Anden Krønikebog 34
1 Josias var otte År gammel, da han blev Konge, og han herskede en og tredive År i Jerusalem.
Josia ne ja-higni aboro kane obedo ruoth kendo norito pinyno kodak Jerusalem kuom higni piero adek gachiel.
2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.
Timbe Josia ne longʼo e wangʼ Jehova Nyasaye kendo nowuotho e yore duto mag Daudi kwar-gi ma ok olokore kongʼiyo korachwich kata koracham.
3 I sit ottende Regeringsår, endnu ganske ung, begyndte han at søge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte År begyndte han at rense Juda og Jerusalem for Offerhøjene, Asjerastøtterne og de udskårne og støbte Billeder.
E higa mar aboro mar lochne kane pod en rawera nochako luwo Nyasach Daudi kwar mare. E hike mar apar gariyo nochako pwodho Juda kod Jerusalem koketho kuonde motingʼore gi malo mag lemo, gi sirni mag lemo mar Ashera, gi nyiseche mopa kod kido mothedhi.
4 I hans Påsyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solstøtterne, der stod oven på dem, huggede han om, og Asjerastøtterne og de udskårne og støbte Billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud på deres Grave, som havde ofret til dem;
Kaluwore kod chik mane ogolo, kende liswa mag Baal nomuki; nomuko kende mag misango miwangʼoe ubani mane ochungʼ e wigi motoyogi matindo tindo, kendo nomuko sirni mag Ashera milamo, nyiseche manono kod kido milamo mongʼadogi matindo tindo. Magi nongʼinjo matindo tindo mokeyogi ewi liete mag jogo mane otimonegi liswa.
5 Benene af Præsterne lod han brænde på deres Altre. Således rensede han Juda og Jerusalem.
Nowangʼo choke jodolo e kendegi mag misango omiyo nopwodho Juda kod Jerusalem.
6 Men også i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,
Kamano bende e miech Manase gi Efraim kod Simeon nyaka chop Naftali kaachiel gi kuonde molworogi mane osekethi,
7 lod han Altrene nedbryde, Asjerastøtterne og Gudebillederne sønderslå og knuse og alle Solstøtterne omhugge i hele Israels Land; så vendte han tilbage til Jerusalem.
nomuko kende mag misango gi sirni mag Ashera milamo kendo notoyo nyisechegi mongʼinyore ka buru kendo nongʼado matindo tindo kende miwangʼoe ubani e piny Israel duto, bangʼe noduogo Jerusalem.
8 I sit attende Regeringsår gav han sig til at rense Landet og Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'aseja og Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERREN hans Guds Hus.
E higa mar apar gaboro mar loch Josia mondo neni opwodh piny kod hekalu nooro Shafan wuod Azalia gi Maseya jatend dala maduongʼ kaachiel gi Joa wuod Joahaz ma jachan weche mondo olos hekalu mar Jehova Nyasaye ma Nyasache.
9 Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene, der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt Vagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det øvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems Indbyggere;
Negidhi ir Hilkia jadolo maduongʼ mi gimiye pesa mane osekel e hekalu mar Nyasaye ma jo-Lawi ma jorit dhoudi nosechoko kuom jo-Manase gi jo-Efraim kod jo-Israel duto mane odongʼ gi jo-Juda gi jo-Benjamin kaachiel gi joma nodak Jerusalem.
10 de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet på HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,
Negiketogi e lwet joma otelo ne gedo mar hekalu mar Jehova Nyasaye. Jogi nochulo jotich mane oloso kendo odwogo hekalu kaka ne ochalo chon.
11 idet de overgav dem til Tømrerne og Bygningsmændene til Indkøb af tilhugne Sten og Tømmer til Tværbjælker og til Bjælker i de Bygninger, Judas Konger havde ødelagt.
Jopa bepe kod jogedo bende nomi pesa mondo gingʼiewgo kite mopa kod yiend ripo kod sirni mondo gilosgo udi mane ruodhi Juda oweyo okethore.
12 Folkene udførte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes Sønner, for at de skulde lede dem.
Jogo ne otiyo tijno gadiera. E tijno notelnigi kod jo-Lawi mane gin Jahath kod Obadia mane gin nyikwa Merari, kendo Zekaria gi Meshulam mane nyikwa Kohath. Jo-Lawi, ma gin jogo duto mane olony kuom goyo thumbe
13 Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem, der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviterne var nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.
ema notelo ne jotich kendo negingʼiyo jotich mag tije mopogore opogore. Jo-Lawi moko ne jogoro gi jopuonj chike kod jorit dhoudi.
14 Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus, fandt Præsten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved Moses;
Kane gigolo oko pesa mane oseter e hekalu mar Jehova Nyasaye, Hilkia jadolo nonwangʼo Kitap Chik mar Jehova Nyasaye mane ochiw ne Musa.
15 og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: "Jeg har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
Hilkia nowachone Shafan jagoro niya, “Aseyudo Kitap Chik ei hekalu mar Jehova Nyasaye.” Nochiwe ni Shafan.
16 og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trælle er sat til, udfører de;
Eka Shafan nokawo kitabuno motere ni ruoth mowachone niya, “Jodongi tiyo tije duto mane osemigi.
17 de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet dem til Tilsynsmændene og dem, der står for Arbejdet."
Gisechulo pesa mane nitiere e hekalu mar Jehova Nyasaye kendo gisechiwogi e lwet jotich kod jotend hekalu.”
18 Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Præsten Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan læste op af den for Kongen.
Bangʼe Shafan jagoro nowachone niya, “Hilkia jadolo osemiya kitabu moro.” Mi Shafan nosomo kitabuno e nyim ruoth.
19 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Loven, sønderrev han sine Klæder;
Kane ruoth owinjo weche mag Chik, noyiecho lepe.
20 og Kongen bød Hilkija, Ahikam. Sjafans Søn, Abdon, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
Nochiwo chikegi ne Hilkia gi Ahikam wuod Shafan gi Abdon wuod Mika gi Shafan jagoro kod Asaya jarit mar ruoth kowachonegi niya,
21 "Gå hen og rådspørg HERREN på mine Vegne og på deres, som er blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke adlød HERRENs Ord og handlede nøje efter. hvad der står skrevet i denne Bog!"
“Dhiuru upenj Jehova Nyasaye gima biro timorena, jo-Israel kod jo-Juda modongʼ kaluwore gi weche mantiere e kitabu mosenwangʼno. Mirimb Jehova Nyasaye maliel ka mach osechomowa nikech kwerewa ok oserito wach Jehova Nyasaye; kendo ok gisetimo timbe moluwore gi gik moko duto mondiki e kitabuni.”
22 Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Hasras Søn Tokhat, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.
Hilkia gi jogo mane ruoth ooro kaachiel kode nodhi ir Hulda janabi madhako mane chi Shalum wuod Tokhath, ma wuod Hasra jarit kar keno mar lep lemo. Nodak Jerusalem e gwengʼ mar ariyo.
23 Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:
Hulda jadolo madhako nowachonegi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye, ma Nyasach jo-Israel wacho: Nyisuru ngʼatno mane oorou ira niya,
24 Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den Bog. som er læst op for Judas Konge,
‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Abiro kelo masira e pinyni kendo kuom joma odakie, kaluwore gi kwongʼ duto mondikie kitabu mosesom e nyim ruodh Juda.
25 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, så de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
Mirimba nosik kuom pinyni kendo ok norum nikech gisejwangʼa ka giwangʼo ubani ne nyiseche manono kendo ka gimiya mirima kuom lamo nyiseche mopa gi lwedo.’
26 Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge HERREN, skal I sige således: Så siger HERREN. Israels Gud: De Ord, du har hørt, står fast;
Wachneuru ruodh Juda, mane oorou mondo upenja gima Jehova Nyasaye wacho ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel wacho kaluwore gi weche musewinjo:
27 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Gud. da du hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi du ydmygede dig for mit Åsyn og sønderrev, dine Klæder og græd for mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
Nikech ne uwinjo wach kendo uboloru e nyim Nyasaye kane uwinjo weche mane owacho kuom pinyni kod joma odakie, kendo nikech ne uboloru e nyima, ma uyiecho lepu kuywak e nyima, omiyo asewinjo ywaku, Jehova Nyasaye owacho.
28 Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det Svar hragte de til Kongen.
Koro anami iywe gi kwereni kendo noiki gi kwe. Ok inine masiche mabiro kelone pinyni gi joma odakie.’” Omiyo negidwoko wach ne ruoth.
29 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen.
Eka ruoth noluongo jodongo duto mag Juda kod Jerusalem kaachiel.
30 Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Leviterne og alt Folket, store og små, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.
Nodhi nyaka e hekalu mar Jehova Nyasaye ka en gi jo-Juda, jo-Jerusalem, jodolo, jo-Lawi, kaachiel gi ji duto momewo kod ma jochan. Nosomonegi weche duto mane ondiki e Kitabu mar Singruok mane osenwangʼ e hekalu mar Jehova Nyasaye ka giwinjo.
31 Derpå stillede Kongen sig på sin Plads og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var skrevet i denne Bog.
Ruoth nochungʼ e bath siro kendo noketo winjruok mane oselal obedo kare e nyim Jehova Nyasaye kosingore ni enoluw Jehova Nyasaye kendo norit chikene gi wechene kod buchene gi chunye duto kod pache duto kendo norit weche mag singruok mondiki e kitabuni.
32 Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgå Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres Fædres Guds, Pagt.
Eka nomiyo jo-Jerusalem duto kod jo-Benjamin okwongʼore ni ginirit singruokno kendo jo-Jerusalem notimo mano kaluwore gi singruok mar Nyasaye, ma Nyasach kweregi.
33 Derpå fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de Landsdele, der tilhørte Iraeliterne, og sørgede for, at enhver i Israel dyrkede HERREN deres Gud. Så længe han levede, veg de ikke fra HERREN, deres Fædres Gud.
Josia nogolo gik makwero mag nyiseche manono e piny jo-Israel duto kendo nomiyo ji duto modak e piny Israel otiyo ne Jehova Nyasaye, ma Nyasachgi. E ndalo duto mag ngimane ji ne ok oweyo luwo Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi.
