hagi Jehoiakimi'ma kinima mani'neno hu'nea avu'avazamofo agenkene, kasrino himanage'ma hu'nea avu'ava'ma hu'nea zamofo agenkea, Israeli kini vahe'ene Juda kini vahe'mokizmi avontafepi krente'naze. Higeno nemofo Jehoiasini agri nona erino kinia mani'ne.

9 Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

Hagi Jehoiasini'a 8'a kafu hu'neno Juda vahe kini efore huteno, 3'a ikanki 10ni'a kna Jerusalemi kumatera kinia mani'ne. Hagi Jehoiasini'a Ra Anumzamofo avurera havi avu'ava hu'ne.

10 Næste År sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.

Hagi kafu'mofoma trazamo'ma agatama nehagea knafina, Babiloni kini ne' Nebukatnesa'a mago'a vahe huzmantege'za e'za Jehoiasina eme azerite'za kina hunte'za, avre'za Babiloni nevu'za, Ra Anumzamofo mono nompintira mika'a marerisa zanena emeri'za vu'naze. Ana nehu'za agri nagapinti ne' Zedekaiana kini azeri oti'zageno, Jehoasini nona erino kinia mani'neno, Juda vahe'ene Jerusalemi kumate vahera kegava huzmante'ne.

11 Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede i elleve År i Jerusalem.

Zedekai'a 21ni'a kafu huneno Juda vahe kinia efore huteno, 11ni'a kafu Jerusalemi kumatera kinia mani'ne.

12 Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENs Mund.

Hagi Zedekai'a Ra Anumzana Anumzama'amofo avufina kefo avu'ava huno, kasnampa ne' Jeremaia'ma Ra Anumzamoma asami'nea nanekema eme asamiana agu'a anteramino mani'neno, ke'a ontahi'ne.

13 Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhærdede sit Hjerte, så han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.

Ana nehuno Babiloni kini ne' Nebukatnesana Anumzamofo agifima huvempama hunteno kagri kagorga manigahuema hu'nea nera ha' arente'ne. Hagi agra agu'a eri hankave netino, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofonte'ma ezankura avresra hu'ne.

14 Ligeledes gjorde alle Judas Øverster og Præsterne og Folket sig skyldige i megen Troløshed ved at efterligne alle Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENs Hus, som han havde helliget i Jerusalem.

Hagi maka pristi vahe'mofo ugota kva vahe'mo'zane, Juda vahe'mo'zanena Ra Anumzamofona novaririza zamagena humiza kasarino havizama hu'nea avu'ava nehu'za, Ra Anumzamo'ma noma'ama eri ruotge'ma hu'nea nona, eri pehana hu'naze.

15 HERREN, deres Fædres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin Bolig;

Hianagi Ra Anumzana zamagehe'i Anumzamo'a, ana avu'ava'ma atresazegura kema erino vu vahe'aramintera huzmantege'za, kea eri'za vu vava hu'naze. Na'ankure Agra vahe'agu'ene, Agrama nemania noma'agu'enena tusiza huno asunkura hu'ne.

16 men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.

Hianagi ana vahe'mo'za Anumzamo'ma huzmantege'za e'naza kasnampa vahe'mo'zama hazankea ontahi'za, hu haviza hunezmante'za, kiza zokago ke hunezmante'za zamagiza re'naze. Ana hazageno Ra Anumzamo'a tusi rimpa ahezmantegeno, ana arimpa ahe'zana mago zamo'a eri amne hugara osu'ne.

17 Han førte Kaldæernes Konge imod dem, og han dræbte deres unge Mandskab med Sværdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i hans Hånd.

Ana hageno Ra Anumzamo'a Babiloni kini ne' Nebukatnesa huntegeno Jerusalemi kumate vahera ha' eme huzmanteno, kasefa nehazaveramina mono nompintira kazinteti nezmaheno, kasefa vahe'ene, vene omase mofanema, a'nenema, tavava ozafanena zamasunkura huozmante zamahe vagare'ne. Hagi Ra Anumzamo'a, Babiloni kini ne' Nebukatnesa azampi miko zamavare ante'ne.

18 Alle Karrene i Guds Hus, store og små, HERRENs Hus's Skatte og Kongens og hans Øverstes Skatte lod han alt sammen bringe til Babel.

Hagi kini ne' Nebukatnesa'a mono nompinti ranra zuomparamine, neonse zuomparamine, Ra Anumzamofo feno nompinti fenone, kini nemofo nompinti fenone, ugagota eri'za vahe'aramimofo nompinti fenonena maka eri hana huno Babiloni vu'ne.

19 De stak Ild på Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrændte alle dets Borge og ødelagde alle kostelige Ting deri.

Hagi Anumzamofo mono nona teve taginente'za, Jerusalemi Nkumamofo have kegina tapage hunetre'za, maka kini ne'mofo nonkuma'enena teve taginte'za negre'za, maka marerisa fenoma'anena eri haviza hu'naze.

20 Dem, Sværdet levnede, førte han som Fanger til Babel, hvor de blev Trælle for ham og hans Sønner, indtil Perserriget fik Magten,

Hagi hapintima ozamaheno zamatrea vahera, zamavareno vige'za kini ne'mofo eri'za vahetamine, amohe'mofo eri'za vahetami umani'nazageno, vuno Pesia kamanimo'ma efore huno Babiloni kamanima agatere'nea knare uhanatine.

21 for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil Landet fik sine Sabbater godtgjort; så længe Ødelæggelsen varede, hvilede det, til der var gået halvfjerdsindstyve År.

Ana higeno Israeli vahe'mo'za sevenima hia kafufina, mopatamia atrenkeno manisga hinoma huno'ma Ra Anumzamo'ma hu'neana atrazageno Sabatia erino manigasa osu'ne. E'ina hu'negu maka kinama hu'za maniza kafu'afina, mopamo'a manigasa hu'negeno, Ra Anumzamo'a kasnampa ne' Jeremaiama asami'nea kante 70'a kafua evu'ne.

22 Men i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte HERREN, for at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige og desuden kundgøre ved en Skrivelse:

Hagi Sairusi'ma Pesia kinima efore'ma huno mania knafina, ese kafurera Ra Anumzamo'ma kasnampa ne' Jeremaiama asami'nea kante anteno, Ra Anumzamo'a azeri otigeno, mago avona kre atregeno agrama kegavama hu'nea mopa'afina vuno eno hu'ne.

23 "Perserkongen Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være HERREN hans Gud, og han drage derop!"

Hagi Pesia kini ne' Sairusi'a amanage huno ana avona kre atre'ne, Monama kegava hu'nea Ra Anumzamo'a mika mopa kegava huo huno nehuno, noma'a Juda mopafi Jerusalemi ome kigahane huno hunante'ne. Hagi Ra Anumzamofo vahetmima ru vahepima mani'naza vahera, Ra Anumzana zamagri Anumzamo'a zamagrane mani'neno kegava huzmantenesnige'za ete Jerusalemi kumatera marerigahaze.